European Jazz Orchestra: 2013 Live in Stockholm with Ann-Sofi Söderqvist (Gateway)

At lade den svenske dirigent og komponist Ann-Sofi Söderqvist stå i spidsen for et big band er en særdeles god idé. Det har man bl.a. kunnet høre med Norrbotten Big Band og hendes eget Ann-Sofie Söderqvist Orchestra (ASJO). Sidste år var hun i spidsen for den foreløbigt sidste udgave af European Jazz Orchestra. Big bandet der blev skabt af Erik Moseholm og Birgit Vinge i 1998 og siden da, som et af få europæiske kulturprojekter, har fået økonomisk støtte fra EU. En støtte der bl.a. er opnået fordi man lavede et big band med yngre jazzmusikere fra hele Europa. Sidste år kom der ingen gyldne € fra Bruxelles til projektet. Det betød at der blev skåret i turnévirksomheden og meget andet. Det eneste der ikke blev skåret i, var de kunstneriske ambitioner og kvaliteten. Derfor er det også ekstra bittert, at den sidste plade med big bandet sandsynligvis er den bedste der nogensinde er kommet fra den kant.

For en lytter med fødderne plantet i den nordiske jazzmuld, er Ann-Sofi Söderqvists vision om, hvordan et big band skal lyde i dag, noget nær perfekt. Højdepunktet er suiten In your Garden i otte dele, der er skrevet specielt til European Jazz Orchestra. Den svenske sangerinde Kristin Amparo som Söderqvist selv har udvalgt, synger så smukt om haven, hvor der skal kæles om planterne og om det skrøbelige liv. Det er usædvanligt stærkt. Desuden præsenterer Söderqvist tidligere kompositioner fra hendes karriere. Her står A Bientot og Shorters Quarters flot. Et enkelt covernummer er der også blevet plads til. Aretha Franklin’s Think kommer efter en omtumlet start ind i et funkgroove, hvor den slovenske trommeslager Dre Hocevar nok tilføjer lidt for meget kant i et ellers skarpt arrangement. Der er mange gode solopræstationer, pladen rundt fra de 19 musikere fra næsten lige så mange lande. Live in Stockholm er en meget anbefalelsesværdig plade.

Fraskrivelse af al anmelderansvar i denne blogpost:

Da jeg er medlem af bestyrelsen for Swinging Europe og dermed også European Jazz Orchestra, er det selvfølgelig en stærkt subjektiv og lidt for nepotistisk anmeldelse jeg har lavet. Men jeg en også er en af de få, der anmelder jazzplader på nettet og synes ærligt talt at det ville være en skam ikke at bruge nogle ord på pladen. 2013-big bandet blev i øvrigt genforenet i maj 2014, hvor det var inviteret til at spille i Tyrkiet i forbindelse med et EU-møde.

swinging-europe.dk

European Jazz Orchestra 2012: Live in Kiev (DSI SE)

Jeg sidder i bestyrelsen for Den Selvejende Instutution Swinging Europe, der står bag det europæiske big band, European Jazz Orchestra. Derfor ville det blive en tand for indspist, hvis jeg også skrev en anmeldelse af denne plade. Det skal nu ikke afholde mig fra at knytte nogle kommentarer til pladen. Det er European Broadcasting Union - i daglig tale EBU, der via deres jazzproducergruppe står for den kunstneriske side af sagen. De havde valgt den ukrainske komponist og dirigent Igor Stetsyuk til at stå i spidsen for big bandet i 2012. Det betød også at Ukraine var det sidste land på turnéen der førte big bandet gennem 9 lande med start i Danmark. 19 musikere fra 17 forskellige lande var med i big bandets line up. Inden det overhovedet kom så langt, var der udfordringer der skulle løses. Stetsyuk ville bl.a. gerne have et stryger-ensemble på over 30 mand indføjet i projektet. EU, der står for en stor del af finansieringen (1,5 mio kr.) havde fravalgt at støtte Swinging Europe i 2012. Det var og er med andre ord ikke let at drive et big band på tværs af europæiske grænser. Stetsyuk blev talt til fornuft og kunne godt se, at økonomien ikke kunne bære et stryger-ensemble. Det afholdt ham dog ikke fra, at have en ordentlig bunke strygere klar i Kiev, da de spillede der - det er også der at den aktuelle indspilning er foretaget af Ukrainsk Radio. Igor Stetsuyk er ikke hr. hvemsomhelst i Ukrainsk musik og har bl.a. komponeret musik til over 40 film. EU kom heldigvis også på bedre tanker og støttede i sidste øjeblik big bandet for 15. år i streg!

Musikken på det aktuelle album er et skridt tilbage i tiden. Tilbage til dengang hvor Ukraine var en delstat i Sovjetunionen. Men stilen er ikke sovjetisk! Igor Stetsyuk's musikalske horisont er et eller andet sted i slutningen af 70'erne og et stykke ind i 80'erne. Det er vesterlandsk musik, hvor jazz, funk, pop og symfonisk musik smelter sammen. Der er musik der lyder som var man havnet i en Disney-tegnefilm. Der er musik af Sting (en forrygende instrumental-udgave af La belle dame sans regret) og Average White Band (superklassikeren Pick up the pieces). Stetsyuk er en superskarp arrangør, der kan styre et stort orkester. Han ved hvad han vil have. Der er på den anden side ikke blevet plads til så mange solistpræstationer. Big bandet indeholder ellers ret stærke kræfter, der nok skal gøre sig gældende i europæisk musik i de kommende år. Sangerinden Kadri Voorand fra Estland, der ellers er til den mere eksperimenterende side af jazzen, viser at hun sagtens kan synge med et big band. Jeg kommer til at tænke DR Big Band i 80'erne med en dansk sangerinde i Hanne Boel-klassen. Så, ja det er måske noget gammeldags i udtrykket. Det er på den anden side fedt, at jazzen endnu en gang viser at det er et sprog der kan tales på tværs af europæiske grænser - endda helt i Kiev.

Bonusinfo:

Årets dirigent og komponist er Ann-Sofie Söderqvist fra Sverige. 

swinging-europe.org

European Jazz Orchestra 2011: Conduted by Jere Laukkanen (EJO/Cowbell)

Moderne europæisk big band musik. Jazzens svar på partiturmusikken kan være en svær størrelse. Det interessante er at man kan sammensætte et big band på 17 mand fra næsten lige så mange lande, lade dem spille nykomponeret musik. Herefter sender man dem på turné ud i Europa. Det var Erik Moseholm og Birgit Vinges mission for efterhånden mange år siden. Det er det stadigvæk. Andre har blot taget over. EU og Herning Kommune er de store økonomiske bidragsydere. Radio og TV-stationernes europæiske samarbejde EBU sørger via deres jazzproducergruppe for netværk og musikere.

2011-turen startede i den lille vestjyske by Vildbjerg, hvor big bandet øvede i 3 dage inden de tog på turné ud i Europa. Under ledelse af den finske dirigent Jere Laukkanen spillede big bandet i 2011 musik komponeret og arrangeret af Laukkanen og estiske Raul Sööt. 11 numre fordelt over 2 CD'er er en stor mundfuld. Imponerende nok bliver de 7 kvarters musik ikke trættende eller kedelige. Musikken er indspillet ved slutningen af turnéen i Turku, Finland. Jeg hørte dem ved deres første koncert. Efter 20 dage og 8 lande fornemmes der en langt større fortrolighed med musikken. Det er med til at gøre denne udgivelse til at være en af de bedste der er kommet med European Jazz Orchestra.

Pladen lukkes ned med Dizzy Gillespie's Manteca i et funky arrangement af Laukkanen, den tyske pianist Pablo Held får nummeret til at svede med el-klaveret. Der er flere højdepunkter på pladen, hvor flere af dem former sig som små suiter. Sööt's Jäälöhkuja poeg (the icebreakers son) der med den estiske bassist Peedu Kaasi som omdrejningspunkt er i opbygning og stemning vildt fascinerende. Laukkanen's Rag-a-muffin' beskriver mødet mellem Duke Ellington og Jelly Roll Morton på en bar i Jamaica, hvor de bliver høje. Bulgur er en balkan-samba med den bulgarske darbuka-virtuos Ivan Tsonkov i en medrivende rolle.
European Jazz Orchestra er i 2011-udgaven en fornøjelig bekræftelse på, at europæisk big band musik ikke ligger under for kedelig stagneren på trods af at det bygger på stærke traditioner.
Bonusinfo:
Det er ikke kun EM i fodbold  kommer til Ukraine i år. European Jazz Orchestra 2012 har hentet årets musikalske leder i Ukraine, hvor de selvfølgelig også spiller flere koncerter.
swinging-europe.dk

European Jazz Orchestra: 2010 (RTV Slovenija)

Stilsikkert og europæisk
 I 2010 var det 15. gang at der samledes et europæisk big band i det midtjyske, der efterfølgende blev sendt ud i Europa. Denne gang havnede de i Slovenien, hvor det statslige RTV Slovenja optog koncerten som nu er udkommet på CD. Den indledes med et nummer skrevet af den slovenske komponist og jazzmusiker Jože Privšek, der skulle have stået i spidsen for den første udgave af European Jazz Orchestra i 1998. Night var Jože Privšek's sidste komposition, et noget dystert nummer der kom til at stå som et forvarsel om hans død. Han døde 3 uger før projektet skulle starte. Erik Moseholm var sammen med Birgit Vinge fra Brande igangsættere for projektet der under navnet Swinging Europe har siden harudviklet sig til en intereuropæisk big band der er økonomisk støttet af EU.

Manden i spidsen for 2010-udgaven er Tadej Tomšic der har skrevet flere af numrene, med en meget stilsikker sans for den klassiske moderne big band lyd, som man bl.a. kan huske fra Danmarks Radios Big Bands samarbejde med Thad Jones. I en stemning af kraftfyldt messingsuppe bliver nummeret Is the honeymoon over now? kastet ud over scenekanten, hvor mange af musikerne også får mulighed for at spille solo.
Det fornemmes meget hurtigt at der hersker en god stemning på scenen i big bandet, hvor spilleglæde og dygtighed forenes. De 19 musikere har fundet hinanden i løbet af den tre uger lange turné.
På de sidste fire numre medvirker slovenske sangerinde Nina Strnad. Nogle forrygende sange, som den kendte Sweet Georgia Brown blev leveret med en lethed fra en meget veloplagt sangerinde, der ikke havde nogen problemer med at synge big bandet op. Her er den slovenske folkemelodi Po jezeru meget flot. Men det er samtidig også som om at pladen knækker over i to dele, hvor vokaldelen bliver den mindst interessante.
Swinging Europe: www.swinging-europe.dk

European Jazz Orchestra 2009: Conducted by Peter Herbolzheimer (Music Mecca)

Messingen bliver pudset
 Peter Herbolzheimer lavede i 70'erne en stribe legendariske big band-plader, hvor flere danske musikere var med, bla. Palle Mikkelborg, Alex Riel og Bo Stief. I 2009 stod han i spidsen for det dansk baserede europæiske big band-projekt European Jazz Orchestra. Big bandet var udvidet med ekstra messingblæsere, da det netop er et af kendetegnende ved Herbolzheimers musik. De 21 musikere var udvalgt af jazzproducere fra EBU's jazzgruppe og kom fra hele Europa. Fra Danmark deltog bla. Frederik Menzies på tenorsax og Tobias Wiklund på trompet.

Herbolzheimer lavede i 70'erne nogle meget funky plader, der vel nærmest stod på skuldrene af Quincy Jones og Mel Lewis/Thad Jones. De funky elementer er nedtonet noget på denne plade. Til gengæld er der fundet nogle jazzklassikere frem, der i Herbolzheimers hænder får nyt liv. Brubeck's The Duke, Wayne Shorter's Nefertiti og Charlie Mariano' Dorothee er alle tre fænomenale, med flere gode solopræstationer. De tre standards In the wee small hours of the morning, Cherokee og Body & soul er ligeledes fine.
Det halter så yil gengæld noget med den vokale indsats på Djavan's Fato cosumados, hvor de fire sangere ganske enkelt ikke er lige så skarpe som resten af big bandet. Det samme gælder med Edu Lobo's Upa Negunho. Vokalisterne er ikke gode til at følge hinanden - det er givetvis tilsigtet, det lyder bare meget rodet i timingen blandt sangerne. De får det til at fremstå uharmonisk. Det står i skærende kontrast til indsatsen fra messingblæserne, hvor der ikke er nogen tøven eller sjoflen med arrangementerne.
For det kan Herbolzheimer. Han kan om nogen lave et arrangement med skinnende flot messing. Det er forrrygende fedt og uden tvivl krævende for musikerne. De klarer det uden problemer.
Musikken er optaget ved de afsluttende koncerter i Rumænien af den statslige rumænske radiostation, der modsat Danmarks Radio ikke har angst for at optage en jazzkoncert.
Bonusinfo:
Jeg er ret beset rimeligt presset når jeg skal anmelde denne plade i forhold til armslængde-princippet. Det er fordi jeg sidder i bestyrelsen for Swinging Europe, organisationen det står bag European Jazz Orchestra. Nu er du under alle omstændigheder informeret.
Swinging Europe: www.swinging-europe.dk

European Jazz Orchestra 2008: Conducted by Niels Klein (Music Mecca) >> European Jazz Orchestra 2007: Music composed and conducted by Lars Møller (Music Mecca)

European Jazz Orchestra har netop afsluttet sin årlige turné. Det skete denne gang i Bukarest i Rumænien, hvor årets dirigent og orkesterleder kommer fra. Siden 1996 har Erik Moseholm i spidsen for organisationen Swinging Europe været igangsætter for et big band, der hvert år har haft skiftende medlemmer. I en periode på 14 dage har de øvet og turneret med den ny musik. Musikerne er udvalgt i de lande der er medlem af European Brodcasting Union (EBU). I år var det Peter Herbolzheimer der stod i spidsen som dirigent og arrangør af messingtung big band musik med en forsmag for funk, samba og swing.
I 2008 var det tyskeren Niels Klein der var orkesterleder, han havde været med som menig musiker tidligere. Reglen for at være medlem er at man skal være under 30 år, derudover er fællestrækket at man er særdeles dygtig. Det danske medlem i 2008 var Kasper Wagner på barytonsaxofon, en musiker der allerede har markeret sig herhjemme i feks. The Orchestra. Niels Klein's 7 kompositioner som man kan høre det 17 mand store orkester spille, er inspireret af feks. islandske Sigur Ròs, Radiohead og Massive Attack. Musikken er indspillet hen mod slutningen af turnéen, hvor de er blevet mere sammenspillede og det fremstår knapt så flagrende som da jeg hørte dem, den sidste øveaften inden de skulle på tur. Klein's kompositioner har en tendens til at blive for skitserede og løse, men det lykkes dog alligevel i kraft af et fint spillende big band.
Løst og skitseret er det ikke hos Lars Møller, han stod i spidsen for orkesteret i 2007. Pladen er indspillet ved en koncert i Herning, hvor DR havde rullet udstyret ud og sendte direkte fra koncerten. Kort tid før havde man offentliggjort beslutningen om at Jazz Live skulle nedlægges, med andre ord er pladen et sjældent dokument. På pladen præsenterer saxofonisten, komponisten og arrangøren Lars Møller 5 af sine kompositioner. Feks. den effektive Electro Samba, som han bla. tidligere har indspillet med The Orchestra. Perlen der skal fremhæves på pladen er Folk Song no. 1, der er skrevet til European Jazz Orchestra. Med udgangspunkt i Marken er mejet har Lars Møller lavet et flot stykke musik, der bølger og svajer i landskabet som bakker og dale. Kompositionen vandt førsteprisen ved International Jazz Composers Symposium 2008 i Florida. I juryen sad Jim McNeely bla.
European Jazz Orchestra er en af den slags kulturelle projekter der slet ikke burde eksistere. I kraft af nogle ildsjæle der kan noget udover det sædvanlige, samles der hvert år en flok af Europas dygtigste jazzmusikere i Brande.
Næste år er det en dirigent fra Slovenien der står i spidsen for European Jazz Orchestra.
European Jazz Orchestra: www.swinging-europe.com

Francy Boland & The Orchestra: Blue Flame/Red Hot/White heat (MPS/Universal)

Klassisk 70'er big band jazz

1970'erne var storhedstiden for jazz-big bands i Europa. En lang række radiostationer (og private mæcener) var med til at finansiere de dyre orkestre. Peter Herbolzheimer, George Gruntz og Clarke-Boland havde godt fat i det centrale Europa, hvor der var et godt miljø (og økonomi) for den musik. I Danmark havde vi Thad Jones og Radioens Big Band, de var også med Champions League (eller mesterholdenes turnering som det hed dengang). Det er de vist ikke længere, som Boris Rabinowitsch også føler sig kaldet til at pointere i et læserbrev for et par uger siden i Politiken. Han mener at det er en overdrivelse, når DR i reklamer kalder DR Big Band for verdens bedste.
Nå men lad os vende tilbage til 70'erne. Francy Boland havde sammen med den amerikanske trommeslager big bandet The Francy Boland-Kenny Clarke Big Band i årene 1962-1972. Her komponerede Boland al musikken. Fire år senere indspiller han med et 25 mand stort big band, over 4 dage tre LP'er; Blue Flame, Red Hot og White Heat, der nu er samlet på en dobbelt CD. Francy Boland's musikalske inspiration er hentet i de amerikanske big bands storhedstid fra slutningen af 30'erne til midten af 40'erne. Derfor er der også flere kompostioner hentet fra den periode; Dancing in the dark, All the things you are, Autumn in New York og East of the sun and west of the moon er blandt numrene man finder på dobbelt-CD'en. Blandt de gode solister finder vi Sahib Shihab på både fløjte, baryton- og sopransax, Tony Coe på klarinet, Benny Bailey på trompet og Ronnie Scott på tenorsax. Francy Boland spiller selv klaver og el-piano, og sidstnævnte instrument er med til at tidsfæste de tre plader for evigt, for der er spredt adskillige el-piano soli udover hele pladen.
Francy Boland døde i 2005, 75 år gammel.

Play Your Own Thing - a story of jazz in Europe (??) DVD

Europa og jazzen på DVD
Sidste efterår havde den tyske dokumentarfilm Play Your Own Thing premiere i de tyske biografer. Filmen der er lavet af Julian Benedikt handler om den europæiske jazzmusiks historie. Den er nu udsendt på DVD. Historien starter helt tilbage i tyverne, og pointen er at det godt kan være at amerikanerne opfandt jazzen, men europæerne har været med næsten lige så længe. Filmen skifter mellem interviews med nulevende musikere (hvor enkelte er døde siden filmen blev lavet; Zawinul og NHØP) og koncertoptagelser. Desuden er der nogle gennemgående naturbilleder a la ECM pladecovers, hvor Jan Garbarek fortæller sin version af den europæiske jazzhistorie. Filmen er et forrygende lyd og billedbombardement. Julian Benedikt har styr på de mange lag, der afvikles under filmen. Det vigtigste er selvfølgelig historien, hvor man nok synes at der er lidt for mange tyske jazzmusikere, men ellers er der musikere fra hele Europa, Tomasz Stanko fra Polen, Enrico Rava fra Italien, Django Bates fra England, Palle Mikkelborg fra Danmark, Christian Wallumrød fra Norge, Attila Zoller fra Ungarn, Daniel Humair fra Schweiz, Louis Sclavis fra Frankrig og mange mange flere. Inspirationen og påvirkningen fra USA undervurderes ikke, navne som Gillespie, Don Cherry og ikke mindst Ben Websters kortere eller længere ophold i Europa fremhæves som vigtige for europæisk jazz. Der er helt afsnit om Montmartre i filmen og man kan ikke lade være med at være stolt som dansker, når man ser filmen, hvor både Mikkelborg og NHØP er med i nogle længere interviews.
Men som vi kommer frem i historien er det mere og mere tydeligt at der er udviklet en egen europæisk jazzscene, med inspiration fra folkemusik, klassisk musik etc.
En af de sidste musikere man møder i filmen er Marilyn Mazur og det er nok ikke helt tilfældigt, for den allersidste der er på i filmen er ikke en musiker, men ECM pladeselskabsbossen Manfred Eicher, en mand der om nogen har været til at få europæisk jazzmusik dokumenteret og ikke mindst gjort tilgængelig. Marilyn Mazur er aktuel til januar med en ECM plade, og når filmen er slut kan man godt se, den fede streg som kunstnere der er tilknyttet ECM trækker gennem filmen.
Filmen burde være pensum for amerikanske jazzsmagsdommere, de vil helt sikkert blive lidt flove over at de ikke har hørt al den fede europæiske jazz, og brugt tiden på at dyrke Wynton Marsalis og anden museumsmusik.
DVD'en distribueres af Naxos.
www.play-your-own-thing.de

Bugpowder trommeslager får pris
Trommeslageren Laust Sonne, der sammen med Kasper Tranberg, Mads Hyhne og Jonas Struck udgør kultjazzbandet Bugpowder, er årets modtager af Ken Gudman prisen. Gudman der selv var trommeslager døde i 2003. Han nåede vidt omkring i dansk musik, ligesom Sonne der får prisen d. 7. oktober i Amager Bio. Her kan man udover Bugpowder også høre nogle af de andre bands som Laust Sonne er med i; D-A-D, Tim Christensen, Dear og Dicte. Desuden kommer Erik Moseholm også på scenen.

Det swinger på den jyske hede

Saxofonisten Lars Møller er også komponist, arrangør og dirigent. Det nyder et hold yngre toptunede europæiske jazzmusikere godt af for tiden. Lars Møller står i den musikalske spids for projektet, der går under navnet European Youth Jazz Orchestra. Der øves, spilles og ind imellem lægges instrumenterne til side for at der istedet klappes og trampes i gulvet. Jo, Lars Møller agerer pædagog og lærer efter den danske model, hvor der skal være plads til det skæve og til det sjove. Men tag endelig ikke fejl, kravene fra læreren er ubønhørligt høje, nogle af hans kompositioner er ikke musikerpleasere, der skal arbejdes hårdt og det bliver der!
Der bliver mulighed for, at høre og genhøre kompositioner af Møller, når de drager på turné. Lars Møller har siden han kom frem i slutningen af 80'erne været tiltrukket af big bands, hvor han med The Orchestra har skabt et af de vigtigste danske big bands. Til sommerens jazzfestivaller kan man opleve Lars Møller i spidsen for en special edition af The Orchestra, hvor de danske blæsere i bandet er skiftet ud med brasilianere. Lars Møller er også med i DR Big Band, og skaberen af Radioens Big Band, Erik Moseholm er samtidig skaberen af Swinging Europe, der står bag EYJO.
Moseholm har siden 1998 trukket i de kunstneriske tråde, hvor han i samarbejde med EBU's jazzproducergruppe finder frem til de musikere som skal spille i orkesteret. Den tidligere leder af Kulturhuset Remisen i Brande Birgit Vinge er den finansielle tovholder, der nærmest naturstridigt, år efter år får budgettet til at hænge sammen. EU støtter projektet med en stor pose penge, og det er vel at mærke det eneste danske kulturprojekt der får EU støttepenge.
I år er der 18 musikere med fra ligeså mange lande, fælles for dem alle er, at de er i gang med at skabe en professionel karriere indenfor jazzen. Standarden er meget høj. Tenorsaxofonisten Chet Doxas fra Canada har allerede medvirket på over 80 plader, den svenske basunist Magnus Wiklund spiller i Fredrik Norén Band, den finske pianist Aki Rissanen spillede i Warp! der i 2003 vandt den finske Young Nordic Jazz Comets, sådan kunne man blive ved orkestret, der uden tvivl kommer til at imponere, de steder hvor de kommer frem. Læg mærke til trompetsektionen, den er vildt stærk i år. Den er i stand til til at levere den ordentlige omgang blæsersmæk, som det kræves af Lars Møllers arrangementer.
Fra d. 7. maj og fire dage frem er musikerne samlet fra morgen til aften for at øve med Lars Møller på Skarrildhus ude midt på heden, syd for Herning, inden det går løs med den første koncert i Klovborg Kino, hvorefter der følger koncerter i Danmark og Tyskland. D. 18. maj står big bandet på scenen i Beijing i Kina, hvor yderligere 2 koncerter skal spilles. De slutter turnéen af i Danmark med koncert i Jazzhouse, Herning Musikskole og Remisen i Brande. Koncerten i Herning sendes af DR P2's Jazzlive (vi må nyde det, sålænege de er på banen) d. 25. maj.
Swinging Europe: www.swinging-europe.dk