Ibrahims brandert
De to første plader var liveindspilninger, og studieindspilningen har de længe haft intentioner om at få færdiggjort, men der har hele været noget der skulle finpudses og justeres. Nu er trioen Ibrahim Electric så endelig kommet med den længe ventede plade.
Niclas Knudsen (guitar), Jeppe Tuxen (orgel) og Stefan Pasborg (trommer) har opbygget en efterhånden stor og trofast fanskare, der simpelthen ikke kan få nok af den afhængighedsskabende musik. For at forebygge abstinenser, der kan opstå mellem koncerterne, kommer de nu med en ren og dog udestilleret udgave af vanvidsspiritussen Absinthe, på CD selvfølgelig.
Hvor man, med få undtagelser, har været vant til at jazzorganister og medfølgende musikere er inspireret af Jimmy Smith og souljazz, forholder det sig anderledes med Tuxen, Knudsen og Pasborg. På første nummer Blue Balls tænker man mere på Ray Manzarek og The Doors. På nummeret Lobi, som er en hyldest til guitaristen Lobi Traoré, er Afrika ikke langt væk. Nummeret Splash er en shuffle, og Booker T & The MG's titter frem, ikke bare fra orgelet, men også fra Niclas Knudsens Steve Cropper-inspirerede guitar. En kold fra kassen, hedder det 10 minutter lange nummer, som lugter af Deep Purples organist Jon Lord og progressiv beatmusik -som det vel hed dengang, lidt i stil med Strange kind of woman. Ibrahim Electric har skabt en plade, som kun kan give dem endnu flere fans.
Ibrahim Electric: www.ibrahimelectric.dk
Hugos helte
Hugo Rasmussen Allstarz har eksisteret siden 1999, men udsender først nu en CD. Sekstetten under ledelse af veteranbassisten Hugo Rasmussen spiller musik som vor oldefar lavede den. Duke Ellington fylder godt i landskabet. Pladen starter med Ellingtons Creole love call og slutter med endnu en Ellington komposition; Mood indigo.
Allstarz orkestret har begejstret ung og gammel på scener over hele landet i deres 7 år lange levetid. Udover kapelmesteren består orkestret af markante jazzmusikere som alle har været med til at præge den danske jazzscene i det 21. århundrede. Heine Hansen (piano), Mads Hyhne (basun), Kasper Tranberg (trompet), Jakob Dinesen (saxofon) og Kresten Osgood (trommer) spiller på pladen med indlevelse og glæde, der smitter.
Pladen hedder Precious heroes og på coveret er nævnt en masse af Hugos helte, ligefra jazzkoryfæer som Coleman Hawkins og Charles Mingus til forfattere som Henry Miller og H.C. Andersen. Precious heroes er også titlen på den ene af de kompositioner som Hugo Rasmussen har lagt navn til pladen -og vist iøvrigt i hele sin lange karriere. La Rosita, Nuages og It's alright with me er også at finde på pladen.
Nøragers opfindelse
Han kalder sin gruppe for Invention og pladen for Secrets of life. Niels Nørager er navnet, og han er måske ikke den mest kendte i det danske jazzmiljø, men det siger ikke så meget om kvaliteten. Niels Nørager er klassisk uddannet pianist fra Det Jydske Musikkonservatorium og Guildhall School of Music i London, men har også beskæftiget sig med jazz før. I 1994 var han med i gruppen Interplay, som udgav en enkelt CD. På den aktuelle CD har han haft Ben Webster prismodtager og trommeslager Morten Lund, hjerneforsker og bassist Peter Vuust, underviser og percussionist Steen Raahauge og sidst men ikke mindst saxofonist Hans Ulrik med i studiet. Hans Ulrik er en af de mest personlige saxofonister i Danmark, så har man hyret ham, er man sikker på en bestemt saxlyd. Det klæder Nøragers musik, Hans Ulrik passer godt til den nordiske jazz, som der er skabt til pladen. Det er en stille og gennembearbejdet plade, der kan være med til at skabe varme på en blæsende efterårsdag.
Brøggers blues
Er det en CD? Er det en bog? Nej det er et musikessay. Gyldendal ved godt at de ikke skal sælge dette produkt som debutpladen fra en ny dansk jazzsangerinde. Godt nok springer hun ud som sangerinde, men det er som forfatter vi kender hende. Suzanne Brøgger stiller modigt op på en stribe bluessange, hvor hun får hjælp fra den danske jazzelite, ligefra Carsten Dahl og Jan Kaspersen til halvdanske folk som Horace Parlan og Butch Lacy. Suzanne Brøgger er ikke nogen stor sangerinde, men som der står på bogen: "You can't lose what you never had". Den medfølgende 80 sider lange bog er Brøggers personlige hyldest til jazzen og livet.
Omslagsfotoet er en god beskrivelse på pladens indhold. Suzanne Brøgger står ude midt i en swimmingpool med tørklæde på hovedet og stor nederdel. Hun har kastet sig ud på dybt vand, men beholder sit Jeg og der er alligevel ikke dybere end hun kan bunde.
Suzanne Brøgger kan opleves i Den Sorte Diamant d. 4. november, sammen med Carsten Dahl, Christina Dahl, Jan Kaspersen, Horace Parlan og Jesper Lundgaard.
Jazz er en proces
"Som instrumentalist tiltrækkes man af jazzen, da det er der morgendagen udformes. Det som sker på et jazztrommesæt idag sker i rocken om to år. Jazz er ikke, som rock et produkt, det er en proces." siger trommeslageren Bill Bruford på DN.se forud for koncerterne han afholder i Sverige i weekenden. Bruford spiller jazzfusion med gruppen Earthworks, og spillede tidligere rock i Yes og King Crimson.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar