Christian Winther: Blue Function (Steeplechase)

Det danske pladeselskab Steeplechase har i de senere år koncentreret sig om amerikanske kunstnere, men har nu fået saxofonisten Christian Winther i stalden. Han er nok også en mindst danske saxofonister der findes, med dansk pas. Han bor i New Orleans, og er fulltime musiker i det barske jazzmiljø i byen. Paul Gonsalves og ikke mindst Monk’s sideman Charlie Rouse er blandt Winthers inspirationskilder. Folk som er så langt tilbage i historien, at det er lige ved at man kan betegne unge Christian Winther som en museumsgenstand, uden alt for megen spræl. Winther er bevidst om det, så han har allieret sig med fire amerikanere, som er klassisk opdragede (to af dem har spillet i amerikansk jazz’s symfoniorkester The Lincoln Jazz Orchestra), med personlighed og pondus, der giver musikalske udfordringer, der bringer Winther ind i nutiden. Lige præcis nogen egenskaber der gør Winthers musik spændende og ikke bare et rip-off af noget der var engang. Han vil noget med musikken. Det er Winthers egne numre som imponerer mig mest, på trods at der både er kompositioner af Waller og Monk.
The Redeemer og Train song er moderne sumpswing, og Winther har fat i noget med de numre. De er stemningsfyldte, og ruller mysterieagtigt afsted i natten.
En rigtig god plade fra vor mand i New Orleans.
Christian Winther: Tenor saxofon
Vincent Gardner: Basun
Frederick Sanders: Piano
Roland Guerin: Bas
Herlin Riley: Trommer