Da jeg sidste år var med til at arrangere den første Moorjazz Festival i Herning, havde vi ganske tidligt et sikkert navn på plads. Han havde ikke udgivet noget og var ikke særligt kendt. Til gengæld vidste jeg, at han var perfekt til intimscenen på 14. etage på gamle Herning Højskole, hvor festivalen blev holdt.
Nu er han endelig aktuel med et helt album, der ovenikøbet er blevet til et dobbeltalbum på vinyl. Martin Kirkegaards tålmodige og kompromisløse måde at skabe musik på, tager tid. Han spiller akustisk guitar, lidt banjo, mundharpe og percussion på albummet.
Musikken er centreret omkring håndværkeren, mødet mellem manden og træet. Stilistisk er det måske mere folk end jazz. Det er melodisk og improviseret guitarmusik. I den medfølgende booklet beskriver Martin Kirkegaard dybdegående om musikken. Her kan man læse om tankerne bag, om det rent musiktekniske, om inspirationerne og mange andre spændende detaljer. Her nævner han så forskellige inspirationer som Abdullah Ibrahim, Ali Farka Touré, Koo Nimo, Bert Jansch, Skotland, Ghana etc. Alle detaljer er med i bookletten om instrumenter og steder, hvor musikken er indspillet; et kolonihavehus i Brabrand og hjemmet i Åbyhøj. Der er også nogle digte i bookletten der hører til de forskellige numre.
Når alt det er sagt, så er musikken både original og personlig. Den flydende og beroligende kontakt man får med musikken er givende. Martin Kirkegaard finder en kanal direkte ind i min sjæl, hvor jeg uden forbehold tager imod og berøres intellektuelt og følelsesmæssigt.
Tar Gui er et smukt gennembearbejdet udspil, der kan anbefales til mange musiklyttere og i særdeleshed dem, der ikke ønsker at spilde deres tid på overflødige tilfældigheder. Et af årets albums - på tværs af genrer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar