Indierock udsat for jazztrioOfte har vi set popsangere og -sangerinder tage vejen over i jazzens verden. Det har næsten altid været standardmateriale de har kastet sig over. Mens indie, jazz og originalmateriale ikke er specielt udforsket. Er det fordi det ikke virker? Hvis man lytter til tyske Chris Gall trio feat. Enik får man et godt bud på noget der virker.
En hårdtspillende pianist, Chris Gall og en hårdtslående rytmesteady trommeslager, broderen Peter Gall er med til at sparke musikken fra land. Trioen spiller mere sammenhængende end eksempelvis The Bad Plus, der lavede en vokalplade for et par år siden, med en "ikke-jazz" sangerinde. Ellers er der flere paralleller, da The Bad Plus netop var tvunget til samle musikken noget mere, når de skulle være backing for en sangerinde.
Chris Gall Trio feat. Enik spiller udelukkende originalmusik, der langt hen ad vejen lyder som noget der godt kunne spilles af et nutidigt indierockband. Men fordi det bliver spillet af en jazztrio får det et helt andet udtryk. Det kan tiltale en jazzfan - der synes at indierock har en slem tendens til at køre i tomgang. Men det kan også tiltale en rockfan - der synes at jazz, med sine taktarter og besynderlige rytmer kan blive for indviklet. Enik har en fin personlig røst, der uden problemer kan fylde og lyde af noget sammen med den rockende jazztrio.
Chris Gall: www.chrisgallmusic.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar