Føhnvind: Gennem Tågen (Gateway) CD/DL/stream

 

Pladen udkom i den sene forår, lige før sommervarmen satte ind. I midten af august var den ugens album på P8jazz. Nu har jeg endelig taget mig sammen til, at skrive om trioen Føhnvinds album Gennem Tågen. Det er af den slags plader som jeg har hørt rigtigt mange gange, siden jeg fik den. Den rammer direkte ind i hjertet. Triojazz med klaver, bas og trommer, der primært er inspireret af den nordiske tone - endda med et par numre i den svenske polska-tradition og lidt fra den franske impressionisme, så er jeg klar. 

Trioen består af Morten Ib Kjærgaard Munk på klaver (og lidt stemningssynthesizer), Phillip Steen Dyssegaard på bas og Sune Kjærsgaard Dahlgreen på trommer. De spiller deres egen musik og en enkelt kending. Det er Thomas Laubs melodi fra 1914 til Steen Steensen Blicher digtet Det er hvidt herude, der i trioens udgave er blevet til en helårssang. Trioen har en let tilgang til melodi og er ikke bange for, at gøre det smukt. Det er moderne triojazz med et touch af pop. Selv om der er mange der spiller nordisk inspireret jazz, så har Føhnvind fundet deres egen plads.

Føhnvind på Facebook

Jacob Roved Quintet: Dawn (AMP Records) CD/DL/stream

 

Der hviler en grundlæggende musikalsk ordentlighed over trommeslageren Jacob Roveds andet album med sin kvintet. På den første fra 2015 hyldede de Billy Strayhorn. Denne gang er det den tidlige morgen. Tidspunktet hvor dagen endnu ikke er startet, hvor man kortvarigt kan falde i søvn igen og drømme intenst. Her vågner man måske med resterne af drømmen siddende i kroppen. Det er den stemning som Roved forsøger at skildre.

Kvintetten består af amerikanske John Ruocco på saxofon og klarinet, Rasmus Ehlers på piano, Thomas Fryland på trompet og flygelhorn og Jesper Bodilsen på bas. Det er den rolige jazz som de fem fænomenale musikere sætter i stemning. Der er klare rødder i den amerikanske jazz tradition. Undervejs er der fine solopræstationer fra musikerne. Mest af alt efterlader Dawn en sammenhængende følelse i mig. Jacob Roved har ikke travlt med at overbevise nogen om noget som helst. Han hviler i sig selv og musikken. Det er her ordentligheden viser sig. De gennembearbejdede kompositioner med en klar retning og vision lykkedes til fylde. Trænger du til et nutidigt og roligt jazzalbum, der har styr på traditionerne, så behøver du ikke at lede længere. Dawn får en stor anbefaling herfra.

Jacob Roved

Niclas Knudsen: Le Funk Mystique (NK Music) LP/CD/DL/stream

 

Det er 25 år siden, at han indspillede sit første album, Human Beat Boxer, i eget navn. Han havde allerede dengang slået sit navn fast som guitarist i When Granny Sleeps. Niclas Knudsen er også manden der er med i mine to favoritbands, Ibrahim Electric og Kalaha. Det er i øvrigt lidt svært at finde en rød tråd i Niclas Knudsens solokarriere - ikke at der er noget forkert i det. Alene i år har han lavet tre albums i eget navn. Udbryderkonge, hvor han ligesom på 2019-albummet Alt er Ego synger på dansk. Divine Beasts, hvor han med sine Jazz Seekers spiller jazz standards i klassisk jazzstil.

Og så er der den her: Den mystiske funk - Le Funk Mystique. Hvis du kan huske Niclas Knudsens Guitar Inferno fra 2016 og Radio Timbuktu fra 2014, så er du på rette vej. Han gør det han er en af de bedste til herhjemme. Han spiller særegen funk rundet af jazz, afro, rock og blues. Der er noget Ibrahim Electric over det. Nu er der Niclas’ guitar ud over det hele og hans personlige og afvekslende spil er en fornøjelse. Han er sammen med Frederik Damsgaard på bas og Mads Andersen på trommer. Der er så mange dansevenlige og udadvendte numre På Le Funk Mystique, at den får partypladepræg. Start med titelnummeret - gå videre til Hip Shabaz og slut af med at hoppe i sofaen til Blue Tornado, hvor han har fundet Talk Boxen frem. Du kan tørre sveden af panden til den rolige Sweet Solitude. God fornøjelse.

https://NiclasKnudsen.lnk.to/LeFunkMystique

Carsten Dahl: A beautiful blue moment (Storyville) CD/DL/stream

 

Man ved aldrig hvor man har Carsten Dahl. Selv om han i de senere år har brugt meget tid som kunstmaler, så svigter han ikke jazzen. Det er den nyeste udgivelse et fremragende eksempel på. Han havde aldrig tidligere spillet sammen med den amerikanske trompetist Tim Hagans, den svenske bassist Johnny Åman eller den finske trommeslager Jukkis Uotila. Det kom han til henover 3 udsolgte aftener på Jazzhus Montmartre i august 2021. Herefter gik de seks timer i studiet, hvor de spillede frit og spontant. Det er ikke free jazz i klassisk forstand. Det er fire mere end almindeligt dygtige jazzmusikere der kigger hinanden i øjnene og sætter ild til musikken.

De åbner med Dahls Old Voyage, hvor jeg kommer til, at tænke på Miles Davis i 60’erne. Højt tempo uden barmhjertighed. Sådan fortsætter det ikke kun. De vælger andre veje og udforsker jazzens muligheder sammen. Hagans er ikke ydmyg og holder sig ikke tilbage. Derfor passer han så godt sammen med Dahl, der heller ikke er kendt for at holde på noget. Det er følelsesmættet og spræller uden at gå i opløsning. Det er den frie komposition The Starring Tim et glimrende eksempel på. Lyt forundrende med - det er turen værd.

Storyville Bandcamp

Barre Phillips & György Kurtág jr. Face à face (ECM) >> Enrico Rava & Fred Hersch: The Song is You (ECM) >> Lubos Sokoup & Christian Pabst: Levitas (Animal Music) >> Anders Koppel & Henrik Dam Thomsen: Gently (Cowbell Music)

Der skal tango til to eller noget i den retning. Her har jeg sat fokus på fire nye plader med to mennesker der mødes med hver sit instrument.  Nogle er mere traditionsbundne i jazzen end andre, der kun har lidt med jazz at gøre. 

På den første møder vi en legende ud i improjazz. Den 88 årige bassist Barre Phillips krydser klinger med den langt yngre ungarer György Kurtág jr. der er søn af komponisten af samme navn. Sønnen bruger elektronikken. Han er også improviserende. Det er i et labyrintisk samspil at gnisterne opstår. Det er fascinerende underfundigt.

Italienske Enrico Rava hører vi i et mestermøde med den amerikanske pianist Fred Hersch. Rava spiller på flugelhorn. Den varme og rolige tone besvares af et dybt empatisk klaverspil fra Hersch. De er tro mod jazzens traditioner og har en masse at fortælle. De spiller både standards og spontane improvisationer. En stærk og anbefalelsesværdig plade. 

Den herboende tjekkiske saxofonist Lubos Sokoup har lavet en plade sammen med den tyske pianist Christian Pabst. Han har spillet i Sokoups kvartet i mange år. Her er det kammerjazz i både lyd og stil. Nærværende og vellydende som stod de i stuen overfor dig. Der er elementer af noget klassisk musik - ellers er det primært jazzens energi og dynamik der driver dem. 

Jeg har gemt det bedste til sidst. Det er kun to år siden deres første duoplade kom. Anders Koppel på Hammond B3 og Henrik Dam Thomsen på cello har spillet sammen i over 25 år - og har dyrket duoformatet mere intenst i de senere år, hvilket giver god mening, når man hører Gently. Det er musikalsk magi, når Koppels malende Hammond og Dam Thomsens flydende cello mødes. Det er filmisk, levende og en stor lytteoplevelse.

Azur Azur: Noget blåt (Azur Azur) LP/CD/DL/stream

 

Som vanligt satte jeg bare musikken på uden, at have læst den medfølgende pressetekst. Klaver, kontrabas og violin synes jeg at det lød som. Efter at have hyggehørt musikken adskillige gange - i bilen på vej til arbejde og i køkkenet ved madlavningen - satte jeg hovedtelefonerne på mine ører til koncentreret lytning og fandt presseteksten frem. 

Det var ganske rigtigt klaver - spillet af Hvalfugls Jonathan Fjord Bredholt og kontrabas ved Fredrik Mensink - men det var ikke violin. Det var en nyckelharpa, et svensk folkemusikinstrument, som jeg bedst kender fra den svenske folkemusikduo Väsen. Den lyder meget som en violin - men ved nærlytning kan forskellene høres. Det er i sagens natur en svensker, Rasmus Brinck der spiller på Nyckelharpa i Azur Azur.

Frederik Mensink har skrevet musikken og han fortæller: ”Den nordiske folkemusik indeholder ’blå toner’, ligesom man kender fra blues. De blå toner kaldes også kvarttoner og findes i folkemusik fra hele verden, fx arabisk musik. Azur Azur handler om vores fascination af folkemusikken, med dens blå toner og mystiske rytmer.” Det er nordiske - særligt de svenske - traditioner, der flyder gennem Azur Azur, der har fundet inspiration hos Jan Johansson og nyere svenske folkemusikbands som Bazar Blå og førnævnte Väsen.

Det er meget let at holde af Azur Azur. Der er en dragende ro og tryghed i musikken. Det er ved at blive mørkere og koldere udenfor. Vi rykker sammen, tænder et stearinlys og sparer på strømmen. Azur Azur giver varme og overskud til klare mange af hverdagens genvordigheder.

Azur Azur Bandcamp

Erladi: Laid Back (Thomas Andersen) DL/stream

Titlen på albummet er også stemningen som du ledes ind i, når du hører Erladi’s første album, Laid Back. 

Det er guitaristen Thomas Andersen der er i spidsen for trioen der også tæller Christian Kronborg Højen på bas og Jonas Muff Rytz Jørgensen på trommer. Trioen har på besynderligste vis taget navn fra fænomenet Erfurt Latrinen Disaster - og det kan anbefales at google noget om den grotesk morsomme hændelse.

Der står noget om neosoul i pressemeddelelsen. Det har jeg meget svært ved at høre. Der er hverken skarpe lilletrommeslag, Pino Palladino inspireret bas-spil eller lignende. Det er forvirrende med den besked. Særligt når trioen åbner op med den behagelige Arriving, hvor tankerne mere går i retning af Vestbo Trio. 

Når der er ro på, som i afslutningsnummeret Hva’ så nu? hvor bassen er trukket godt frem i lydbilledet og Thomas Andersen tager den med ro og lader melodien vokse langsomt frem, så rammer de plet. 

Værtshusblues-nummeret Mario kunne jeg godt have undværet. Der er ikke tyngde nok i trioen til ZZ Top lignende eskapader - og godt det samme. De er meget bedre til det der fylder mest på pladen. Det er feks. de småfunky sager Halvt funky og Five is enough. Her stråler trioens musikalske glæde ud gennem højtalerne. 

Erladi Bandcamp

 

Emil Otto: Ain’t love a beautiful thing (HQ Rec) CD/DL/stream

 

For et år siden spillede jeg et DJ job, hvor der skulle spille en sanger/pianist lige efter. Da jeg havde spillet 8 timer blev bilen hurtigt pakket og jeg rullede hjem - så jeg hørte aldrig ham der kom bagefter. Få dage efter skrev baslegenden fra Åbyhøj, Jens Jefsen på Facebook at han var i studiet med en ung sanger ved navn Emil Otto - Jeg kunne se, at det var ham jeg havde hilst på, få dage før - nu her, et år efter synes jeg, at det er træls at jeg ikke fik hørt ham. Han synger charmerende godt!

Udover Jens Jefsen medvirker Andreas Svendsen på trommer, Casper Hejlesen på guitar og Jonathan Bruun Meyer på trombone. De suppleres af flere blæsere på de fleste numre. Emil Otto spiller klaver udover at han synger. Det er jazz der swinger og lander blødt og venligt midt i dagligstuen. Stemningen bliver straks god og man får lyst til at synge - eller det der ligner - sammen med Emil Otto. Det er croonerjazz, der får livet til at føles som en lang weekend, hvor de eneste bekymringer går i retning af kærlighedslivet. 

Emil Otto har skrevet de fleste numre og ladet dem få følgeskab af enkelte standards. Han synger sammen med Martina DaSilva på den smukke If you could see me now og med Karmen Rõivassepp på den skønne Anything for you. 

Det er selvfølgelig nærliggende at nævne en anden dansk klasse-crooner, Mads Mathias, i denne sammenhæng. Det er udelukkende for at indikere, at debutanten Emil Otto starter ud i høj klasse. Det er en vellykket crooner-plade om mislykket kærlighed og om håb. 

Emil Otto

Morten Schantz Trio: Passenger (April Records) LP/CD/DL/stream

 

Har du fulgt med i mange år på min blog, så er pianisten Morten Schantz ikke ukendt for dig. De to seneste plader som jeg har skrevet om med Schantz, var rene fusionsplader med fokus på analoge keyboards - jeg var begejstret. Skruer vi tiden lidt længere tilbage til 2011 og 2014, så var det klaveret han havde i fokus - og min begejstring var også tilstede.

Nu er han atter aktuel i klavertrioformatet, hvor han som altid er sammen med Morten Ankarfeldt på bas og Janus Templeton på trommer. Percussionisten Ayi Solomon kigger også forbi, ligesom på forrige album. Alt er ved det gamle - bortset fra at der er gået 8 år.

Morten Schantz har melodien som drivmiddel.  Den dynamiske slags. Han passer godt sammen med Ankarfeldt og Templeton. De finder sammen med det samme. Trioen er et fyrværkeri. Det er den udadvendte jazz, der kravler ind i kroppen på lytteren. Ayi Solomons dansende percussionspil som vi bla. hører på Mountaineer og Ankarhelten er en fest. 

Det er en af den slags plader, der er meget let at anbefale til mange jazzlyttere - og er man som jeg, afhængig af jazzens klavertrioer, så får den en stor anbefaling. Sidste nummer på pladen er titelnummeret, hvor Schantz går i minisuite-mode. Der bygges op og foldes ud. En værdig finale på en vellykket plade.

Morten Schantz Bandcamp

Anders Bast & The Bast’ards: Look back to go ahead (Bastsax) >> Hass Blachman: The Shortlist (Gateway) >> Håkan Broström meets Carl Winther Trio: The Copenhagen Session (AMM) >> Karl Martin Almqvist meets The Modern Jazz Trio: Believe (AMM) >> Jesper Hertz 4: Mild (Jesper Hertz) >> Niels Wilhelm Knudsen Quintet: OpportUnity (Mohawk Music)

 

Her er et aktuelt overblik over seks jazzplader, hvor saxofonen er i centrum. Pladerne har det til fælles, at sjælen i musikken overvejende er fra 60’ernes jazz. Nogen ville kalde det postbop.

Hjerteblodet flyder i stride strømme på Anders Basts andet album med gruppen The Bast'ards. Hvor det på forrige album var original musik, har saxofonisten Anders Bast valgt at fortolke 8 klassikere fra jazzen. Det er tydeligt allerede fra første nummer at Anders Bast har et nært og kært forhold til numrene. Bye Bye Blackbird får en ordentlig vitaminindsprøjtning, Joe Henderson klassikeren Recordame serveres lækkert og sanseligt. Guitaristen Thor Madsen gør en masse godt undervejs på en dejlig saxofonplade.

Saxofonisten Thomas Hass og trommeslageren Thomas Blachman’s fælles kærlighed til et af jazzens største navne, Wayne Shorter, har mundet ud i albummet The Shortlist. Artur Tuzniks medvirken på piano er et klædeligt plus til musikken. De fokuserer på Shorters musik i årene ’64-’68. Er man jazzfan er det grundpensum. Footprints, Nefertiti, Prince of Darkness er fra de vigtige år med Miles Davis. Hass har materialet i hjertet og Blachman har det i pulsen. Dejlig genforening af de to Page One-musikere.

Den svenske altsaxofonist Håkan Brostrøm er sammen med pianisten Carl Winthers trio. Musikken er skrevet af Broström og Winther, pånær Gershwins I loves you, Porgy. Det er kraftfyldt jazz, hvor Broström står helt fremme på kanten med en saftig trio bag sig, der skubber godt på. Her tages ingen gidsler. Det er velkomment og befriende jazzet.

Den ligeledes svenske Karl Martin Almqvist, dog på tenorsax er i selskab med den samme trio. Nu hedder den blot The Modern Jazz Trio og består iøvrigt af Johnny Åman på bas og Anders Mogensen på trommer. Det er Anders Mogensen der via sit pladeselskab AMM står for begge udgivelser, der kun findes på streamingtjenesterne. Almqvist fik også drysset amerikansk jazz på sin välling som barn. Han har en velformet tone, der sine steder kan minde om John Coltrane. Det er Almqvist der har skrevet musikken, suppleret med et par stykker af Carl Winther. En hyggelig og varm udgivelse.

Jesper Hertz er pianist og har Andreas Bøttiger på saxofonpladsen i sin kvartet. Det er opfølgeren til det næsten to år gamle debutalbum. Kvartetten er ifølge Hertz blevet mere sammenspillet og det kan jeg kun tilslutte mig. De mødes i et afstemt kollektivt udtryk, hvor de venligt skiftes til, at være i fokus. Det er rolig jazz, der står på et fundament af skandinavisk og amerikansk indflydelse. Lyt feks. til Godnat Otto eller Mild og din dag bliver straks en smule bedre.

Her er plade nr. 2 med Thomas Hass på saxofonpladsen. Denne gang er det som medlem af bassisten Niels Wilhelm Knudsens kvintet. Det er samme besætning som på 2018-pladen Impulse med Kathrine Windfeld på piano, Michael Dalgas på trommer udover de to førnævnte. Den store forskel er at trompetisten Tomasz Dabrowski er kommet med - op selv om min begejstring for Hass er stor, så stjæler Dabrowski opmærksomheden, på den gode måde. Her i den sidste saxofonistanmeldelse er det en trompetist der kommer i fokus. Dabrowski er en bredspektret trompetist - og her får man mulighed for at høre ham i en klassisk amerikansk inspireret jazzkvintet. Det holder hele vejen.

Gard Nilssen Acoustic Unity: Elastic Wave (ECM) CD/DL/stream

 

Den norske trommeslager Gard Nilssen er aktuel med fjerde album med sit Acoustic Unity. Det er deres første, der udkommer på det store tyske pladeselskab ECM Records. Her er Gard Nilssen iøvrigt også sammen med anerkendte Maciej Obara Quartet. 

Gard Nilssen har bassisten Petter Eldh og saxofonisten André Roligheten i sin trio. Det er dynamisk og intens jazz, der har rødder i 60’ernes amerikanske jazz, hvor Archie Shepp, John Coltrane og Ornette Coleman var husguder. Rolighetens store alsidighed på både saxofon og klarinet er et drivmiddel for trioen. Der er en fremdrift og opfindsomhed i trioen. Det kan både swinge som på Boogie, syde som på Influx delight og bevæge sig ind under huden, som på Cercle 85.

Det nordiske take på en moderne saxtrio er forrygende. Det står så flot på hyldesten til et par af Nilssens store helte, Jon Christensen og Paul Motian, Lokket til Jon, og skjerfet til Paul. Gard Nilsson brugte iøvrigt en af Jon Christensens gamle bækkener under indspilningerne af pladen.

ECM Records

Randi Pontoppidan & Sissel Vera Pettersen: Inner Lift (Chant Records) LP/DL/stream >> Randi Pontoppidan & Povl Kristian: Life in life (Chant Records) LP/DL/stream

Den eksperimenterende vokalist Randi Pontoppidan har indenfor de senere år lavet duo-plader med Greg Cohen, Thomas Buckner og Christian Rønn. Her er et par stykker mere.

På den første er hun sammen med norske Sissel Vera Pettersen. De har ofte arbejdet sammen. De bruger begge deres stemmer og supplerer med elektronik og effekter. De løfter hinanden op i et sfærisk og meget smukt klangunivers, hvor tid og rum synes uendeligt. Det er sanseligt og meditativt bombardement.

På den anden er hun sammen med Povl Kristian, der er bedst kendt for sit samarbejde med Lars H.U.G. Han spiller her udelukkende på et Steinway D flygel. Randi Pontoppidan supplerer stemmen med elektronik, hvor hun med loops og effekter påvirker lyden af stemmen med det samme. De har indspillet albummet uden brug af overdubs. Musikken er komponeret i øjeblikket af Povl Kristian og Randi Pontoppidan. 

Det har et anstrøg af avantgarde - og kan sine steder også minde om et møde mellem Keith Jarretts soloklaver og en ordløs Laurie Anderson i et roligt øjeblik. 

Randi Pontoppidan

 

Pernille Bévort: Småt brændbart (Pernille Bévort) LP

 

“Uarbejdsdygtig

Driftløs

I stykker

Itu”

Pernille Bévort har lavet solo album nr. 2, hvor det var Gopler og andre Urovækkende Fænomener på første album, sætter saxofonisten denne gang fokus på Småt Brændbart.

Det er en blanding af spoken word, saxofon, effekter og beats. Pernille Bévort har stået for det hele udover enkelte co-medvirkende. Hun har skrevet teksterne der er filosoferende tanker om forfald og forgængelighed. Saxofoner, klarinetter og fløjter blandes med reallyde - og er i givende samklang med teksterne. Musikken har ligeledes et filosoferende udtryk. Tankerne om det mistede og tabte gennem det levede liv får lyd, tekst og musik. Det er med til, at sætte tankerne i gang om vores eget forfald eller det omkring os.

Det er et omfattende og sammenhængende værk, hvor pladecoverets flotte fotos med forfald også er taget af Pernille Bévort. Det er udenfor jazzens trygge og velkendte rammer, at Bévort med hjælp fra jazzen har skabt et dybt originalt værk der ikke lefler for fortid eller nutid men er sin egen.

https://www.gatewaymusicshop.dk/index.php?route=product/product&product_id=1894

Jacob D’s Tukaan (Jaeger Community) LP/DL/stream

 

Da saxofonisten Jacob Rønne Danielsen fik, den ærefulde aarhusianske Gaffelpris i 2017, satte det gang i en rejse mod at finde og forfine sin stemme og lyd som komponist og musiker.

Nu er han klar med sin første plade i eget navn efter, at have huseret på den aarhusianske jazzscene i mange år og i mange forskellige sammenhænge. Han har samlet et band med Frederik Sakham Lomborg på bas, Dan Hjort Jensen på Würlitzer og piano og John Riddell på trommer. 

Stilen er noget pænere end jeg havde forventet - særligt med tanke på de eksperimenterende ting han spillede, da han var yngre. Jacob D supplerer tenorsaxen med basklarinet og kontrabasklarinet. De dybe klarinetter mestrer han til fulde og mere end det, hvilket han demonstrerer på Dreaming in The comfy chair. 

Der er en legende og overskudsfyldt iscenesættelse af musikken. Albumåbneren er den skønne skæve samba, It’s not a samba. 

Jacob D tager den med ro og lader musikken tale. Han giver også slip og har mere fart på i numre som Blue Monster og Like a river. 

Den rejse som Jacob Rønne Danielsen har været på for, at finde stemmen og lyden, er en af den slags rejser, hvor man gerne vil se ly(s)dbillederne. Der er smukke landskaber og nye vinkler. Rejsekammeraterne gør det ikke mindre spændende. 

Jaeger Community

Uffe Steen Trio & Vestbo Trio: Grooves (Dog Hound Records) LP/CD/DL/stream

 

Min lokalpatriotisme påvirker sjældent mine jazzskriverier, da Herning ikke indtager en særligt stor plads i dansk jazz. Derfor er glæden dobbeltstor (og lidt ærgerlig) når Uffe Steen Trio & Vestbo Trio har indspillet den ene side af deres nye album på Fermaten - det spillested der har formet mig og betydet allermest i forhold til mit velformede musikøre.

Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke overværede koncerten som de spillede. Det var der iøvrigt ingen der gjorde. Den blev indspillet under en af corona-nedlukningerne. 

Guitaristerne Uffe Steen og Michael Vestbo står i spidsen for hver deres trio. Det er Thomas Sejthen på bas og Jesper Bo Knudsen på trommer i Steen’s Trio mens det er Jesper Smalbro på bas og Eddi Jarl på trommer i Vestbos trio. De har tidligere lavet albummet Doppler Effect, hvor de både spillede med hver sin trio og sammen. Denne gang er alle seks musikere sammen hele tiden. Hvis man kender Uffe Steen og Vestbo, så ved man godt at det ikke betyder ekstra meget larm. Det man i stedet får, er en masse lækre detaljer.

Begge trioer dyrker den gode melodi, hvor der som regel kan fløjtes med. Enkelheden i melodien giver dem mulighed for, at åbne op for finesser og teknik. De er ikke blærerøvsguitarister, det er de alt for gode til. Uffe Steen er troldmanden og selvom Vestbo er en erfaren herre, bliver han lærlingen. De spiller sammen og op til hinanden. Side B er en liveindspilning fra Musikhuset i Aarhus (med publikum). Her er Uffe Steens komposition Signs et godt eksempel på mødet mellem trioerne.

Er du til tilbagelænet og grounded bluesy, jazzy og folky guitartrio, så er Grooves-pladen et absolut must!

Uffe Steen Bandcamp