Der er gået fem år siden vi sidst hørte fra guitaristen Esben Brandt på plade. I mellemtiden har han tilføjet vokalen til sit repertoire og synger på alle numrene på pladen. Der er noget særligt ved jazzmusikere, der begynder at synge. Det lyder nemlig ganske ofte henad det instrument de spiller på. Det gør sig i høj grad gældende for Esben Brandt. Hans guitarspil er enkelt og nærværende. Det samme er vokalen. Han synger melodien sammen med guitaren, hvilket tilføjer en skrøbelig smuk dimension til det hele.
Esben Brandt befinder sig i balladeland sammen med nogle musikere, der til fulde forstår Esben Brandts musikalske idéer. Selvfølgelig løber saxofonisten Cesar Joaniquet naturligt med opmærksomheden. Hans let støvede, Lee Konitz-lignende saxofonspil er berigende og understøttende. Jakob Roland på bas og Andreas Fryland på trommer er diskret og elegant tilstede. I wonder what you see er ikke en plade, der larmer unødigt. Det er en plade med smukke og beroligende jazznumre, der handler om kærligheden og livet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar