En bas, en violin, Henry Grimes, 2 CD'er, to numre og to en halv times uredigeret improviseret solomusik. ILK Records og ikke mindst Kresten Osgood står bag denne imponerende udgivelse. Trommeslageren Osgood rejste i marts 2008 til New York, hvor han indspillede Henry Grimes solo. Grimes og Osgood har spillet sammen ved flere lejligheder, bla. i efteråret 2008, hvor de spillede sammen med Pierre Dørge. Grimes har fået en revival, efter at han blev genfundet i 2002, hvor han havde været væk fra jazzscenen i 35 år. Han har spillet med en lang række af frejazzen og avantgardens fortropper, som feks. Marc Ribot, John Tchicai og Marilyn Crispell.
På denne soloplade udfordres lytteren i ekstrem grad. Grimes kan sagtens holde ilden i instrumenterne ved lige. Han spiller idérigt og afvekslende. Men 2½ time er simpelthen 1½ time for meget. Det havde klædt pladen hvis den var blevet delt op i mindre bidder og ikke havde været så lang. Men omvendt kan jeg næsten høre Osgood sige noget om, at det er sådan Grimes er. Hvortil jeg må tilføje at det er han nok, men det er sgu' hårdt at lytte til, men det er jo mit problem og ikke Osgoods eller Grimes'.
Henry Grimes: www.henrygrimes.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar