Jens Mikkel forklarer det selv med, at han efter have boet tre år i Sverige, flyttede tilbage til Aarhus. Her flyttede han ind i et kollektiv, hvor der stod en ikke særligt fed og ikke særligt flot akustisk guitar i entréen. Jens Mikkel begyndte, trods sine manglende evner på instrumentet, at lave musik på guitar. Som kompensation for manglerne begyndte han at synge melodierne, som han efterfølgende satte tekst på.
Han brugte bl.a. processen som terapi oven på en depression, der var ved at lette efter, at den havde haft tag i Jens Mikkel i et år. Det var på det tidspunkt, hvor Jens Mikkel så småt begyndte, at synge offentligt. Det skete bl.a. i forbindelse med at han fik Jazznytprisen for halvandet år siden. Her sang han alene, i selskab med den akustiske guitar, det dengang nyskrevne nummer The same way as you walk. Han havde skrevet sangen til sin far, der også overværede koncerten. Det var meget skrøbeligt, specielt med tanke på, at nummeret kom som ekstranummer ovenpå en koncert med den fulde bandversion af I Think You’re Awesome. På albummet Kiss Your Darlings er hele bandet I Think You’re Awesome med til, at fremføre nummeret, inklusiv gæstesaxofon fra Christian Vuust. Det holder hele vejen, både som sang, statement og kærlighedserklæring til Jens Mikkels far.
The same way as you walk er sammen med fire andre numre fra pladen også tilgængelig på The Acoustic Kiss Your Darlings EP, der blev udgivet digitalt tidligere i år og nu kommer på CD.
Det aktuelle album er en udvidelse af I Think You’re Awesome’s musikalske revir. Her er numre, hvor man hurtigt identificerer bandet, som f.eks. Rebel without applause og America. Der er også de numre, hvor man fornemmer udviklingen hos bandet, der nok stadig kan få hæftet mærkatet Indiejazz på sig. Der er Jens Mikkels vellykkede rootsduet med sangerinden Mirja Klippel på nummeret Cheers, hvor Alex Jønssons mandolin er med til løfte nummeret det sidste stykke. Den der sætter de dybeste spor er afslutningsnummeret Anxiety, hvor Jens Mikkels nærvær og inderlighed er bevægende. Hen mod slutningen af nummeret rykker I Think You’re Awesome over mod et mere rocket udtryk, hvor Frej Lesners originale percussionspil stadig trænger igennem.
Det er styrken ved I Think You’re Awesome. Der er en tydelig bevægelse og en musikalsk udvikling i forhold til Books pladerne fra 2016. De holder også fast i sig selv og har lavet et tredje album, der allerede er en af mine 2018-favoritter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar