Arnvid Meyers Orkester: Right out of Kansas City (Stunt)

Overfødighedshorn

Fem CD'ere, en dvd og en bog er vi blevet beriget med og det endda med en musiker og et orkester, hvor der ikke tidligere har eksisteret særligt meget på lydbærende materialer. Historien har dog været rig på legender, myter og gode anekdoter, når det drejer sig om Arnvid Meyer, der udover at være en vigtig person for dansk jazz gennem mange mange år, også var trompetist og orkesterleder i eget orkester fra slutningen af 50'erne til starten af 70'erne.
Sønnen Cim Meyer, der er mest kendt for sit arbejde med magasinet Jazzspecial gennem en lang årrække, har været primus motor på CD-boks projektet. Her får vi på fem plader mulighed for at høre Arnvid Meyers Orkester i en lang række optagelser, der ikke tidligere har været udgivet.
Arnvid Meyers Orkester var hverken et tradionelt eller moderne jazzorkester, men holdte sig til swing. Count Basie og Duke Ellington var guderne, og med det fulgte nogle gode muligheder for at hente amerikanske musikere til Danmark, som man spillede med i kortere eller længere perioder. Arnvid Meyer var ingen gudsbenådet trompetist, men havde nogle fænomenale evner som organisator, kontaktskaber og ikke mindst øre for hvad der holdte rent musikalsk.
Ude i landet og i København var der bud efter orkestret, der spillede for de mange jazzklubber der var overalt. Ofte havde de op gennem 60'erne en gæstemusiker med; Cat Anderson, Don Byas, Benny Carter, Buck Clayton, Vic Dickenson, Harry Sweets Edison, Roy Eldrigde, Edmond Hall, Coleman Hawkins, Jay C. Higginbotham, Earl Hines, Brew Moore, Charlie Shavers, Stuff Smith, Sonny Boy Williamson og selvfølgelig Ben Webster.
Gennem de fleste af årene var basunisten, den pæne mand og chokoladegrosserer John Darville fast mand i orkesteret. Jesper Thilo på tenorsax, Niels Jørgen Steen på piano og Hugo Rasmussen på bas hørte til blandt de musikere, der havde gang i en professionel karriere i et orkester der også rummede folk som Hans Nymand på trommer, Jørn "Jønne" Jensen på piano, der kom til Papa Bues, Leif Juul Jørgensen på klarinet og Henrik Hartmann på bas. De sidstnævnte hører ikke til blandt de mest hyldede eller berømte indenfor dansk jazz. Men deres roller var ikke desto mindre vigtige i de perioder, de var med i Arnvid Meyers Orkester, hvor man balancerede elegant på kanten af professionalisme og amatørisme. Ikke at man kunne høre at det var amatører der stod på scenen, men flere havde et job ved siden af, som feks. Hans Nymand der var damefrisør.
Udgivelsen Right out of Kansas City er et overflødighedhorn, som Cim Meyer har lavet. Arnvid Meyer deltog selv i processen, med at udvælge musikken til pladerne frem til hans død sidste år, hvor han var blevet 80 år. Bogen er rig på billeder og historier fortalt af dem som var tæt på orkestret. Det er ikke kedelige historier vi får om de amerikanske musikere, der ofte godt kunne lide at slukke tørsten med alkoholiske drikke. Den medfølgende DVD indeholder blandt andet en koncert fra Svendborg i 1971 med en sober Ben Webster og en som vanligt særdeles skarp Benny Carter. De to musikere kunne frembringe noget smukt i hinandens spil.
Vi har her fået et fantastisk dokument over en periode dansk jazz, der har sat sig dybe spor.