Jeg fanges med ørerne i begge lejre med denne plade. På den ene side er der musik der er lige besættende og smukt som det Elvis Costello lavede sammen med den klassiske kvartet Brodsky Kvartetten. På den anden side er det musik der efterlader mig overlæsset på den musicalagtige måde. Musik der er fyldstof og mere bliver en undskyldning for at fortælle en historie end for at spille noget flot.
Helle Hansen tager ikke let på tingene og har lavet en plade med en meget smuk titel. Det er en flot ramme at sætte musikken ind i. Hun starter i Costello hjørnet med første nummer Crystal. Hun har lavet pladen sammen med Randers Kammer Orkester (eller Randers Chamber Orchestra) og trommeslageren Martin Klausen. Helle Hansen er den erfarne sanger i front, der selv supplerer med lidt ekstra instrumenter. På hendes tiende udspil i eget navn sætter hun barren meget højt. En barre der ellers allerede var sat højt med det forrige album Uncommon Ground, der udløste en Danish Jazz Award p.g.a. kompositionerne.
Songs of death, love & other mayhem er et hamrende ambitiøst og personligt album fra en kunstner der selv går hele vejen. Hun har skrevet teksterne, musikken og arrangeret musikken. Det er både modigt og flot gjort. Jeg savner noget af jazzens skævhed som hun tidligere har brugt i sin musik. På den anden side ville det nok ikke have passet ind i det univers som hun har lavet på pladen. Okay, indrømmet jeg er primært jazzanmelder og faste læsere af min blog har nok bemærket at jeg sjældent bruger tid på selve lyrikken. Helle Hansen er et samlet hele, hvor teksten betyder meget. Det er vel forventeligt at hun på et tidspunkt tager det fulde spring og laver en musical. Der er i hvertfald nok materiale at tage her på pladen, som f.eks. sangen We’re late og flere andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar