Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har et svagt punkt for den 33 årige amerikanske pianist Aaron Parks. Jeg har oplevet ham live i flere forskellige sammenhænge og hans egne plader skuffer som regel ikke. Han har desuden medvirket på flere danske jazzplader efter at han i 2014 var JazzDanmarks Artist in Residence. Nu er der landet to nye plader på mit anmelderbord med Parks navn på coveret.
Den første er med den svenske sangerinde Almaz Yebio, hvor Parks er eneste medvirkende musiker. Det er noget andet end albummet Down to earth som hun lavede i 2014, hvor evnen til, at skifte mellem genrerne var vellykket. Blues, jazz, gospel, soul og SSW stak deres snuder frem undervejs. Denne gang handler det i stedet om klassisk musik fra årene 1920 til 1960, hvor flere klassiske komponister hentede inspiration i jazzen. Yebio har selv en baggrund i den klassiske musik, så hun har allerede haft en dybere forståelse af det som var i spil. Her har hun fundet en værdig partner i Aaron Parks, der sammen med Yebio har fundet pladens materiale frem. Det er blevet til en original og spændende plade, der kan anbefales til klassiske lyttere der trænger til en jazztur eller til jazzlyttere, der trænger til ny inspiration fra den klassiske musik.
På den anden plade er Parks sammen med bassisten Ben Street og trommeslageren Billy Hart. De mødes omkring 9 melodier, hvor Parks har skrevet 8 af dem. Den sidste er Find the way, som Rosemary Clooney gjorde kendt. Herhjemme har vi hørt Parks på trioplader med Anders Christensen og Karsten Bagge/Thomas Fonnesbæk. Find the way er Parks første trioplade i eget navn siden Invisible Cinema, som han lavede for Blue Note i 2008. På ECM pladen præsenteres Parks meget bedre. Der er selvfølgelig også gået 9 år. Find the way er melodisk klingende trioplade, der bevæger sig i det samme område som Brad Mehldau, bare med lidt mere kant. En god trioplade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar