Som ung musikinteresseret i 80'erne var musikmagasinet MM en af mine foretrukne informationskilder. Dengang vidste jeg ikke at MM at stod for "Med mere" eller at bladet var startet som en samling kopierede A4 ark i slutningen af 60'erne. Det kan man blive meget klogere på i Jens Jørn Gjedsteds bog Jazz i Reprisen.
Her fortæller han historien hvordan en række koncerter i biografteatret Reprisen i Holte, under navnet Jazz i Reprisen satte nogle dybe fodspor i den danske musikhistories støv.
Der blev afholdt 100 koncerter i perioden 1967 til 1970 i en københavnsk forstad, hvor musikerne ikke fik nogen hyre, til gengæld blev de rige på oplevelser. Her kunne man opleve markante personligheder der i de følgende år, var med til at påvirke jazzens udvikling i Danmark. Kenneth Knudsen, Pierre Dørge, Carsten Meinert, Jesper Zeuthen, Ole Streenberg og ikke mindst nogle af dem der stod bag Jazz i Reprisen; Jens Jørn Gjedsted, Ole Matthiessen og Claus Bøje.
Forfatteren Jens Jørn Gjedsted var førstehåndsvidne til Jazz i Reprisen. Han spillede og arrangerede koncerterne i biografen. Det er ret logisk at det er Gjedsted, der laver denne bog, da han også er en formidler med sans for detaljerne. De detaljer der er med til at gøre det levende at læse og andet end neutrale opremsninger. Jens Jørn Gjedsted har talt med vidner fra tiden i Reprisen. Både musikere og publikum kommer til orde. Det er tydeligt at det har lagt Gjedsted meget på sinde, at alle sten skulle vendes. Han vil have dokumenteret tiden og situatioerne så tydeligt som muligt. Han sætter ofte hændelser i Reprisen ind i en større sammenhæng, med den øvrige musikscene i hovedstadsområdet og tidens politiske situationer.
Han har ladet sig inspirere af jazzbogs klassikeren Jam Session fra 1956. Her har forfatterne Nat Hentoff og Nat Shapiro brugt udsagn fra musikere til at fortælle jazzens historie. På et enkelt markant punkt adskiller Gjedsted sig dog fra stilen. I stedet for at skrive vidnets navn først og herefter lade dem komme til orde, har Gjedsted valgt at navnet står til sidst. Det har betydet at jeg hele tiden er hoppet frem og tilbage i teksten, for først at se hvem der sagde noget for så, at gå til starten. Det er selvfølgelig en smags sag. Jeg synes at det er vigtigt at vide hvem der siger noget, mens jeg læser det. Det er ikke underordnet om det er en musiker eller et publikum der siger noget.
Når det er sagt, så holder jeg meget af bogen. Den er overlæsset med historier om stort set alt, hvad der skete i Reprisen. Det er både en lokalhistorisk bog - om Repriseteatret i Holte - og en musikhistorisk bog - om en spændende og udviklende tid i dansk jazz. Her er historier om Dollar Brands koncert i 1968. Om Carsten Meinert Kvartets musik, der førte frem til albummet To You. Om dengang trommelegenden Philly Joe Jones spillede med de noget yngre danske musikere: Jens Jørn Gjedsted, Erling Kroner, Jan zum Vohrde, Knud Bjørnø, Ole Mathiessen og Hugo Rasmussen. Om John Tchicais Cadentia Nova Danica (med Lee Konitz). Om de mere rockede bands, Blue Sun, Maxwells, Day of Phoenix og Furekåben.
Efter at have læst bogen kan jeg ikke lade være med at drage en parallel til det nutidige spillested Mayhem. Spillestedet i Københavns nordvest. En spillested, drevet af nytænkende entusiaster og musikere. Et spillested der står udenfor den etablerede musikscene. Et spillested der ikke er bange for at gøre op med vanetænkning i forhold til koncertafvikling. Et spillested der ikke er bange for konventioner om hvordan bestemte genrer skal lyde. Sådan var Jazz i Reprisen og sådan er Mayhem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar