Sidste år fik han en DMA Jazz for Requiem, som han også fik Jazznytprisen for i 2015. Hvor Requiem var en dødsmesse, så står det allerede fra starten lysende klart at On Rosenhill handler om livet. Livet der leves.
Der var fredag aften urpremiere på Jakob Buchanans On Rosenhill i Musikhuset i Aarhus. Han har skrevet musikken mens han atter boede i boligbebyggelsen Rosenhøj i Viby. Han boede der i flere år som barn og kom tilbage som voksen i en periode, hvor hans eget hus var udlejet. Da Buchanan var barn i 70’erne boede der mange danskere i området. I dag bor der mange forskellige nationaliteter. Han har talt med beboerne og med eleverne på skolen i forbindelse med skabelsen af On Rosenhill.
Med på scenen var blæserne fra Aarhus Jazz Orchestra, sangerinden Indra Rios-Moore, percussionisten Helge Norbakken, pianisten Simon Toldam, saxofonisten (og klarinetisten) Chris Speed, mens Carsten Seyer Hansen dirigerede. Oplevelsen i Symfonisk sal blev suppleret med levende billeder på en storskærm, der hang over musikerne. Ole Udengaard har skabt billederne der kommer tæt på beboerne og boligblokkene. Billeder der hverken fordømmer eller idylliserer. Billeder der på en ren og rolig dokumentaristisk måde lader os møde nogle beboere.
Koncerten indledes med at Indra læser en tekst op med underliggende musik. On Rosenhill handler om håb, om forventninger, om at leve og forsøge at forstå det liv man lever. Et liv man lever i et fællesskab, hvor der er plads til andre end dig selv. Der opstår en magisk stemning i salen. Norbakkens har et uimodståeligt og originalt percussionspil, med trommestikker der ligner kviste han har fundet på et træ hjemme i baghaven. Buchanan har udover sit formidable solospil, flere gode duetter med Chris Speed undervejs. Simon Toldams lydhøre og smukke pianospil suppleres med elektroniske stemningsskabende bleeps. Flere gange undervejs kommer jeg til at tænke på Gil Evans og Miles Davis. Indra træder smukt ind i musikken med ukunstlet sang.
Buchanan har lavet et musikstykke fuld af håb. Der er en optimistisk stemning i musikken. Det kulminerer i en finale med brusende varme. Fra skærmen hører vi børn og unge der siger Drømte mig en drøm på dansk og deres eget sprog. Pludselig begynder et kor fra den modsatte ende af salen, at synge Drømte mig en drøm i nat, Nordens ældste nedskrevne folkevise. Musikerne og koret giver os en finale, der både er rørende og stærk. Stærk i troen og håbet på livet. Et liv med drømme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar