torsdag, september 26, 2013

Elliott: Girls with radical haircuts (Elliott)


De tre unge musikere, Jakob Sørensen på trompet, Alex Jønsson på guitar og Jens Mikkel Madsen på bas har med trioen Elliott skabt en unik platform for deres musik. Man svajer og gynger blødt med åbningsnummeret Øresund, baby. Natten er dybbblå og stille på Dark Blue. Detecting Turtles giver en optimistisk og boblende stemning. Titelnummeret Girls with radical haircuts er skrevet Jens Mikkel Madsen, der også havde nummeret med på Kasper Staub Trio's LP Skråstreg fra sidste år. 

Trioen har deres eget udtryk. Sørensens støvede og behagelige trompet, Madsens pulsskabende bas og Jønssons åbne guitarspil giver samlet en trio, der efter den 10. afspilning af pladen, stadig lyder lige så fedt som første gang jeg hørte den. Elliott har med albummet Girls with radical haircuts lavet en meget anbefalelsesværdig plade. En plade der betagende let og smukt, flyver hen over den blå himmel. 

Ingen kommentarer: