Han har over årene opbygget et ry som en af nutidens stærkeste jazzguitarister. Amerikaneren Jonathan Kreisberg har besøgt Danmark adskillige gange. Her har bl.a. spillet på Jazzhouse. Det gør han igen tirsdag d. 17. februar. Her indfinder han sig med det nyeste album Wave upon Wave i bagagen. Et album der understreger hvor stor en guitarist Jonathan Kreisberg egentlig er. Der hældes en god portion virtuositet ud af guitaren. Han er ud af den samme jazzguitartraditionen som Jim Hall, Pat Metheny og Pat Martino. Jazzguitarspil der stiller store krav til de tekniske kvaliteter. Samtidig med at der en dyb forbindelse med kompositionerne og materialet. Kreisberg kan det! Han spiller med en varm og elegant tone. Desuden er han ikke bleg for at spille hurtigt og avanceret.
På Wave upon wave er han sammen med saxofonisten Will Vinson, bassisten Rick Rosato og trommeslageren Colin Stranahan. Dem medbringer han også på Jazzhouse. Her bliver der rig mulighed for at høre noget af den stærkeste nutidige New Yorker-jazz. Det er ikke så tit, at det kan høres på Jazzhouse, som det var tilfældet for 10 år siden. Når det så er en mand som Kreisberg, er det en kærkommen lejlighed til at blive mindet om, at når man spiller jazz bundet op på stærke traditioner. Så gør det heller ikke noget at det gøres overbevisende og veldrejet som det er tilfældet med Jonathan Kreisberg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar