Arkitektur og melankoli
Saxofonisten Niels Vincentz debuterer i eget navn med pladen Art Noveau. Han bakkes dog op af to musikere, som han spillet sammen med i en del år i trioen Redshift. Det er den allestedsnærværende Kresten Osgood på trommer og Eske Nørrelykke på bas. De tre musikere dannede trioen i New York, tilbage i 2002 hvor de var bosat på det tidspunkt. De har tidligere lavet pladen The Butterfly effect på ILK. Men nu er det Vincentz's kompositioner og arrangementer der er i fokus, derfor er pladen også i Vincentz navn.
Musikken giver associationer til Charles Mingus, når han er i det følsomme og skrøbelige hjørne. Vincentz finder inspiration i bla. arkitektur. Vincentz er trukket langt frem i lydbilledet men med intim og nærværende sax, Eske Nørrelykke (under)spiller en sagte bas og Kresten Osgood spiller flydende og ikke udflydende og grænseløst. Pudsigt nok er det en Osgood komposition kaldet Instrumental, der er det lettest tilgængelige nummer, den lyder lidt som det gamle Supremes nummer You keep me hanging on. Osgood er iøvrigt også mand for en blues, som han har skrevet til Sisyphos, en mand der i den grad må have haft the blues.
Udover de tre nævnte musikere supplerer Anders Banke på basklarinet og Thomas Caudery og Claus Højensgaard deles om tjansen på trompet/flygelhorn. Pladen er en af den slags der skal mærkes og føles. Der er en stemning af melankoli og tristesse. Numre som Equilibrium og 3-4 er gode eksempler herpå. Pladen rundes af med Mingus-kompositionen Eclipse.
Niels Vincentz: www.nielsvincentz.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar