Bremer/McCoy: Natten (Bremer McCoy Music/Luaka Bop) LP/CD/DL/stream

 

Så er der atter brev fra Jonathan og Morten aka. Bremer/McCoy. Det er natten som de beretter om på deres nyeste udgivelse. De små timer. De stille stunder. Roen der sænker sig. Duoens enkle melodier er det perfekte soundtrack til natten. 

Der er skruet ned for dub-inspirationen på det nye album. Morten McCoy bruger primært klaveret som han supplerer med synthesizere. Selv om der ikke er lavet revolutionerende om på deres musik, så adskiller Natten sig fra de fire foregående album. På anden skæring, Mit Hjerte, minder synthesizerens lyd mig om legenden Klaus Schønning. 

Klaveret og bassen suppleret med de diskrete synthesizere er lyden af organisk ambient musik med rolig hvilepuls. Musikken omfavner og virker afstressende.

Det er derfor albummet er så vellykket. De gør det ikke mere besværligt end nødvendigt. Kradser man lidt i overfladen og dykker ned i natten sammen med Bremer/McCoy kommer der flere detaljer frem. Stemninger opstår og bølger frem i skæret. Tak for jeres vedholdende ihærdighed til at give os smuk og vedkommende jazz, der giver os lys i Natten.

Bremer/McCoy Bandcamp

Karmen Rõivassepp Quartet: Breathe (Jaeger Community) LP/DL/stream

 

Da kvartetten debuterede i 2018 med Dance of Sounds blev der lagt mærke til det. Nominering som årets nye danske jazznavn og Karmen Rõivassepp blev første modtager af Århus Jazztalentprisen. Siden er der kun kommet mere opmærksomhed på den herboende estiske sangerinde Karmen Rõivassepp og hendes håndgangne mænd, Simon Eskildsen på piano, Adrian Christensen på bas og Daniel Sommer på trommer.

Nu er de aktuelle med andet album, hvor Karmen har skrevet musikken, udover åbningsnummeret som Adrian har lavet. Der er også blevet plads til en estisk folkemelodi. De spiller dynamisk og tilstedeværende - og det er værd at pointere, at alle fire er ligeværdige i lydbilledet. Det her handler ikke om en sangerinde med backingmusikere. Det er en samlet pakke der langsomt men sikkert kravler ind under huden på lytteren. 

Der er blevet plads til det estiske sprog på tre numre. De andre er på engelsk. Rõivassepp har en vild måde at beherske sprog på - jeg har også hørt hende på portugisisk og russisk til koncerter og på dansk på Niels Munks album i år. Hun finder sangen i sproget og skaber musik ud fra det i en grad, så jeg kunne have hende mistænkt for at kunne synge telefonbogen på japansk - og at det stadig ville lyde godt. Nu har hun i stedet valgt at synge nogle sange, hvor der er mere at komme efter end i en telefonbog. Teksterne i numrene I was just asleep og Breathe er skrevet af Rõivassepp og er nære personlige skildringer.

Breathe er en monumental og stærk udgivelse fra en vores absolut bedste jazzsangerinder herhjemme. Hun er sammen med det perfekte team - og får en kæmpe anbefaling herfra.

Karmen Rõivassepp Quartet

Alex Riel/Bo Stief/Carsten Dahl: Our Songs (Storyville) CD/DL/stream

 

Respekten er dyb og intens. Jeg holder utroligt meget af de tre - som mennesker og musikere. Alex Riel passerede for nylig 81 år og Bo Stief er røget forbi de 75 år. De tilhører Montmartre generationen - og har holdt sig på toppen lige siden dengang i 60’erne. Her er Carsten Dahl med sine 54 år en velplaceret knajtrøv i det selskab. 

Pladen hedder Our Songs - og det er deres og vores - lytternes - sange. Trommeslageren Riel har i bassisten Stief og pianisten Dahl fundet vidunderligt selskab. De udfordrer og komplementerer hinanden. Som Bo Stief ifølge pladens velskrevne linernotes (af Kjeld Frandsen) siger, så søger Dahl øjeblikket mens Riel griber øjeblikket. Det faciliterer Stief. 

Vi kommer både omkring Keith Jarrett hittet My Song, svenske favoritlåter som Vem kan segls forutan vind og Jag vet en deilig rosa, standards som My Funny Valentine, Moon River og Stella by Starlight, Coltrane hardhitteren Giant Steps, der kravler i skjul i jazzklubbens røgskyer, danske klassikere som Carl Nielsens Den milde dag er lys og lang og Drømte mig en drøm. Carsten Dahl har skrevet hyldesten The Poet til Alex Riel og trioen har sammen lavet Høstdansen, hvor de tre musikalske troldmænd danser og spræller på forrygende vis. 

Our Songs er triojazz hjerteblod. Det er tre musikere der mødes i respekt og kærlighed til jazzen og al dens væsen. 

Storyville Records

Vokalselskabet Glas/Peter Danstrup: Landene som forsvandt (ILK) LP/DL/stream

 

I april sidste år da coronaens første bølge rasede, tonede Peter Danstrup lige pludselig frem i TV Avisen. Han var indlagt med coronasymptomer og så mildest talt hårdt ramt ud. Han fortalte om taknemmeligheden overfor sygehuspersonalet og deres indsats. 

Et år senere var Peter Danstrup til i topform og i studiet med vokalselskabet Glas, hvor de indspillede de sidste numre til albummet Landene som forsvandt. Jeg kender Peter Danstrup som bassist og komponist i alt fra Strange Brothers, Cox Orange, Mikkel Nordsø Band og alle hans egne projekter. På den aktuelle plade er han udelukkende i rollen som komponist og tekstforfatter, på et meget usædvanligt album. A capella koret med seks kvinder er stilistisk inspireret af balkan og nordiske traditioner. 

Sangene er inspireret af Bjørn Berges bog, Landene som forsvandt. Det er en række fiktive friheds- og nationalsange der knytter sig til tiden fra år 1800 og frem. Heligolandet og Van Diemens Land er blandt stederne. En forunderlig og til tider morsom rejse til svundne tider og steder.

Peter Danstrup

Regnfang: Fuglene flyver (Regnfang/Gateway) LP/DL/stream

 

Her er endnu en af de plader der kan skrive sig ind i den perlerække af danske jazzdebuter, der er kommet i år. Kvintetten Regnfang deltog i Jazzdanmarks Jazzkonkurrencen - og det fortæller noget om hvor hård konkurrencen var - for de nåede ikke finalen, hvor ålborgensiske Metroscope vandt. Når jeg sidder og lytter til pladen er jeg imponeret over det høje niveau som de præsterer på udgivelsen, der selvfølgelig i tidens ånd er ude på vinyl.

Pladen er en sammenhængende historie, hvor trompetisten Niels de Fine Olivarius, der har skrevet musikken, tager os med på en rejse. Han starter ud med at give os et los et øret med den korte og eksplosive Før Malmö (intro). Hvis der havde været et pladeselskab indover udgivelsen, havde de nok bedt Niels om at skrue lidt ned for den voldsomme intro. Den passer ikke ind i det efterfølgende flydende og poetiske univers, der folder sig ud for vores ører. 

Niels de Fine Olivarius er sammen med, for mig ukendte musikere, Christian Holm-Svendsen på saxofon, William Jæger Svendsen på guitar, Samuel Kiel på bas og Nikolaj Bangsgaard på trommer. De er med til, at skabe den gode nordiske stemning, der præger musikken. Vi er i transit i Malmö, kommer omkring Nordvest og ser Fuglene flyver. Niels de Fine Olivarius’ klare trompettone er den store gevinst på en meget vellykket plade.

Regnfang på Facebook

Grønvad/Søndergaard Quintet: Playning the Latin vibe of Clare Fisher (Storyville) CD/DL/stream

 

Der er en ubekymret grundstemning over vibrafonisten Morten Grønvads hyldest til Clare Fischer. Han lærte den amerikanske west coast jazz legende, at kende da han boede et halvt år i Los Angeles i 1996. Fischer døde i 2012 - og Grønvad spillede efterfølgende med sønnen Brent Fischer på Copenhagen Jazz Festival. Brent har meget passende skrevet pladens linernotes.

Stilen er west coast latin jazz, der står ovenpå brisen fra 50’ernes cool jazz og de tidlige 60’eres inspiration fra Brasilien. Grønvad er gået sammen med alt-saxofonisten Jens Søndergaard, der træder ind i rollen som Bud Shank, en anden west coast legende som Fischer lavede pladen Bossa Nova Jazz Samba med i 1962. Den spiller den danske kvintet også tre numre fra, hvor Carnaval og Wistful Samba er som skabt til en cocktail på en sommeraften.

De er sammen med Thomas Bornø på piano, Niels Wilhelm Knudsen på bas og Niclas Campagnol på trommer på en veloplagt latin-jazz plade.

Bandcamp

Flen: No. 1 (Flen) DL/stream

 

Den unge svensk-danske kvartet Flen har netop udsendt deres debut. Det er ingen hemmelighed at de er inspirerede af 60’ernes New Yorker jazz og den europæiske free jazz. Der er tråde tilbage til både Ornette Coleman og Gerry Mulligan akkordløse kvartetter i 50’erne. 

Flen består af Andreas Lundblom på trompet, Marius Zeeberg på saxofon, Ingrid Schyborger på bas og Kristian Remnelius på trommer. 

Svenske Lundblom og danske Zeeberg har skrevet musikken. De har et intuitivt og tæt samarbejde med trompet og sax , hvor nærvær, skrøbelighed og lydhørhed er kodeord. 

Der går næsten inflation i mine roser, men her var altså endnu en god jazzdebut med dansk islæt.

Bandcamp Flen

RKDIA: Into RKDIA (Music for Dreams) LP/CD/DL/stream

 

Hold dig ikke tilbage. Kast dig ud i et fullblown technicolor eventyr med metertykke firserreferencer. Det er Morten Schantz, der er mesteren bag dette forrygende album. Han har taget en massiv mængde analoge synthesizere med i studiet, hvor han er sammen med trommeslageren Anton Eger - kendt fra Phronesis og selvfølgelig Jazzkamikaze - hvor han sammen med Schantz og Marius Neset tændte en ild på jazzscenerne i nullerne.

RKDIA kan også sætte ild til musikken. Det er storslået, hårdtpumpet og pompøs stadionjazz med keytar og ildfontæner i trommestikkerne.

Det der med firserreferencerne handler ikke om jazzen fra det årti. Det handler om poppen, hvor man integrererede synthesizerne i poppen, så det ikke bare var en spøjs gimmick man klistrede på noget allerede kendt - de var selve udgangspunktet - selve sjælen i musikken. Morten Schantz er ikke for fin til at bruge alle de fedeste keyboardklichéer - og hvorfor er det fedt? Fordi han kan styre det og kender virkemidlerne.

Den britiske saxofonist Josh Arcoleo, der også kendes fra Jasper Høibys Planet B har fået en fremtrædende plads i det ellers tangentfyldte univers. Guitaristen Daniel Davidsen fra Jazzkamikaze dukker også op flere gange. Morten Schantz synger også på et par numre, Iris og Out of, hvor han bruger vocoder. Jeg kommer til at tænke på Dirty Loops.

Pladen er fyldt med vilde breaks og heftige skift. Her er Federer Happier et særdeles udsøgt stykke,  der starter lidt tungt og stift, hvorefter den går over i racerbils-tempo for til sidst at skifte over i et latinstykke, hvor Ayi Solomon er med på percussion. Det er fed hyldest til den schweiziske tennisspiller Roger Federer. 

Morten Schantz kan også tage den med ro, som den efterfølgende Lucid Dreamer med klaver og støvet saxofon viser.

RKDIA har lavet et gennemført album, der selvfølgelig udgives på farvet vinyl i gatefold-cover. Den får en stor anbefaling.

RKDIA

Søren Østergaard Pedersen: With an open mind (Søren Østergaard Pedersen/Gateway) stream

 

Det har ikke noget med musikkens kvalitet at gøre. Jeg bliver bare nødt til, at skrive lidt om chokket over, at jazzbassisten Søren Østergaard Pedersen ifølge hans webside er født i Herning - Jazznyts base. Det er en by der er kendetegnet ved, at have fostret ganske få jazzmusikere. Jazzbassisten Jesper Lundgaard boede her hele sin barn- og ungdom, jazzsangeren og -pædagogen Morten Mosgaard bor i landsbyen Kollund, lige udenfor Herning. I 50’erne og 60’erne dominerede trad. jazzen og byen fostrede Bourbon Street Jazzband og Æ Bindstouw Jazzmen. Det var den korte historie om jazzen i Herning.

Søren Østergaard Pedersen bor ikke i Herning i dag - men i Jelling. Han underviser bla. på MGK i Holstebro. Han er på trods af sine 39 år et helt bekendtskab for mig. Musikken virker til gengæld bekendt. Den skal ikke spilles til, som var det et par nye stive lædersko, der skal gåes til. Det her er comfy sneakers for min sjæl.

Søren Østergaard Pedersen er rundet af den jazz som jeg har lyttet så meget til. Jazz der har tråde tilbage til instrumentkollegaen Niels Henning Ørsted Pedersen. SØP lægger ikke skjul på inspirationen fra NHØP i pressematerialet. Det handler om, at bassen trækkes frem i front og spiller melodien. Stilistisk er Søren Østergaard Pedersen i nutiden, hvor stærke melodier med en lettere poppet undertone, som eks. den lækre og meget vellykkede Yellow Bird eller den skønne Dreamer, har fået lov til at fylde.

Han har samlet et stærkt band omkring, hvor Asbjørn Kamban på flygelhorn, Simon Krebs på guitar, Andreas Bøttiger på saxofon og Sune Rahbek på trommer skiftes til at imponere. 

Søren Østergaard Pedersen har lavet et meget personligt album, hvor han har investeret sig selv i musikken. Han fortæller, at: ”Musikken er en forlængelse af mine tanker. Jeg er et stemningsmenneske. Måske er jeg en lidt atypisk jyde, for jeg snakker om det, jeg går og grubler over og er ikke bleg for at lukke op for mit indre. Man kan nok sige, at jeg har et åbent sind.”

Åbningsnummeret Aurora er ren NHØP dyrkelse, her er bassen helt fremme og hvor lyder det dog skønt. Nummeret gentages til sidst på albummet, nu bare med strygere. Inspirationen fra NHØP fylder mærkeligt nok meget lidt i lydbilledet på dagens danske jazzscene. Der skal lyde en kæmpestor tak til SØP for at gøre det så elegant.

Søren Østergaard Pedersen på Facebook

Nils Petter Molvær: Stitches (Modern Recordings) LP/CD/DL/stream

 

Jeg kan lige så godt erkende det fra starten. Det er en af mine gamle helte. Nils Petter Molværs Khmer album fra 1997 er stadig et af mine favoritalbums. Med Stitches har den norske trompetist Molvær samlet et stærkt og inspirerende hold omkring sig.

Stjerneguitaristen fra Sverige, Johan Lindström, der tidligere i år udgav On the asylum, der sandsynligvis bliver kåret som årets bedste svenske jazzalbum, leverer forrygende guitar og lap steel. Han er ny mand hos Molvær. Jo Berger Myhre, der spiller bas og diverse elektronisk har været med til at skrive de fleste af pladens numre. Den bundsolide og meget erfarne trommeslager Erland Dahlen supplerer selvfølgelig trommespillet med elektronik, det er jo en Molvær plade. Bandet spiller som sidste nummer på pladen, Radioheads True Love Waits, hvor de løfter originalen fra 2016 gevaldigt.

Musikerne mødtes første gang inden coronaen. Herefter arbejdede de sammen på langdistance, mens albummet langsomt voksede frem. Musikken er ekspressiv og det lyder umiskendeligt som Molvær. Lange flydende toner fra trompeten smelter sammen med elektroniske klange, lap steel guitaren syngende lyd og pulserende dystre rytmer.

Stitches er ikke revolutionerende som Khmer. Den tilfredsstiller til gengæld en stor fan, der ikke kun bliver pleaset, men også sendes nye steder hen. Stitches skal have en stor anbefaling. Det er lige ved, at jeg udråber den til det bedste han har lavet siden NP3 fra 2002.

Nils Petter Molvær

Stundom: Må jeg holde din hånd (Go’ Danish Folk Music) CD/DL/stream

 

Jeg ved ikke om du har lagt mærke til, at der er kommet men ny vært på kanalen med de ni liv, P8jazz. Julian Svejgaard har taget over for Stine Danving på eftermiddagsprogrammet Jazzoom efter at hun er blevet redaktør på P5.

Stort set samtidigt landede der en plade i min postkasse med trioen Stundom. Her spiller Julian Svejgaard på piano. Han er sammen med Emma Kragh-Elmøe på violin og Villads Hoffman på cittern og mandolin. Trioen spiller ny nordisk folkemusik. De lavede deres første album Vandkanten i 2018.

Det er drømmende smukke numre, der kunne være lydspor til en film, som eks. nummeret Gamle ven. Kammermusik som på titelmelodien Må jeg holde din hånd? Sprudlende folkemusik som på Baronen. Stundom - der betyder af og til - veksler mellem stemninger.

De efterlader et stærkt og tydeligt indtryk i omgangen med instrumenterne. Det er så flydende og logisk. Det er musik, der stikker lidt dybere når musikerne har så dyb en forståelse for lyden og klangen i deres instrumenter. Det er en stærk dansk folkemusik plade, der også giver lyst til, at høre dem live.

Stundom

Il Sogno: Graduation (Auand/Gotta Let It Out) >> Wood Organization: Drimpro (Gotta Let It Out) >> Maneri/Kalmanovitch/Jacobson/Osgood: Variations on No Particular Theme - Part 1 (Gotta Let It Out) >> Sun Arraw + Tomo Jacobson: VHW7 (Gotta Let It Out/Sun Ark)

 

På Bandcamp har den polske bassist Tomo Jacobson, der bor i København sat fem nye udgivelser til salg alene i år. I 2017 udgav han 12 soloplader. Han er meget aktiv på den eksperimenterende del af den københavnske jazzscene.

Her sætter jeg fokus på fire af de fem udgivelser. I trioen Il Sogno - drømmen på italiensk - er Jacobson sammen med italienske Emanuele Maniscalco på Würlitzer og synth og danske Oliver Laumann på trommer. Graduation er trioens andet album. Den er så vild, den her plade. De bevæger sig hæmningsløst mellem skæve kakofoniske udladninger og rolige melodier der kan indtages sammen med søndags krydderen. Emanuele Maniscalco er et overflødighedshorn på Würlitzeren. Det understøttes smukt af Laumanns intuitive trommespil og Jacobsons diskrete og sikre basspil.

I Wood Organization er Jacobson sammen med Szymon Pimpon Gasiorek. Her er det drømmende impro - Drimpro - som der arbejdes med. Tomo Jacobson supplerer kontrabassen med midi ribbon, noise generator og stemme. Szymon Gasorek tager sig af trommer, percussion, OP-Z og stemme. Det er småsyret og meditativt. Tilsyneladende tilfældigheder finder sammen i tilfældige ligefremheder. Et soundtrack til en verden hvor man svæver mellem himmel og jord.

Mat Maneri og Tanya Kalmanovitch der begge spiller bratsch, er sammen med Tomo Jacobson og trommeslageren Kresten Osgood om at spille Variations Om Particular Theme. 5 variationer uden tema er fri musik. Mat Maneri har et hav af udgivelser bag sig. Amerikaneren og den jævnaldrende canadier Kalmanovitsch er en overflod i fri improvisation, der svæver mellem kammermusik og jazz. Jacobson og Osgood spiller op til de to strygere. Det er krøllet, rodet, kosmisk, intuitivt og udfordrende på højt niveau.

Sammen med Sun Araw har Tomo Jacobson lavet soundtracket til computerspillet Velocity Holomatrix Warp 7. Det er indspillet i forbindelse med Vinterjazzen 2017, hvor de spillede i Koncertkirken. De har tidligere turneret og indspillet sammen. L.A. musikeren Cameron Stallones aka. Sun Araw spiller på guitar og synth. Han har bla. erfaring fra psykedelisk rock. VHW7 er en sci-fi psykedelisk free improv oplevelse, der tager en lille time, hvor der bevæger sig gennem tid, rum og steder der ikke har et navn.

Gotta Let It Out

Horse Orchestra: The Milkman Cometh (Jeppe Zeeberg) LP/DL/stream

 

Kortvarigt fristes jeg til at komme med et vrinsk, et spark bagud og løbe afsted i vild galop. Horse Orchestra har atter skoet jazzhesten og er ridende i forrygende grad.

Fucking dishonest shit politicians er ikke bare titlen på et af albummets fedeste numre. Titlen kunne beskyldes for at lige lovlig pubertær, hvis det ikke var fordi de havde ret.

Den dansk-svensk-norske sammenrend af ligesindede jazzmusikere har uændret været det samme siden debuten fra 2014, der gav en Danish Music Award året efter. De holder fast i den vilde tilgang til jazzen, hvor New Orleans og Free Jazz er lige vigtigt. De kommer med så meget. De spiller både Gershwins I Got Rhythm og titelmelodien til computerspillet Xenon fra 1988. Jeppe Zeeberg har skrevet den lettere melankolske Montag ist vielleicht der lustigste tag, hvor de holder sig pænt i skindet indtil der resterer lidt over tre minutter og de slipper melodi og anden struktur på nummeret.

Der så meget overskud, humor og glæde i Horse Orchestra. Det smitter. De har lavet deres bedste album med The Milkman Cometh. Musikken er indspillet i perioden 2018-2020 i livesituationer, der hvor bandet fungerer allerbedst. 

Horse Orchestra på Facebook