Modern Jazz Days 2017 Lørdag

At en jazzfestival afholdes lidt syd for København betyder ikke nødvendigvis, at den er overrendt at københavnske jazzcats. Der var nok enkelte katte fra indre by der havde søgt udenfor reviret, men ellers er Modern Jazz Days en festival med et stort lokalt publikum. Programlægningen er præget af et ønske om, at holde en høj kunstnerisk standard. Jeg havde allerede hørt flere favoritter om fredagen. Et blik på lørdagens program gjorde, at forventningerne atter var store. 

Mark Linn & Søren Møller Trio åbnede lørdagens program med en pænt fyldt sal sidst på eftermiddagen. Jeg havde allerede set dem for et par uger siden, hvor de spillede den første koncert på turnéen. Der var sket en del med musikken siden da. Møllers Herbie Hancock inspirerede spil, Mark Linns sikre vokal, Andreas Svendsens knaldskarpe trommer og Johnny Åmans solide basspil havde fundet endnu mere sammen. De åbnede med Radioheads Airbag i en flot udgave. Mark Linn demonstrerede tydeligt at han ikke er jazzsanger, men har rødder i rocken og poppen. Han synger sikkert op ad David Bowie, Thom Yorke og andre legender. Koncerten var en af flere koncerter med kunstnere på Modern Jazz Days, der endnu ikke har udgivet deres musik. Møller trioen og Mark Linn har ikke umiddelbart planer om at udgive deres musik. Det synes jeg godt at de kunne få planer om.

Næste hold på scenen var Fredrik Lundin & De 5 på nye eventyr. Saxofonisten Lundin har arbejdet med bandet i en periode på over et år. Koncerten startede i det dystre hjørne med fokus på nogle flotte blæserarrangementer, hvor Lundin blev suppleret af Tomas Dabrowski på trompet og Peter Jensen på trombone. Lundin har noget på hjerte med musikken. Han fortæller historier og skaber stærke stemninger. Bassisten Joel Illerhag er et kærkommet plus for kvintetten. Hans baslyd og -spil er fænomenalt. Der var saft og kraft i Illerhags basbehandling der blev dækket dynamisk op af Anders Provis på trommer. Jeg glæder mig seriøst til, at der kommer noget på plade med denne gruppe.

Den anden Sofa Session på Modern Jazz Days var med de to P8jazz værter Jonas Visti og Niels Christian Cederberg. Sidstnævnte blev lidt forsinket, da han først skulle lægge sejlbåden i havn. Visti fik startet ud med et par Blue Note plader, ellers må man konstatere, at når radioværterne har fri fra koncepter og planer, så ryger det meget hurtigt den brasiliansk farvede jazz på pladespilleren. Udenfor skinnede solen om kap med Cederberg og Vistis bikinijazz.

Da klokken blev tyve var der koncerter to steder. Mark Turner og Mikkel Ploug spillede i Køge Kirke. Jeg blev på Tapperiet, hvor Jakob Bro spillede en solokoncert i salen. Han havde lige været på soloturné i Japan. Jeg talte med Bro efter koncerten om at spille solo og om han nogensinde gentager sig selv.

Jazzens vildheste Horse Orchestra havde også en musiker med, der lige havde været i Japan på soloturné. Pianisten Jeppe Zeeberg der også er aktuel med sit eget projekt i disse dage var på scenen med bandet, der bedst kan karakteriseres som Sun Ra’s danske efterkommere. Mellem space, spas og jazz optræder Horse Orchestra med sikker sans for, at give den gamle jazz en overhaling og et kram. Underholdende.

Lennart Ginman er aktuel med det nye projekt The hOpening, hvor han er sammen med trommeslageren Jeppe Gram og pedal steel musikern Margrethe Bjørklund. Hvor sidstnævnte på ingen måde har erfaring fra jazzen eller foregav at spille jazz på pedal steel instrumentet, så var der alligevel jazzet stemning i det elektroniske og film noir prægede univers. Ginman havde et bord fyldt med elektronik, som han betjente samtidig med bassen. Igen et projekt på Modern Jazz Days der endnu ikke har udgivet musik. Til gengæld var det musik der skriger på en udgivelse. Mon ikke der dukker et album op i løbet af efteråret?

Perlebookingen på sådan en lørdag aften er selvfølgelig Hess is More, der med deres håndspillede electronica kan sparke gang i den gode stemning. I år havde Modern Jazz Days placeret scenen i den store sal i midten, så publikum sad på tre sider omkring de optrædende. Et genialt træk der ud over tilfredshed ved mange af de optrædende også var som skabt til Hess is More. Chefen for det hele, Mikkel Hess sad bag trommerne og styrede musikerne, der stod i en rundkreds foran Hess. Her spillede de deres organiske og hårdtpumpede musik, der var som skabt til rytmisk uro i kroppen. Et band med fede musikalske personligheder som Jeppe Skjold på saxofon, Jeppe Saugmann aka. Abdullah S på keys, Rasmus Vestervig på guitar, flere andre og en veloplagt Mikkel Hess er garant for en fed musikalsk oplevelse. 

Det var blevet sent og jeg nuppede den sidste cocktail inden jeg gik i seng efter en begivenhedsrig dag, der tidligere på dagen også havde ført mig forbi et loppemarked, hvor jeg fandt singlen med musik fra tegnefilmen Bennys Badekar. Helt klart mit bedste pladekup i 2017. What a day!