Svensk spleenEn jazzsangerinde der synger på dansk er ikke hverdagskost (men prøv med Helle Henning, hvis du er nysgerrig). Ligeledes er en svensk jazzsangerinde der synger på svensk heller ikke noget vi hører hver dag. Men hun findes. At hun så bor i Danmark er vist ret underordnet i denne sammenhæng, udover at hun har gået på det rytmiske musikkonservatorium og bruger musikere der bor i Danmark.
Anna Kruse, som hun hedder har lavet en bemærkelsesværdig plade på mange plan. Teksterne er skrevet af den finlandssvenske Edith Södergran, der levede fra 1892-1923. Hun døde i dybeste armod af tuberkulose. Vemod, tristesse, længsel, melankoli og tungsind er blandt de ord og stemninger, der springer frem når man hører pladen. Det lyder djævelsk trist og det er heller ikke letbenet jazzpop som Anna Kruse har lavet. Men der er så meget sjæl og udstrakt tilstedeværelse, at man ikke kan undgå at blive indfanget.
Det er ganske svensk med de nålestik af smerte, som man nok skal være finsk for at kunne føje til. Anna Kruse har lavet en værdig musikalsk fremstilling af Södergran's tekster. Det er stærkt personligt for Kruse. Det skinner tydeligt igennem at hun investerer en stor bid af sig selv i det her.
Anna Kruse har samlet nogle stærke musikere omkring sig i skabelsen af musikken. Lisbeth Diers elegante, levende og lette percussion og trommespil, SisselVera Pettersens personlige sax, Eva Mallings behagelige bas og Nicholas Kingo på piano, Rhodes, sav og harmonika. Sidstnævnte er et fund, lyt til hans Rhodes på titelmelodien, hvor SisselVera ligeledes er med fremme.
Dette er en meget anbefalelsesværdig plade, der er værd at investere både tid og penge i.
Anna Kruse: www.annakruse.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar