Michael Wollny Trio: Oslo (ACT) LP/CD/DL/stream >> Michael Wollny Trio: Live Wartburg (ACT) LP/CD/DL/stream

Da det tyske pladeselskab mistede sit absolutte topnavn, den svenske pianist Esbjörn Svensson efterlod det uden tvivl et vakuum, både kunstnerisk og økonomisk. Selskabet er heldigvis ikke stillestående og var allerede dengang godt på vej med flere spændende navne, der med tiden kunne udvikle sig lidt i retning af Esbjörn Svenssons karriere.

Et af de navne er den tyske pianist Michael Wollny, der debuterede i 2005 og siden har lavet 14 albums. De to seneste er udkommet på samme tid og har fået navn efter den by, hvor de er optaget. Den første hedder Oslo og er selvfølgelig indspillet i Rainbow Studiet med Jan Erik Kongshaug og nok så væsentligt, med ACT-bossen Siggi Loch som producer. 

Michael Wollny har sin vanlige trio med Christian Weber på bas og Eric Schaefer på trommer med i studiet. Det helt særlige ved Oslo pladen er, at Norwegian Wind Ensemble medvirker på tre numre i nogle arrangementer af Geir Lysne. Det er numre af en helt anden type end resten af pladen - og efterlader pladen som knækket i flere dele.

Den anden plade er optaget en uge senere på slottet i byen, der gav navn til det østtyske bilmærke Wartburg. Her holdte ACT Records 25 års jubilæumskoncert, hvor Michael Wollny Trio selvfølgelig optrådte. Sopransaxofonisten Emile Parisien medvirker på de sidste numre. Der er ikke brug for at de skal spille sig ind på hinanden. Wollny og Parisien spiller allerede sammen i anden sammenhæng. Det giver noget mere "kød" i musikken, at Parisien er med. 

Michael Wollny er noget særligt, men opnår nok aldrig den samme internationale respekt ligesom Svensson. Han er bla. inspireret af klassisk musik og bruger det også på pladerne, hvilket er med til at give ham karakter. Tyskland er et stort marked, hvor han har godt fat.

Actmusic.com

Nik Bärtsch’s Ronin: Awase (ECM) LP/CD/DL/stream

Awase er et begreb fra kampsporten Aikido og betyder, at flytte sig sammen. Da jeg anmeldte en Nik Bärtsch Ronin plade første gang i 2010, skrev jeg at de spillede koncert i Zürich-klubben Exile hver mandag. Dengang var de nået til koncert nr. 308. Jeg ved ikke hvor langt de er nået i dag, men de spiller der stadig hver mandag. Gruppen er gået fra kvintet til kvartet og der er kommet en ny bassist med. 

Det betyder dog ikke at der sket store forandringer. Det lyder stadig som Nik Bärtsch Ronin og de flytter og bevæger sig sammen. Det er som at sætte sig ind i et køretøj og tage med på en rejse. Der er tre ny numre af Nik Bärtsch; Modul 58, 59 og 60, et enkelt nummer af gruppens altsaxofonist og basklarinetist Sha og to gamle numre; Modul 34 og 36 der genbesøges. Modul 34 er ikke tidligere indspillet. 

Awase er et album til jazzlytteren, der har en forkærlighed for det percussive klaverspil og de minimalistiske grooves.

Ecmrecords.com

Esbjörn Svensson Trio: E.S.T. live in London (ACT) LP/CD/DL/stream

“Esbjörn Svensson Trio er indtil videre det 21. århundredes vigtigste jazzpianotrio.” Hvem har sagt det? Jeg ved det ikke. Måske er der ingen, der har sagt det, men der er noget om snakken.

Esbjörn Svensson Trio var noget helt særligt. Det gælder både med den kommercielle og den kunstneriske vinkel. Blandingen af melankolien fra den svenske jazz, Keith Jarrett når han er mest poppet, effekter, rockattitude og den rette dosis af eksperimenter var perfekt. At det samtidig også er 10 år siden, at Esbjörn Svensson døde, er medvirkende årsag til at det er en 12 år gammel liveindspilning og ikke en ny liveindspilning som jeg skal skrive om. 

Trioen er fanget og indkapslet på et godt tidspunkt. De var kunstnerisk på toppen med udgivelsen af studiealbummet Viaticum, hvor mange af pladens numre stammer fra. Den svenske trio var rykket op i jazzens Premier League i Storbritanien, hvor de ikke længere spillede på jazzklubben Pizza Express, men på The Barbican, hvor kunst- og kultureliten holder til. 

Albummet former sig over to plader, hvor trioen holder sig forholdsvis tæt til de oprindelige studieversioner. Der er ikke lagt op til samme løsslupne kompleksitet som på Live in Hamburg fra 2007. Det aktuelle livealbum kan betragtes som et fortræffeligt dokument fra en svunden tid. Det er også pladens achilleshæl. Den bringer ikke meget nyt til torvs og gør savnet endnu større. De ville være kæmpestore, hvis de eksisterede i dag og med den umulige drøm om det, vil jeg tilføje: “Esbjörn Svensson Trio er indtil videre det 21. århundredes vigtigste jazzpianotrio.”

actmusic.com

Jazznyt på Copenhagen Jazz Festival 2018 - tredje dag

Felix Moseholm Fiol Sessions

For femte gang siden 2014 har optikeren Brian Rindom Larsen i Fiol Stræde, linet op til en Fiol Session, hvor unge jazzmusikere har fået mulighed for at indspille musik i butikken, som efterfølgende er udgivet på 10” vinyl. Det er indtil nu gået rigtigt godt. De tre foregående udgivelser er alle blevet nomineret til en Danish Music Award. Den fjerde plade med Søren Høst bliver snart udgivet. 

I dag gælder det den 20 årige bassist Felix Moseholm, der har samlet et internationalt hold med den hollandske saxofonist Gideon Tazelaar og amerikanerne Jason Marsalis på vibrafon og trommeslageren Rodnet Green. Marsalis er grundet en misforståelse ikke dukket op til den første del, hvor musikerne indspiller uden publikum. Det er Moseholm der har skrevet al musikken og det er vel at mærke første gang han har givet sig i kast med det. De indspiller fem numre - nogle i flere takes, andre sidder i skabet med det samme.

Senere kommer der publikum på. Det drejer sig om ca. 10 publikummer, mere er der ikke plads til i den lille optikerforretning mellem alle brillerne og instrumenterne. Vibrafonen er kommet på plads, da Jason Marsalis er dukket op. Det bliver en svedig omgang, både kropsligt og musikalsk. Felix Moseholm har lavet en stribe fine melodier, der alle kan høres på 10”vinyl til jul. Jeg skal skrive linernotes til pladen og glæder mig meget til at se og høre det færdige produkt.

En rigtig Copenhagen Jazz Festival oplevelse af de virkeligt seje, er når man kommer gående hen ad Nansensgade og tilfældigt hører en saxofon af en anden verden. Så er det sgi’ den amerikanske stjernesaxofonist George Garzone der står udenfor en mexicansk restaurant og spiller sammen med bassisten AC og trommeslageren Jakob Høyer. Rent ud sagt crazyfedt! Garzone er en cool cat. Sammen med de to danskere, så behøver jeg ikke ret meget mere.

I Ravnsborggade på Nørrebro ligger der flere steder der har jazz under Copenhagen Jazz Festival. Jeg nupper først Bevars, hvilket var heldigt for her spiller Jonas Due, Lasse Mørck og Daniel Sommer. Stille og roligt hygger de om publikum og spiller bla. en skøn udgave af Louis Armstrongs Somebody.

Claus Waidtløw/Ben Besiakov/AC/Jakob Høyer på Mellemrummet

Skråt overfor Bevars er Mellemrummet, hvor der under festivalen præsenteres en masse spændende navne. Her spiller saxofonisten Claus Waidtløw sammen med Ben Besiakov på piano, AC på bas og Jakob Høyer på trommer. De sidstnævnte var dem jeg hørte lige før ovre i Nansensgade. Nu er det indendøre og det lille lokale er fyldt op, som var det foran Orange scene på Roskilde Festivalen.

De starter, efter lidt småsnak om forløbet af melodien, ud med Everything I love. De fortsætter herefter med Monks We Three. Med Besiakov ved klaveret udvikler det sig rigtigt godt. Det er jazz right down my alley.

Ben og AC spillede med på Waidtløws plade Claustrophobia fra 1996 og til lejligheden har han fundet nummeret Night Nurse frem fra den plade. Både Besiakov og Høyer får lange og gode soloer under nummeret.

Balladen I’ll Fall in love too easily er sidste nummer i første sæt og mit sidste nummer på årets Copenhagen Jazz Festival. Sikke en afslutning på tre intense dage i hovedstaden. 

Nu går turen vestpå. Hjemme venter familien, der er klar til at tage med på ferie i Thailand.

Jazznyt på Copenhagen Jazz Festival 2018 - anden dag

I Kongens Have fortsætter jubilæumskoncerterne og her på andendagen, lørdag, er det Kathrine Windfeld Big Band, der får lov til, at fylde scenen. Jeg er i stedet rykket indendøre til et af festivalens mere smalle arrangementer. 

EHM i Peryton

Tæt ved Kongens Have finder man det lille sted Peryton, der under overskriften Untamed Music + Natural Wine kører en koncertserie med navnet Lutter Øre. I dag er det trioen EHM, der er på programmet. Vokalisten Marcela Lucatelli, trompetisten Erik Kimestad og guitaristen Henrik Olsson lavede sidste år en plade som jeg blev meget betaget af. Lucatelli er en abstrakt vokalkunstner, der med undertrykte skrig, hvin, rallen og gurglen præsenterer et udtryk som jeg ikke har erfaring med. Hun er også skuespiller, hvilket er en klar pointe, når hun skal opleves live. Det visuelle udtryk er både skræmmende og betagende. Det giver den ekstra dimension, hvor man som lytter og beskuer blæses bagover af forundring og beundring. Kimestad skaber lyde med trompeten, der ikke er inkluderet i trompetmanualen og Henrik Olssons ukonventionelle guitarspil er den perfekte partner til Lucatelli. Det er ikke musik for mange. Der er mange fordomme og idéer man skal lægge bag sig, når man skal man have sådan en oplevelse. Vildt!

Jeg har en aftale med Brian fra Fiol Optik. Inden vi mødes når jeg lige at høre tre numre med Kathrine Windfeld Big Band i en proppet Kongens Have. Her er legelysten stor. Med humor og overskud præsenterer hun de avancerede arrangementer på forrygende vis.

Fiol Sessions ved Fringe Jazz Fest i Byhaven ved Pumpehuset

Der er godt gang i jazzfesten i Byhaven ved Pumpehuset, hvor Fringe Jazz Fest holder til. Jeg er taget derhen for, at høre Fiol Sessions All Stars, hvor de fem musikere der indtil videre har lavet en Fiol Session skal spille sammen for første gang. Den nyeste Fiol Sessions musiker er bassisten Felix Moseholm. Han skal først lave sin session i morgen. Holdet består ellers af Björn Ingelstam på trompet, Oilly Wallace på altsax, Søren Høst på tenorsax og Zier Romme på piano. De får hjælp af Cornelia Nilsson på trommer, der medvirkede på Zier Rommes session for et par år siden. De spiller en blanding af hinandens numre, hvor de på meget jazzet vis ikke har nået at øve ret meget. Det betyder ikke så meget, når man fornemmer den tryghed de har ved hinanden. De spiller knivskarp bebop, hardbop og post-swing og får ret hurtigt folk med. Det er udadvendt jazz der byder op til uro i kroppen. Jazzfoden vipper heftigt med. En af de store fornøjelser ved Fringe Jazz Fest er, at der er så mange unge publikummer tilstede, der uhæmmet kaster sig ind i jazzfesten.

Bremer/McCoy i Byens Lys på Christiania

Jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke ville tage til koncert med nogen jeg hørt før - og det har jeg i den grad med Bremer/McCoy. Men nysgerrigheden var for stor. De har valgt at spille 10 koncerter på det samme sted under Copenhagen Jazz Festival. Da jeg møder dem udenfor Byens Lys, fortæller de at en stor del af musikken ved koncerten vil være helt ny musik. Byens Lys er en gammel biograf og rummet er meget spændende. Det har været duoens store drøm at spille der. Jeg sænker mit legeme ned i en rød biografstol af den komfortable slags. Det er meget passende til den markante og blide basbund som rammer mig. Bremer/McCoy har deres eget hjemmebyggede og særdeles vellydende sound-system med. De fire første numre ved koncerten er fra den kommende plade, som de stadig arbejder på. Herefter kommer der bla. nogle kendinge fra Forsvinder. Der er fyldt godt op i den dunkle biografsal, hvor folk omfavnes af Bremer/McCoys venlige og imødekommende mix af nordiske toner, rootsreggae, dub og jazz. 

Lotte Anker Celebration i Brorsons Kirke

Det er ikke nedbrydning. Det er skabelsen. Skabelsen af konstruktioner og lyde, der ikke er opstået før denne stund. Kirkerummet med de levende lys og den gryende nat udenfor, er den beroligende ramme til Lotte Ankers møde med den tyske trommeslager Paul Lovens og den portugisiske violinist Carlos Zingaro. Koncerten er i gang, da jeg ankommer. Søren Kjærgaard har spillet en soloklaverkoncert som opvarmning til Lotte Anker. Han agerer stand in for tyske Thomas Lehn, der grundet rejsevanskeligheder endnu ikke er ankommet. Koncerten er sat op med hjælp fra Copenhagen Jazz Festival i anledning af, at Lotte Anker er blevet 60 år. Hun skifter mellem forskellige saxofoner og viser sit store overskud i skabelsen af den frie musik. Da Thomas Lehn endelig ankommer, godt forsinket, kan andet sæt starte. Sikke en omgang. Han har rejst tværs gennem Europa med mange skift og forsinkelser. Han kommer ind med sin gamle analoge synthesizer, som han nærmest er i symbiose med. Han fjerner sig konstant fra de lyde, der opstår og som virker genkendelige. Det er virtuositet, som jeg ikke har oplevet det før. Lotte Anker er tydeligvis godt inspireret af samarbejdet med Lehn og Lovens bag trommerne. Zingaro får aldrig rigtigt vist det han kan. Det betyder ikke så meget, når space age free jazz manden, der kom flyvende ind, får sat så dybe spor.

Jazznyt på Copenhagen Jazz Festival 2018 - første dag

Det kan godt være at det er i Kgs. Have, at den officielle åbning af Copenhagen Jazz Festival finder sted. Men en time før er der, ikke langt fra Kgs. Have i Ny Adelgade, gratis fadøl og uddeling af Palæbars Jazzpris. På Palæbar skulle årets jazzpris uddeles, hvilket skete inde på den støjende bar, hvor medlem af priskomiteen, T.S. Høeg overrakte prisen til Jesper Thilo, med en festlig tale, der ikke kunne høres af mange. Jazznyt var på pletten og du kan høre T.S. Høegs tale her. Prisen består af 25.000 rare danske kroner.

The Traditional Ecelectic Multi Generational Jazz Ensemble i Kongens Have

Det var også T.S. Høeg der skulle åbne i Kgs. Have, hvor solen ikke bare skinnede. Den strålede som et bevis på, at Copenhagen Jazz Festival gennem 40 år har givet det danske jazzmiljø en helt særlig platform for, at kunne præsentere jazz til folket og dem der ligner. T.S. Høeg stod sammen med trompetisten Kasper Tranberg i spidsen for det til lejligheden sammensatte band, The Traditional Ecelectic Multi Generational Jazz Ensemble der opførte The Jubille Suite. At de vitterligt spændte bredt i generationer var 80 årige Ole “Fessor” Lindgreen på trombone og den 20 årige trommeslager Jonathan Ludvigsen fra Athletic Progression, tydelige eksempler på. Musikken var en rejse af indtryk gennem de fyrre år, som Copenhagen Jazz Festival har eksisteret. Et særligt højdepunkt indtraf, da saxofonisten Maria Dybbroe spillede en stille og smuk solo som indledning til en hymne. Jeg vil vove at påstå, at publikum blev helt stille, lyttede og var i øjeblikket. Det var den første af 16 koncerter i haven ved denne festival, hvor vejrguderne heldigvis også synes at det er fedt med jazz under åben himmel.

Niels Wilhelm Knudsen Quartet i Studenterhuset

Ved siden af Rundetårn ligger Studenterhuset. Her præsenterer man en lang række koncerter under hele festivalen. Jeg nuppede dagens anden koncert, som var med Niels Wilhelm Knudsen Quartet. Det gjorde jeg bla. fordi deres seneste udspil er en sikker knaldperle hjemme på grammofonen. Han kalder gruppen for en legeplads, hvor de kan får lov til, at sprælle, udvikle og udfolde sig. Det lykkedes fordi Knudsen giver dem grundlaget. Det er hardbop jazz af den skudsikre slags. Under nummeret Monochrome fornemmer man tydeligt det “interplay” der hersker i gruppen. Her stikker det helt af, på den fede måde, for pianisten Kathrine Windfeld, der smider nogle solide lunser ud til Michael Dalgas på trommer og Thomas Hass på tenorsax. De spiller overvejende numre fra deres seneste album Impulse, heriblandt mine favoritter Sweet Spot og Mojito. De spiller også et nyt nummer, Half Moon Bay, inspireret af bugten udenfor San Francisco, som Knudsen besøgte tidligere i år. Her dyrker gruppen balladen og mødes omkring en smuk melodi. En rigtig fed oplevelse, hvor Thomas Hass atter understreger, at han er af vores helt store tenorsaxofonister.

Det er tid til aftensmad og lange bukser. Jeg skal i DR Koncerthuset.

Brad Mehldau Trio i DR Koncerthuset

Der er helt og aldeles udsolgt til Brad Mehldau Trio’s koncert i Koncertsalen. Jeg møder f.eks. min gamle klassekammerat, Michael, fra gymnasiet der i dag er praktiserende læge i Struer. Han er afsted sammen med konen og spørger forsigtigt til om det er jazz af den avancerede slags (Han har oplevet Carsten Dahl solo på Nr. Vosborg udenfor Holstebro - og det var avanceret!). Jeg kan berolige ham med, at de næppe bliver skræmt. Brad Mehldau Trio er den forrygende kombination af virtuositet, formidling og et sammenspil af en anden verden. Sammen med bassisten Larry Grenadier på bas og Jeff Ballard på trommer serverer Mehldau en koncert, hvor der veksles mellem helt nyskrevne numre uden titel, en smuk ballade, til numre fra det seneste album Seymour Reads the Constitution. Det er jazz fra øverste hylde. Grenadier har en betagende tilstedeværelse i musikken. Ballard spiller indlevende og afvekslende på trommerne. Det hele toppes af den magiske ro som Mehldau bevarer, selv når det bliver kompliceret. Hen mod slutningen får vi titelnummeret fra albummet Highway Rider. Første ekstra nummer er Jimi Hendrix’ Hey Joe, her er salen helt oppe at koge. Fra min plads på syvende række, rammes jeg dybt af trioens intimitet. Sidste ekstranummer er Sam Rivers’ Beatrice. Her går trioen ind i en ny dimension. Grenadier nærmest smådanser bag bassen. Jeg kan ikke komme ret meget tættere på kernen i min kærlighed til jazzen, når jeg oplever spille det nummer. Det var stort, stærkt og med masser af musikalsk overskud.

Det er tid til en frisk cykeltur til Nørrebro

Phronesis i Brorsons Kirke

I en fyldt Brorsons Kirke er Phronesis gået i gang med deres koncert. Kirken lægger rum til flere sene aftenkoncerter under festivalen. Phronesis har lige spillet fem koncerter i London, hvor de fra ende til anden spillede albums fra deres bagkatalog. Det giver dem indlysende nok den fordel, at de er i topform og har en masse numre friske i hukommelsen. Det er en fornøjelse at opleve trommeslageren Anton Eger live. Hans lidet konventionelle tilgang til, at spille trommer i en pianotrio, hvor power, energiske og komplicerede breaks står i kø for, at blive sendt ud i kirkerummet, er forrygende. Pianisten Ivo Neame er på samme plan. Her holdes der ikke igen med godterne. Jasper Høibye står myndigt i midten og styrer trioen sikkert gennem koncerten. Det er ikke uden grund, at trioen ofte nævnes som en af de bedste i europæisk jazz i disse år.

WAYS- West/Cartwright/Toldam i Koncertkirken

Aftenen er blevet til nat. I Koncertkirken på Blågårds Plads spiller den canadiske saxofonist Brodie West og den ligeledes canadiske trommeslager Evan Cartwright sammen med den danske pianist Simon Toldam.

Nattens avantgarde connoisseurs sidder spredt i lokalet. Trioen har øvet sammen de seneste fem dage. Det er kompromisløs avantgarde. Evan Cartwright har ikke en lilletromme i trommesættet. I stedet benytter han sig af en tamburin. Det passer godt ind i den kammeravantgarde som trioen spiller. Jeg kender saxofonisten Brodie West fra Lina Allemano 4, hvor han sammen med den canadiske trompetist har givet stærke indtryk.

De spiller et langt nummer. Det bevæger sig over i et sart, forfinet og næsten minimalistisk udtryk, hvor West undertrykker og indkapsler vildskaben i øjeblikket. Det er stærke sager, der giver hypnotiske oplevelser til den efterhånden trætte jazzblogger.

Godnat

Jazznyts 31 anbefalinger til Copenhagen Jazz Festival 2018

Her er Jazznyts 31 anbefalinger til koncerter i løbet af Copenhagen Jazz Festival. Der er ca. 1270 andre koncerter man også kan vælge at tage til. Der har været fokus på den jazz, som jeg gerne og med stor lyst også lytter til på hjemmestereoen. Når den opleves live kommer der flere dimensioner på. Det handler om at mærke jazzen i hjernen, hjertet, foden, leveren og sjælen. God festival.

No. 1 PHRONESIS

Det er ikke så ofte, at de spiller i København. Det handler med andre ord om at være på plads, når et af de helt store navne fra europæisk jazz spiller i Brorsonskirken.

https://www.facebook.com/events/233033473946906/

No. 2 KOKOROKO

Der sker så meget spændende på den britiske jazzscene lige nu. Her er et af de mest spændende navne, de er bragt sammen af kærlighed til afrobeat, med vestafrikanske rødder og britiske jazzfarver.

https://www.facebook.com/events/579906959034950/

No. 3 MADS LA COURS ALMUGI & TOBIAS WIKLUND 4TET

Her er en dobbeltkoncert med Tobias Wiklund 4tet og Mads la Cour’s Almugi på Kvarterhuset på Amager d. 12. juli. Mads la Cour har lige udgivet det stærkt anbefalelsesværdige album Hule.

https://jazznyt.blogspot.com/2018/06/mads-la-cours-almugi-hule-whyplayjazz.html

No. 4 JAN HARBECK PLAYS BEN WEBSTER

Jan Harbecks umanerligt lækre kvartet spiller Ben Webster i Kgs. Have. Så mangler vi kun at solen skinner på kroppen, for den skinner allerede på sjælen.

http://jazz.dk/copenhagen-jazz-festival-2018/koncerter/51570/

No. 5 LARS GREVE

Sent fredag aften i Koncertkirken på Blågårds Plads med Lars Greve solo, der bla. vil spille musik fra Dødedans pladen, som er skabt i samarbejde med kunstneren Ingvar Cronhammar, kan gå hen og blive en magisk oplevelse.

http://jazz.dk/copenhagen-jazz-festival-2018/koncerter/52539/

No. 6 BLOOD SWEAT DRUM + BASS PLAYS STRAVINSKY FEAT. STEFAN PASBORG

Her er endnu en af de gratis jubilæumskoncerter i Kgs. Have. Her møder Blood Sweat Drum + Bass trommeslageren Stefan Pasborg, hvor de spiller music af Stravinsky.

http://jazz.dk/copenhagen-jazz-festival-2018/koncerter/53055/

No. 7 BREMER/McCOY

Her er ikke bare en, men hele ti koncertanbefalinger. Bremer/McCoy spiller dagligt på Byens Lys på Christiania.

http://jazz.dk/copenhagen-jazz-festival-2018/spillesteder/11818/

No. 8 MORTEN SCHANTZ GODSPEED

Her anbefaler jeg et af de bedste nutidige bud på, hvordan fusionsjazz skal lyde. Det er med danske Morten Schantz ved tangenterne.

https://www.facebook.com/events/253506568549796/

No. 9 ÅR & DAG

Heldagsarrangement på Karens Mindes Kulturhus d. 13. juli kl. 15.00-22.00, hvor kunstnerkollektivet År & Dag spiller musik. Meget passende er her en anmeldelse af den seneste udgivelse fra År & Dag, Anders Lauge Meldgaards At synge verden ind i en ny og mangefoldet tid.

https://jazznyt.blogspot.com/2018/06/anders-lauge-meldgaard-at-synge-verden.html

No. 10 MEZQUIDA BODILSEN ANDERSEN

Jesper Bodilsen er aktuel med et album sammen med den catalanske pianist Marco Mezquida. Den er lige blevet anmeldt på bloggen. De spiller to koncerter under Copenhagen Jazz festival. I Prøvehallen d. 9. juli kl. 20.00 og på Café den blå hund d. 10. juli kl. 21.15.

https://jazznyt.blogspot.com/2018/06/mezquida-bodilsen-andersen-pieris-stunt.html

No. 11 RØGSIGNAL

Bandet er en af bloggens store favoritter. Mens vi venter på et nyt album fra Røgsignal, så kan man meget passende varme op med en koncert på Blågårds Apotek D. 6. juli.

http://jazz.dk/copenhagen-jazz-festival-2018/koncerter/51872/

No. 12 CARLA BLEY TRIO - AFLYST GRUNDET SYGDOM

Da Carla Bley Trio udgav deres seneste album i 2016 skrev jeg i min anmeldelse: “Hun bevæger sig på kanten til den klassiske kammermusik og lander der alligevel ikke. Blandt andet i kraft af en modnet saxofonist Andy Sheppard og en altid velspillende bassist Steve Swallow, der er så meget jazz, at det er vidunderligt.”

https://www.facebook.com/events/125020158362118/

No. 13 JAMES MARTIN

Fringe Jazz Fest blæser atter op til party, under Copenhagen Jazz Festival. Her er det bla. værd at holde øje med denne saxofonist og sanger, der kommer og spiller i flere sammenhænge.

https://jazznyt.blogspot.com/2018/06/james-martin-somethings-gotta-give.html?m=1

No. 14 EHM

Hele to chancer har du for, at høre trioen EHM under Copenhagen Jazz Festival. D. 7. juli kl. 14.00 hos Peryton og d. 13. juli kl. 20.00 hos H15/Barefoot Records. Jeg skrev om trioen: “I samarbejdet med Olsson og Kimestad er Lucatelli også konsekvent og søger ikke til grænserne, men går langt ud over dem. Hun skriger, piver, grynter og raller. På intet tidspunkt synger eller taler hun. Hun vrider og slider på stemmebåndet. Der er noget tragikomisk og uhyggeligt over det. Det fungerer, fordi der ikke tages hensyn til noget. Det er umenneskeligt menneskelig noise.”

https://www.facebook.com/events/165223484175163/

No. 15 ATHLETIC PROGRESSION

Athletic Progression er som snydt ud af næsen på hip hop. Kroppen er neosoul og sjælen er jazz. Den her koncert står højt på min must-hear liste. Måske ses vi på Balders Plads?

https://www.facebook.com/events/163241251183719/

No. 16 NIGHT REPAIR

Martin Stender fra Girls in Airports har lavet et nyt band; Night Repair, der udgiver deres debutalbum i dag. De spiller i Skuespilhusets Foyer d. 9. juli kl. 15.00 i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival.

https://jazznyt.blogspot.com/2018/06/night-repair-1st-album-mawi-music.html

No. 17 NANA RASHID & PETTER RYLÉN

“Er det virkeligt muligt, at der findes et så stort uopdaget talent i jazzen?” Sådan skrev jeg i efteråret 2016, da Nana Rashid udgav sin debut-EP. Hun spiller selvfølgelig også på Copenhagen Jazz Festival. Det foregår på Terroiristen Vinbar d. 14. juli.

https://www.facebook.com/events/2070508649868340/

No. 18 TRASHZZFESTIVAL

Det er en festival i festivalen. For niende gang er der Trashzzfestival på Lygten Station. En række undergrundsnavne jeg ikke aner hvem er suppleret med Lund/Pultz Melbye, Jeppe Højgaard, Laura Toxværd og ikke mindst 40 års jubilæums koncert med legendariske Cockpit Music. Det kan godt blive rigtigt rigtigt fedt.

https://www.facebook.com/events/2019586201385492/

No. 19 FUSK

Kasper Toms kvartet Fusk er aktuelle med sit tredje album. De spiller på H15 i forbindelse med Barefoot Records arrangement d. 11. juli kl. 23.00. Jazznyt har anmeldt pladen: “De er nede for at tage fat om jazzens rødder, hvor et kollektivt, organisk og vidtvoksende udtryk skaber grunden som Fusk står på.”

https://jazznyt.blogspot.com/2018/07/fusk-jig-is-up-whyplayjazz-lpcddlstream.html

No. 20 MANISCALCO BIGONI SOLBORG

Nyt album med Maniscalco Bigoni Solborg har premiere på 5e d. 10. juli kl. 23.00, her medbringer de Maria Faust som special guest. 

“Trioen har atter begået et stærkt album, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at de er på en musikalsk ekspedition, hvor der opstår nye muligheder og idéer i dybden, der forfølges og udvides.”

https://jazznyt.blogspot.com/2018/07/maniscalco-bigoni-solborg-foil-ilk.html?m=1

No. 21 FIOL SESSIONS

For femte gang indspilles der en 10” vinyl med en ung debuterende jazzmusiker i Fiol Optik under Copenhagen Jazz Festival. For første gang spiller alle Fiol Sessions musikerne sammen til en koncert. Hør Søren Høst, Oilly Wallace, Zier Romme og Björn Ingelstam og årets musiker Felix Moseholm ved en koncert ved Pumpehuset d. 7. juli k. 19.00

https://www.facebook.com/events/234005147158376/

No. 22 STEEN RASMUSSEN QUINTETO

Nyt album og releasekoncert fra den danske førsteelsker ud i brasiliansk farvet jazz, på Paradise Jazz d. 10. juli kl. 21.00

http://jazznyt.blogspot.com/2018/07/steen-rasmussen-quinteto-canta-stunt.html

No. 23 HERMETO PASCOAL

Den brasilianske legende har taget sit band med, når han spiller i Prøvehallen i Valby d. 12. juli kl. 18.00 og 21.00, ved Benjamin Koppels Summerjazz Festival.

http://jazz.dk/copenhagen-jazz-festival-2018/nyheder/den-brasilianske-jazz-troldmand-hermeto-pascoal-gaester-copenhagen-jazz-festival-2018/

No. 24 ABEKEJSER

Abekejser spiller selvfølgelig på Copenhagen Jazz Festival! De skal opleves og det kan du gøre d. 12. juli kl. 20.00 på Studenterhuset.

http://jazz.dk/copenhagen-jazz-festival-2018/koncerter/52167/

No. 25 DR BIG BAND

DR Big Band spiller 40 års jubilæumskoncert, med hemmelige gæster, som hyldest til Copenhagen Jazz Festival d. 10. juli kl. 20.00 til Jazz by the sea ved Kulturhuset Islands Brygge.
De har også lige udgivet et nyt album, som man med garanti ikke vil høre noget fra ved koncerten.

https://jazznyt.blogspot.com/2018/07/peter-jensen-dr-big-band-crystal-palace.html

No. 26 TERKEL NØRGAARD TRIO w/ LARS JANSSON

Trommeslageren Terkel Nørgaard har denne dejlige trio med Jeppe Skovbakke på bas og den svenske pianist Lars Jansson. De spiller d. 8. juli kl. 15.30 på Christianshavns Færgecafe. Jeg har anmeldt en ikke-udgivet optagelse af en koncert, som de spillede tidligere i år.

https://jazznyt.blogspot.com/2018/02/terkel-nrgaard-trio-feat-lars-jansson.html

No. 27 ENRICO PIERANUNZI DUO & TRIO

I de gamle Copenhagen Jazzhouse lokaler, der nu hedder Hotel Cecil, spiller Enrico Pieranunzi sammen med Thomas Fonnesbæk. De har meget passende lige udgivet en duoplade sammen. Ved koncerterne d. 10. og 11. juli kl. 20.00 suppleres de også trommeslageren Ulysses Owens jr.

https://jazznyt.blogspot.com/2018/07/enrico-pieranunzi-thomas-fonnesbk-live.html

No. 28 JAKOB BRO & PALLE MIKKELBORG

Bro er lige udnævnt som Rising Star af det amerikanske magasin Down Beat. Herhjemme er han ikke rising længere. Han er på toppen og helt eksklusivt kan han, ligesom på det seneste album, opleves sammen med Palle Mikkelborg, Thomas Morgan og Jon Christensen. Det sker i DR Koncerthusets Studie 2 d. 14. Juli kl. 21.00.

http://jazz.dk/copenhagen-jazz-festival-2018/koncerter/51374/

No. 29 BRAD MEHLDAU TRIO

Det er en af jazzens helt store stjerner, der fylder koncertsalen i DR Koncerthuset i aften. Pianisten Brad Mehldau medbringer sin vanlige trio med bassisten Larry Grenadier og trommeslageren Jeff Ballard. Der er helt sikkert flere triojazz-freaks i salen, der kommer til at knibe en glædeståre.

http://jazz.dk/copenhagen-jazz-festival-2018/koncerter/50886/

No. 30 CLAUS WAIDTLØW

Det er her, hvor jeg er helt og aldeles tryg. Jeg retter lytterlapperne mod anlægget og sætter Claus Waidtløws nyeste epos på. Det kan simpelthen ikke kikse. Han er sammen med rytmeduoen Jesper Bodilsen på bas og Morten Lund på trommer, mens Jacob Christoffersen tager sig af klaveret. De er pladeaktuelle og spiller på Jazzcup d. 7. juli kl. 19.00.

http://jazznyt.blogspot.com/2018/07/claus-waidtlw-new-beginning-gateway.html

No. 31 COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL

Selvfølgelig er det selve Copenhagen Jazz Festival og dens sjæl, der skal have den største anbefaling her til sidst, inden det går løs for fyrretyvende gang. 1300 koncerter på 120 forskellige venues på 10 dage. 

Sug stemningen ind. Mærk jazzens vibrationer. Om det er på en lille café eller i en stor koncertsal er underordnet. Jazzen kan give din hjerne, dit hjerte og din sjæl noget smukt begge steder.

40 års jubilæeet fejres med denne smukke bog i stort format, hvor alle kunstplakterne fra årene er afbildet, sammen med nogle veloplagte ord om festivalen fra Kjeld Frandsen. God fornøjelse.

http://jazznyt.blogspot.com/2018/07/fyrre-kunstplakater-en-jazzfestival.html

Fyrre kunstplakater, én jazzfestival - Copenhagen Jazz Festival 1979-2018 (Fahrenheit) bog

For fyrretyvende gang ligger københavnske gader, pladser, parker, caféer, værtshuse, klubber, spillesteder og koncertsale scene til Copenhagen Jazz Festival. Det er ved at være mange år siden, at man passerede over 1000 koncerter i løbet af de 10 dage, hvor festivalen er i gang. Et samlende punkt for festivalen har været plakaten, hvor der ikke har stået andet end Copenhagen Jazz Festival og årstal. Ikke noget med hovednavne eller anden information. Plakaten har fungeret som et visuelt fikspunkt. Et billede af den store pulserende organisme som Copenhagen Jazz Festival har været og stadig er.

Copenhagen Jazz Festival fejrer 40 års jazzfestival med udgivelsen af en bog med alle plakater i stort format og til rimelige penge (200,-). Her kan man se den første plakat, hvor der ikke var kunstneriske ambitioner. Det var en sort/hvid plakat med programmet. Så begyndte det at tage fart.

Den første plakat jeg rigtigt kan huske er den fra 1986, hvor jeg som 18 årig for første gang oplevede Copenhagen Jazz Festival. Her havde jeg bla. fede oplevelser på Ridebanen (David Sanborn) og på De Tre Musketerer. Grunden til at jeg husker 1986 plakaten så godt, er mest pga. af det lille område fra plakaten, en klassisk Jens Jørgen Thorsen farve-ejakulation, der blev brugt på årets t-shirt, som jeg købte og brugte længe efter.

Bogen er minder for dem der har besøgt Copenhagen Jazz Festival. Den er også en kalejdoskopisk rejse gennem lang række flotte plakater af kunstnere som Per Arnoldi, Per Kirkeby, Tal R, Ib Spang Olsen, Henrik Vibskov, Bjørn Nørgaard, Halfdan Pisket, Jørgen Nash, Leif Sylvester og mange andre. Det er en Coffee-table hyggebog, som man kan tage frem og hyggebladre i. Det er ikke en bog, der fortæller historien om Copenhagen Jazz Festival. Her kan Christian Munch Hansens By af jazz, der kom i 2008 i forbindelse med 30 års jubilæet i stedet anbefales.

Er du en af de faste jazzfestival gængere, så er bogen uundværlig. Den er en komprimeret tidsrejse, som bliver ekstra dejlig at tage frem til januar, når sommer og jazzfestival er meget langt væk.

Jazz.dk

Claus Waidtløw: New beginning (Gateway) CD/DL/stream

Det er her, hvor jeg er helt og aldeles tryg. Jeg retter lytterlapperne mod anlægget og sætter Claus Waidtløws nyeste epos på. Det kan simpelthen ikke kikse. Han er sammen med rytmeduoen Jesper Bodilsen på bas og Morten Lund på trommer, mens Jacob Christoffersen tager sig af klaveret. Jeg tror også jeg ville vælge samme hold, hvis jeg kunne spille saxofon lige som Claus Waidtløw. Det kan jeg ikke og det er der mange der ikke kan. Waidtøws usvigeligt sikre og velformede tone på både tenor- og sopransax skaber grobund for en jazzplade, der stilistisk havner et eller andet sted ud i Atlanten.

Waidtløw har skrevet al musikken, der har en elegant nordisk undertone. Den toppes med den velkendte og fortættede amerikanske jazzsound, der samler al kraft i øjeblikket. Numrene veksler mellem ballader som Invisible Land og den dansende Nice to be needed, hvor Christoffersen stråler ved klaveret. På tre numre har Waidtløw udvidet med tre blæsere. Det er her, hvor ambitionerne med at arbejde med større ensembler foldes ud. Cheops Secret er i den sammenhæng, min favorit. Pladen afsluttes med afdansningsvalsen Viggas Dance Song. Claus Waidtløw har med New Beginning lavet et dansk jazzalbum i høj klasse.

Bonusinfo:

Claus Waidtløw spiller med kvartetten på Jazzcup d. 7. juli kl. 19.00 i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival

Waidtlow.dk

Enrico Pieranunzi & Thomas Fonnesbæk: Live at Gustavs - Blue Waltz (Stunt) CD/DL/stream

Den italienske pianist Enrico Pieranunzi har et godt forhold til danske bassister. Nu er han aktuel på plade med den tredje danske. For tyve år siden havde Mads Vinding en trio med Pieranunzi. Jesper Lundgaard har også spillet med Pieranunzi, hvilket kan høres på plade 60 and out of shape fra 2015. Nu er det Thomas Fonnesbæk, der i 2015 startede et duosamarbejde med Pieranunzi. 

De startede med at spille sammen i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Meget passende er pladen Blue Waltz indspillet i 2017 i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Her fandt de sammen på restauranten Gustavs Bistro.

De spiller 7 kompositioner af Enrico Pieranunzi, en enkelt af Thomas Fonnesbæk og så de to standards; Everything I love og All the things you are. Det er ofte nævnt at Pieranunzi kommer af Bill Evans skolen. Det er der ikke nogen grund til, at anfægte i forbindelse med denne duoplade. Pladen er mesterligt indspillet af Bjarne Hansen, der har indfanget lyden og stemningen på fineste vis.

Bonusinfo:

Duoen kan høres på Hotel Cecil d. 10. og 11. juli kl. 20.00, hvor de også suppleres af den amerikanske trommeslager Ulysses Owens jr.

thomasfonnesbaek.dk

Sundance.dk

Peter Jensen & DR Big Band: Crystal Palace (ILK) LP/DL/stream

Storheds forfald. Noget der engang var monumentalt og betydningsfuldt og i dag er henvist til forfald og forglemmelse, er vildt fascinerende. I Elhøj og Kirckhoffs fjerde bog om forladte steder, Abandoned, har de taget billeder af den sovjetiske efterligning af de amerikanske rumfærger. Den sovjetiske rumfærge står i dag i en hal i en ørken i Kasakhstan. Ensom, forladt og i forfald. Jeg kommer til at tænke på det i forbindelse med big band arrangøren og komponisten Peter Jensens nye plade sammen med DR Big Band. Han blev nomineret til en amerikansk Grammy i 2013 for kompositioner lavet til big bandet. I den forbindelse gav big bandets ledelse, Peter Jensen fuld bestemmelse og kunstnerisk frihed til et projekt med big bandet.

Peter Jensen er fascineret af forfald. Han har taget udgangspunkt i forbillederne Duke Ellington, Oliver Nelson, Gil Evans og Gary McFarland for, at kunne skabe sit eget musikalske manifest, der udstak retningerne for de kunstneriske valg bag Crystal Palalce’s soniske arkitektur. Han har udeladt signatur elementer som saxofon, kontrabas og dæmpet trompet for at fjerne associationerne til den klassiske big band musik. I stedet har han inkluderet basklarinetter, fløjter, trompet og trombone i udstrakt grad. Musikken er processeret gennem defekt udstyr fra big bandets storhedstid af Morten Büchert. Han har anvendt spolebåndoptagere, skrivermaskiner, transistorer, mekaniske afbrydere, nålestøj og faseudfald som en audiofil arkæolog der graver det glemte frem og udstiller det i en ny kontekst. Feks. høres den legendariske DR Big Band leder Thad Jones nogle gange nede i støjen.

Crystal Palace byder på smukke trompet-interludes og æteriske støjflader. Henrik Gunde kommer ind over med lidt Rhodes-klaver, uden at der går alt for megen lethed i projektet. Det er voldsomt, dystert og dysfunktionelt. Jeg er begejstret. Hen mod slutningen af albummet går der næsten fest i foretagendet på nummeret Ballroom, hvor Gerard Presencer sender en hvinende klar trompetsolo henover Kim Thomsens beats. 

Albummet vil til tid og evighed stå som et dokument over et big band, der har udvidet big band-rammerne på forbavsende og nyskabende vis.

Bonusinfo:

DR Big Band spiller 40 års jubilæumskoncert som hyldest til Copenhagen Jazz Festival d. 10. juli kl. 20.00 til Jazz by the sea ved Kulturhuset Islands Brygge.

drkoncerthuset.dk/dr-big-band/

Steen Rasmussen Quinteto: Canta (Stunt) LP/CD/DL/stream

Det er sjette album siden 2007 med brasiliansk inspireret musik, som pianisten med mere, Steen Rasmussen har lavet. Fælles for dem alle er, at Steen Rasmussens hustru Lis Wessberg har medvirket på trombone - noget der farvet musikken karakteristisk og stemningsfuldt. Percussionisten Jacob Andersen har også været med hele vejen. Ellers har trommeslageren Jonas Johansen og bassisten Frederik Damsgaard næsten også været med på dem alle. Det er de selvfølgelig på det nyeste album, hvor Steen Rasmussen har trukket en lang række forskellige sangere ind over projektet. Der er de, i Steen Rasmussen sammenhænge, velkendte sangere Leo Minax og Josefine Cronholm. De er begge med på et par numre. Minax synger en skøn duet sammen med den 70 årige brasilianske legende Joyce Moreno, der også har et nummer alene.

Canta er et afvekslende og til tider noget strittende album i forhold til de forgående to albums, hvor der kun har været Leo Minax på vokalsiden. Det er også charmen ved albummet, der ikke bare er en fortsættelse af det forrige album. Det er et selvstændigt værk, hvor danske Mark Linn, Caroline Franceska og Marie Carmen Koppel også har deres shining hours. Desuden medvirker den italienske sangerinde Barbara Casini med ordløs sang på den smukke Homenagem á vida, hvor Rasmussen spiller på harmonika og Hans Ulrik leverer en fed saxsolo. 

Steen Rasmussen bevarer med Canta, pladsen som dansk førsteelsker, når der skal spilles brasiliansk farvet jazz.

Bonusinfo:

Der er releasekoncert i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival på Paradise Jazz d. 10. juli kl. 21.00, hvor Leo Minax er med.

steenrasmussenpianist.com