Den baltiske kvartet Heavy Beauty har to musikere med, som vi udemærket kender herhjemme. Saxofonisten Liudas Mockunas har ofte samarbejdet med Stefan Pasborg. Guitaristen Jaak Sooäär er uddannet fra det Rytmiske Musikkonservatorium i 2001. Heavy Beauty laver musik der befinder sig et sted mellem heavy metal og jazz. Det er ikke en blanding vi hører så ofte længere. I dag går man gerne til ekstremer som thrash, doom, glitch, free og avantgarde. Dertil er er Heavy Beauty alt for glade for et forståeligt og tungt rockbeat, endda sine steder suppleret med en funky bas. Ja, den er god nok, så er vi ikke så langt fra Primus. Living Colour eller vores hjemllige Düreforsög.
Liudas Mockunas er heldigvis altid en spændende saxofonist, der både bestrider bas-, tenor-, og sopransaxofon på pladen. Han sender bassaxen helt ned i kælderen for, at hente de buldrende tunge toner. Han kan spille råt og uforsoneligt. Det er godt for Heavy Beauty, der ellers bliver alt for ligefremme og direkte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar