Temperamentet er omskifteligt og til tider uforudsigeligt. Det er det der er med til at løfte pladen. Det er en af den slags plader hvor der er så mange lag at dykke ned i. Det er også noget af det der er med til at frustrere de første gange hvor jeg hører pladen. Den sidder ikke i skabet med det samme. Men for dælen da. Prøv lige at hør Choice of voice. For det første sætter Christina Dahl kvartetten på hårdt arbejde. Vi starter i et roligt hjørne med Niclas Knudsens rolige guitar og Dahl’s støvede morgensaxofon. Da vi er kommet to minutter ind i nummeret, sætter Jesper Lundgaard ind med en heftig båndløs elbas, der suppleres af Esben Laub von Liljenskjolds skarpe og maniske trommerytme. Intensiteten skifter i Christina Dahls saxofon. Nummeret er betegnende for en plade der insisterer på at blive lyttet til.
Det efterfølgende nummer Crossing Bridges er et stemningsfuldt nummer, hvor Niclas Knudsens guitar leger sig ind i nummeret med Liljenskjolds næsten valseagtige rytme, der står ovenpå Lundgaards dybe dronelignende basgang. Ovenover det hele er Christina Dahl med et myndigt og melodiøst saxofonspil. Ambitionerne og armbevægelserne er store.
De holder på hele pladen. Så meget at jeg kan undre mig over at hun kalder pladen for Childish. Dertil er musikken alt for kompliceret og afklaret. På den anden side handler det måske om, at det er sådan det lyder når Christina Dahl leger med ligemænd, der fanger og forstår hvad hun vil. En stærk og modig plade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar