I min verden har pogo altid været en klassisk punkdans, der udføres med meget løse lemmer og uden hensyntagen til de omkringstående. Nu er jeg blevet lidt klogere og kan bedre forstå hvorfor dansen har fået sit navn. “Pogo oscillation is self-excited vibration in liquid propellant rocket engines, caused by combustion instability” skrev en Tom Irvine om Apollo 13 Pogo Oscillation i følge pladecoveret.
Det antændes af manglende stabilitet. Det er selvudløst. Det er sprængfarligt. The Pogo Problem er en ny dansk-islandsk trio med Steinar Gudjonsson på guitar, Kristoffer Tophøj på trommer og Anders Hellborn på bas. De debuterer med et album der flyder over af melodisk og energisk jazz.
Trioen tager udgangspunkt i Steinar Gudjonssons kompositioner. Han mødte Kristoffer Tophøj i 2011 i Stockholm i forbindelse med Young Nordic Jazz Comets, hvor Tophøj deltog med Interfoam og Gudjonsson med Skver. De fandt senere sammen i København hvor gruppen blev dannet og bassisten Hellborn kom med. De er ikke for fine til at sige, at deres musik kan kaldes instrumental pop-jazz, hvor der er mange ligheder med 80’ernes fusionsjazz. Den helt store forskel er The Pogo Problems organiske lyd og deres totale mangel på 80’ernes svulstigt symfoniske neonatale digitallyd. The Pogo Problem er jazz, hvor Fader Popmelodi sidder ved rattet. Lige ved siden af sidder Moder Arrangement og sørger for at udstikke retninger, så Fader Popmelodi ikke kun får lov til at køre 130 km/t ud af den store popmotorvej.
The Pogo Problem er anbefalelseværdig til en køreturen eller lignende situationer. Den gode melodi serveres i et behageligt tempo med tilpas mange spændende detaljer undervejs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar