KortJazzNyt

Hvis jeg kunne få lov til, at sammensætte et drømmeorkester for en aften, så er GinmanBlachmanDahl feat. Palle Mikkelborg tæt på, at være det ultimative. Gudhjælpemig om denne drømmekvartet ikke sætter hinanden stævne d. 4. juli på Jazzhouse. Jeg håber (og tror) at DR er tilstede med båndoptageren, og iøvrigt håber jeg også at det ikke er en engangsforestilling.

Simon Spang-Hanssen, musiker, komponist og billedkunstner, udstiller i Jazz Kælderen i København fra onsdag den 1. juni til den 31. august 2005. Udstillingen har titlen Signs and Rhythms og viser en samling af oliemalerier, gouache og tegninger. Simon Spang-Hanssen spiller selvfølgelig selv ved ferniseringen.

KortJazzNyt

Ginman uden DeLuxe, Blachman, Dahl og Mikkelborg (foto fra www.ginman.dk)
Programmerne til Aarhus Internationale Jazz Festival og Copenhagen er offentliggjort. I det følgende kigger jeg lidt på den elektronisk inficerede del af prgrammerne. I København er der genbrug af to navne fra Roskilde Festval 2004, nemlig norske Bugge Wesseltoft og britiske Matthew Herbert. De optræder begge på festivalen under festivalen: Future Sounds of Jazz. Jeg bliver nødt til, at nævne at TDC er sponsor for arrangementet (hvilket er fint), men at de samtidig reklamerer med at man købe musikken på TDC's musiksite er en overdrivelse. Man kan købe to albums med Bugge Wesseltoft, et enkelt nummer med Matthew Herbert (et remix) og intet med de to danske indslag. Du kan læse mere om eventen ::HER:: Ved begge koncerter suppleres de med danske kunstnere, nemlig Ginman DeLuxe og Efterklang Sidstnævnte optræder også på Spot festivalen og Roskilde Festivalen.
Ginman DeLuxe rummer en finurlig blanding af musikere, som har arbejdet med både Jesper Thilo (Olivier Antunes på piano), Malk De Koijn (Tue Track på pladespiller), Povo (Lars Vissing på trompet), Dicte (Kristoffer Sjelberg på trommer) og Clark Terry (Lennart Ginman på bas).

Ginman DeLuxe spiller ligeledes på Aarhus Internationale Jazz Festivals afdeling, der kaldes Elektronisk Jazzjuice 05. De holder til på musikcafeen og der præsenteres en bred vifte af nye og spændende navne, med mere eller mindre elektronik i bagagen. Af optrædende kan bl.a. nævnes: August Engkildes (the man formerly known as bassplayer) E.P.O. , Århusianske og tidligere rockmusiker og nuværende minimalist Sofus F, svenske Midaircondo, engelske Shitmat og mange flere.

I København er der mulighed for at høre mere end de førnævnte indenfor elektronikken. Hess is More (med Mikkel Hess), Susi Hyldgaard , dansk/svenske Television Pickup, Malkin Zany, Povo, Autofant, Miss Claudia & Pornorama, Emil de Waal + og sandsynlivis flere andre, de nævnte var dem, jeg lige umiddelbart kendte.

The Bad Plus Koncert på Train 23. maj 2005

Ethan Iverson på Train d. 23. maj 2005

Den forløbne uge bød på besøg af to af amerikansk jazz's bedste bud på moderne jazztrioer. The Bad Plus spillede på Train i mandags og Jason Moran & The Band wagon spillede på Jazzhouse i torsdags. Politikens Boris Rabinowitsch er ikke begejstret i anmeldelsen af koncerten med Jason Moran. Jeg var der ikke, så måske har manden ret? Jeg er ikke overbevist.
Nå, men jeg havde fornøjelsen af at høre The Bad Plus hele to gange på Train i mandags. Om eftermiddagen havde Aarhus Internationale Jazz Festival indkaldt til pressemøde, hvor The Bad Plus spillede fire numre for den indbudte presse, festivalfolkene og nogle få hang arounds (mig). The Bad Plus optræder ikke på Jazzfestivalen, men når de nu alligevel var i byen...Når man, som jeg er opvokset med en (u)sund blanding af rock,jazz og diverse, rammer The Bad Plus lige der, hvor det bliver rigtigt fedt. Deres referencerammer er meget brede, de er jazzmusikere, men de har lyttet til alt muligt andet, ved siden af. Trommeslageren David King er ikke bange for at smide nogle fire fjerdedels rockrytmer ind i musikkken, og det sker ganske ofte, at han gør det, men så kun som et delelement af en større sammenhæng. Pianisten Ethan Iverson spiller i perioder som var han koncertpianist, der skal levere et klassisk klaverværk med bulder og brag. Bassisten Reid Anderson svinger mellem pizzikeret uptempo og det helt store twang. Intet virker helligt for de tre musikere. Om eftermiddagen spillede de tre numre fra deres to seneste studieplader, Big Eater, Dirty Blonde og And here we test our powers of observation, for til sidst at spille Queens We are the champions, et nummer som er blevet spillet alt for ofte på stadions over hele verden, et nummer jeg slet ikke gider at høre. Men The Bad Plus vil det anderledes, de starter ud med det mest mærkværdige intro/stunt, som jeg har set udført af en jazztrio. David King sad med to dimser, jeg ikke kunne identificere, han fedtede med dem bag trommer, hvor de udstødte små feedbacklyde. Pludselig bruger han dimserne til at slå blidt på bækkenerne. Nu kan jeg endelig se hvad det var han sad med. De var to E.T. figurer! Iøvrigt er det først et langt stykke inde i nummeret at jeg kan høre at det er We are the champions, de spiller, og det er med fuld knald på, at den kendte melodi bliver leveret.
Om aftenen, på det meget lidt fyldte Train, spillede The Bad Plus en koncert med lutter nye numre. En sand fornøjelse at høre, at de allerede nu, har materiale nok til endnu et par plader. Det første nummer var en opvisning udi fragmenteret rytmik, efterfølgende fortsatte de ud på en rejse, hvor alverdens musikalske destinationer blev besøgt. The Bad Plus er noget nær, det mest geniale, som jeg har hørt fra USA i årevis, deres force er at, de i kraft af, at de spiller så meget sammen, kommer til, at fungere som en meget sammenhængende trio, der er ikke nogen der stikker mere ud end de andre. Måske snarere drejer det sig om, at de alle tre stikker lige meget ud, og det er rigtigt meget.
Har du lyst til, at se dem live, har jeg fundet den her koncert, som er et par år gammel. Der er desuden interviews med de tre medlemmer.
Du finder koncerten ::HER::

KortJazzNyt

På Oscar Peterson's europæiske sommerturné afløser den canadiske bassist David Young, Niels Henning Ørsted Pedersen. David Young har før turneret med Oscar Peterson. Derudover har han arbejdet som bassist i symfonioorkestre i Winnipeg, Hamilton og Edmonton. Hans Jazz CV inkluderer også arbejde med Oliver Jones, Chuck Mangione etc.

På den tyske jazz hitliste Musikmarkt Jazz top 30, indtager Gitte Hænning 18. pladsen, med pladen Meets Kenny Clarke & Francy Boland. En gammel sag, som blev genudgivet for nylig, pladen har et snert af kultisk hipnes over sig, da den blev udgivet på det tyske selskab MPS. Nu bliver det så spændende at se om hendes nye indspilning Jazz også dukker op på hitlisten. Førstepladsen indtages iøvrigt af sangerinden Rebekka Bakken, som er skarpt forfulgt af to svenske konstellationer, Viktoria Tolstoy og e.s.t.

D. 23. juli optræder Toots Thielemans på Stockholms Jazzfestival med stjerneorkestret Johnny Griffin, Albert Tootie Heath, Mads Vinding, Lisa Nilsson, Niels Lan Doky og Didier Lockwood bag sig. Samme konstellation optræder også i Tivoli d. 1. juli under titlen Between a smile and a tear (titlen på Niels Lan Doky's Montmartrefilm)
Er du jazzarkæologisk interesseret, har jeg fundet et herligt link. www.radiolovers.com Her er det muligt at høre gamle radioshows med bl.a. Artie Shaw, Louis Armstrong, Jimmy Dorsey og Benny Goodman. Lyden er autentisk, og musikken er meget anbefalelsesværdig. Vi er tilbage i 30'erne. Dit humør bliver ihvertfald ikke ringere efter 20 minutter i selskab med Artie Shaw's orkester.

KortJazzNyt

Der er skrevet mange mindeord om NHØP, og jeg havde egentlig også tænkt mig at skrive noget. Men det ville blive det rene vand. I hvertfald efter, at jeg havde læst Boris Rabinowitsch's stykke i Politiken. Du kan læse den ::HER::

En læser af min blog, gjorde mig opmærksom på Oscar Petersons mindeord, som du finder ::HER:: Tak for tippet!

En ting som har slået mig, i tiden efter NHØP's død, er hvor meget han betød for min jazzforståelse. I de senere år har jeg ikke lyttet meget til NHØP, men han har jo heller ikke udgivet særligt meget. Da jeg begyndte at lytte til jazz i midten af firserne, var han en central person på min pladespiller. Heart to heart, pladen med NHØP, Palle Mikkelborg og Kenneth Knudsen fangede mig fuldstændigt. Da jeg genhørte den fornylig, opdagede jeg den lige linje der var imellem den og nogle af mine nutidige favoritter, Nils-Petter Molvær og Arve Henriksen, som også blander det organiske og akustiske med det elektroniske og sfæriske. Jeg hørte trioen flere gange live, og blev i samme periode vild med Niels Lan Doky via pladen The Target, hvor NHØP i selskab med Jack DeJohnette bakkede den unge Doky op. Doky oplevede jeg også live med NHØP, dog uden DeJohnette. Det interessante ved de to eksempler er, at de viser noget om NHØP's musikalske spændvidde. Ofte fokuserer man, ikke uden grund, på medlemsskabet af Peterson trioen eller NHØP's bearbejdninger af danske sange. Men NHØP var så meget, og derfor tror jeg at rigtigt mange jazzfans har lignende historier som min. Specielt hvis jazzforelskelsen begyndte i 60'erne, 70'erne eller 80'erne.

Mp3'ere er en fed ting. Jeg har lige købt en lille Creative MuVo N200, som kan rumme 1 GB. I denne uge har jeg bl.a. lagt følgende ind på monstret.
Marcus Miller: Silver Rain
Lea De Laria: Double standards
Keith Jarrett: My song
Charlie Hunter: Friends seen and unseen
Sidsel Endresen: Undertow
Troublemakers: Doubts and convictions.
Charles Earland: Live in concert
En del af ovenstående er erhvervet via www.emusic.com for et latterligt lavt beløb.

I denne uge giver jeg jer det bedste MP3 link ever!
Det formidable jazzmagasin Jazztimes, er begyndt at lægge gratis MP3'ere ud på deres site. For tiden kan man bl.a. finde Sonny Rollins, Tord Gustavsen, Phil Woods, Vijay Iyer, Chuck Loeb etc. Det eneste de kræver er, at man registrerer sig med, med sin E-mail adresse.
God fornøjelse!! ::HER::