Han er ikke bange for at melde klart ud. Hymner til melankolien er ikke noget metahalløj. Det er ganske rigtigt hymner, melodier eller sange der "hylder" melankolien. Den sindstilstand som vi er så djævelsk gode til, at befinde os i her i Norden. Melankoli er i udgangspunktet nedtrykthed. Men i norden mestrer vi i særdeleshed at omgåes melankolien i kunsten - på film, billedkunst eller i jazzen som i tilfældet her.
Pianisten Jakob Park har skrevet en række melodier mens han opholdte sig i Paris - og tænkte på Danmark. Musikken er flydende og ligetil. Soloklaver spillet uden dikkedarer. Det fornemmes at Park har forsøgt at være tro mod følelsen uden, at lade sig overmande af alt for mange komplekse teknikaliteter. Det er der kommet et elegant og pænt soloklaveralbum ud af. En plade der kan leve som et soundtrack til hverdagens sysler eller aftenhygge med kæresten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar