Jeg holder en pause med denne blog indtil marts 09. Jeg skal rejse til Vietnam sammen med min familie. Der bliver selvfølgelig ikke tid til at skrive om den danske jazz i den periode. Jeg vender solbrændt og frisk tilbage til marts, hvor jeg igen vil skrive om jazzens dejlige verden.
Vi høres ved :-)
En af årets bedste danske jazzplader
Da jeg her på bloggen i starten af december kårede årets bedste danske jazzplader, skrev et af medlemmerne af facebookgruppen for Jazznyt: "måske er det lidt for tidligt at vælge årets cd'er når året ikke er slut endnu ? ;-)".
Mads Vinding Trio er blevet synonym med en jazztrio af højeste kvalitet, hvor materialet bla. er hentet i the great american songbook. Tidligere har han samarbejdet med pianister som Enrico Pieranunzi, Roger Kellaway og Carsten Dahl. Trommeslageren har heddet Alex Riel det meste af tiden.
Den nye trio er med trommeslageren Morten Lund og pianisten Jacob Karlzon og hvilket drømmeteam han der har skabt! Karlzon er en svensk pianist i en klasse for sig. Hans flydende poetiske spil med en personlig kant er en nydelse. Morten Lund har jeg hyldet så ofte før og stopper heller ikke her. Hans empatiske evner bag et trommesæt er uden sidestykke. Når de musikere spiller sammen havner de i en klasse, hvor de uden problemer kan hævde sig på internationale scener. Mads Vinding økonomiserer sit spil og læsser ikke noget overflødigt på, men levner dog plads til flere tekniske lækkerier. De serveres undervejs hvor det falder naturligt.
Materialet på pladen er en blanding af kendte numre som Garners Misty - der præsenteres i en nærmest nordisk udgave, de to Wayne Shorter klassikere Nefertiti og Footprints, nogle meget kendte standards som On Green Dolphin Street og You don't know what love is. Desuden er der blevet plads til to kompositioner af Karlzon og en enkelt af Vinding.
Bubbles & Ballads kunne godt have været en af de ti bedste på årets bedste danske jazzplade, men kom ikke med da jeg først modtog pladen efter at listen var lavet.
NB: Medlemmet af Jazznyt's Facebookgruppe der syntes, at jeg var lidt for tidligt ude med kåringen af årets bedste danske jazzplader var iøvrigt Mads Vinding.
Mads Vinding: www.vinding.dk
My Space: www.myspace.com/madsvinding
Den svære toer
I 2006 fik Sekten en Danish Music Award for debutpladen Annars är det tyst i kategorien bedste vokalplade. Det var en sensation på flere plan, bla. sang gruppen kun på svensk. Pladen kom i 2005 og først nu kommer efterfølgeren. Der bliver stadig sunget på svensk af de to sangerinder Qarin Wikström og Josefine Lindstrand, sidstnævnte er lige valgt til Jazz i Sverigeartist 2009.
Sekten tilhører spidsen i den dansk/svenske musikalliance med udspring i bla. det rytmiske musikkonservatorium i København. Her har vi oplevet bands som Kostcirkeln, Big Bombastic Collective, Television Pickup, Attaboy og Babakarej være med til at skabe musik, der nok har en eller anden base i jazzen, men ellers har skabt en subgenre der ikke lige kan indfanges med et navn.
Kan sekstetten så leve op til de forventninger som de uværgeligt kommer til at skabe i kraft af den debutplade. Både ja og nej. Debutpladen var revolutionerende, man havde ikke tidligere hørt musikken drejet på den måde. Toeren er ikke revolutionerende, men fortsætter i samme spor som tidligere. Her sammenblandes mange genrer og man forbløffes ind imellem på herligste vis, når man feks. får associationer til japansk pigepop, noise og andet mindre pænt.
Gruppens trademark er de to pigers sang, de synger stort set sammen hele tiden og deres legende (ironiske?) tilgang er både forfriskende og spøjs.
Bonusinfo:
Sekten spiller på Musikcafeen i Århus d. 4. februar. Stefan Pasborg og Marc Ducret starter koncerten kl. 20.
Sekten: www.sekten.nu
My Space: www.myspace.com/sekten
Fra det tyske parfumeloft
Loft er et spillested der har eksisteret i Köln siden 1986. Det holder til i en gammel parfumefabrik. De musikalske genrer der præsenteres er bla. ny kompositionsmusik, avantgarde- og free jazz. Det er i sidstnævnte kategori at vi finder liveindspilningen fra 2005 med saxofonisten Lotte Anker. Hun er i de senere år blevet en meget travl og skattet gæst på de internationale freejazz scener og når hun stiller op med denne trio er det svært at forestille sig at det kan blive bedre.
Craig Taborn på piano og Gerald Cleaver på trommer er to af de hotteste musikere på New Yorks undergrundsscene. De har begge to etableret sig i selskab med flere af de stærkeste navne på freejazz scenen. De har samarbejdet med folk som Chris Potter, Tim Berne, Wayne Krantz, Adam Rogers og Reid Anderson. Qua begges opvækst i Detroit har de også rodet med den mere dystre og eksperimenterende del, af det der oprindeligt kendtes som Detroit-techno.
Pladen præsenterer os for lavmælt, undersøgende, strittende, udfordrende, undrende og ikke mindst spændende freejazz. Vi holdes ikke i hånden når de tre musikere begiver sig ud på "der freejazz-autobahn". Heldigvis gør de det ikke alt for besværligt eller uinteressant, så vi vil af på den første rasteplads.
Bonusinfo:
Lotte Anker spiller tre aftener på undergrundsjazztemplet The Stone i New York fra d. 25. januar, sammen med bla. Ikue Mori og Herb Robertson. Januar måneds program på The Stone er sammensat af Craig Taborn.
Lotte Anker: www.lotteanker.com
My Space: www.myspace.com/lotteanker
Virtuos tango
Paolo Russo er italiener, bosat i Danmark og fuldstændigt besat af det argentinske accordionlignende tangoinstrument bandoneon. Han var egentlig kommet til Danmark for at gå på det rytmiske konservatorium og spille på klaver, men det tog på et tidspunkt en drejning og bandoneonen kom ind i Russos liv.
Bandoneon er typisk et instrument man skal være født med i hånden for, at kunne håndtere det ordentligt. Det trodser Russo fuldstændigt. Russo har kredset om at lave en tango nuevo plade i flere år - han lavede bla. Oltretango sammen med Fabrizio Mandolini og Francesco Calì for nogle år siden. Men med den nye trio er han rykket tættere på end nogensinde. Han har lavet pladen i Buenos Aires sammen med de to argentinske musikere; Diego Sandullo på guitar og Ricordo Canepa på kontrabas. Førstnævnte har dedikeret en stor del af sit musikalske liv til at spille musik af Astor Piazzolla - opfinderen af tango nuevo.
Trioen deles om kompositionerne og de har skabt en plade med musik, der både kan fornøje og bruges. De tre musikere er virtuoser på deres respektive instrumenter og det er nødvendigt. Kompositionerne stiller store tekniske krav. Men de fungerer og når musikken flyder ud gennem højttalerne er den perfekt. Der er ikke nødvendigt med specielle forhåndskendskaber til genren. Man er ret hurtigt med da musikken nærmest kræver, at den partout vil blive holdt af.
Bonusinfo 1:
Paolo Russo spiller sammen med Paolo Fresu på trompet og Jesper Lundgaard på bas d. 13. februar i Espergærde på Café Divino, d. 14. februar på Restaurant San Giorgio i København og d. 15. februar på Fuglsang Kulturcenter, Lolland.
Bonusinfo 2:
Pladen udgives på det nye pladeselskab Bro Recordings, der er dannet af Christian Brorsen. Det holder til i Vordingborg.
Bonusinfo 3:
Fra d. 20. februar til d. 28. februar spiller Nuevotrioporteño i Colonia del Sacramento i Uruguay på El Drugstore.
My Space: www.myspace.com/nuevotrioporteno
Bro Recordings: www.brorecordings.com
Den 6. januar 1939 indspillede Alfred Lion det, der skulle blive den første Blue Note-plade, med boogie woogie pianisterne Albert Ammons og Meade Lux Lewis. 70 år senere er det ikke svært at se (høre) hvad Blue Note har gjort for jazzen. Hvis man som jazzlytter ikke kan finde en favoritplade i bagkataloget er det vist fordi man ikke er jazzlytter.
Fødselsdagen fejres på bedste amerikanske vis, de giver den simpelthen fuld gas.
2009 er også året hvor Blue Note kan fejre sit 25 års jubilæum efter genlanceringen i 1984. Den nuværende boss Bruce Lundvall kom til pladeselskabet dengang og har idag skabt et pladeselskab der ikke er til at komme udenom. I 2001 blev debutpladen med Norah Jones udsendt, knapt så meget jazz, men en megasællert der fik jazzfreaks til at ryste i underbukserne. Var det nu det som Blue Note ville beskæftige sig med? Arj heldigvis ikke så meget, at de væltede den ægte jazz af pinden.
70 års fejringen kan bla. opleves med bandet The Blue Note 7, der tager på en større turné. De udsender en plade i midten af januar med Blue Note kendinge som Criss Cross og Dolphin dance. Bandet består bla. af Ravi Coltrane, Nicholas Payton og Bill Charlap. De tager på en fire måneder lang turné, der tager dem vidt omkring i USA og slutter med en uges engagement på Birdland i New York.
Mine fem Blue Note favoritter:
Ike Quebec: Bossa nova soul samba
Wayne Shorter: Juju
Eric Dolphy: Out to lunch
Thelonius Monk: Genius of modern music vol. 2
Joe Lovano: From the soul
Blue Note: www.bluenote.com
Ikke kun takt
Hvis navnet KunTakt er en hensigtserklæring, er musikerne i trioen ikke særligt gode til at overholde den slags hensigtserklæringer. Det handler ikke kun om takt, men om en masse andet og det er ikke så lidt, selvom man kun er tre musikere. Trioen er baseret omkring Anders Bast på saxofon - og baritonsax og basklarinet på enkelte numre. Bast udsendte i 08 også sin debutplade Late urgency, hvor han efterlod indtrykket af en saxmand der har fundet sin tone. På denne plade er det endnu tydeligere. Bast fremstår behageligt homogen i saxlyden. Det er styrken ved pladen.
Trioen spiller afvekslende, med udgangspunkt i det melodiske. Thomas Præstegaard på trommer og Jens Kristian Andersen på bas placerer sig pænt ved siden af Bast og fylder overraskende lidt, specielt med tanke på at der kun er en saxofon at spille op ad. Man kunne godt ønske sig noget mere kant og tydelighed i musikken, der til tider løber ud i noget ingenting. Hvilket er ærgeligt, da trioen indeholder kvaliteterne til at skabe musik med noget mere.
Bonusinfo:
Trioen spiller på Jazzcup i København d. 21. februar.
My Space: www.myspace.com/kuntaktkontakt
