Tilbage i september kom Change. Et fuld længde album, som jeg i min anmeldelse kaldte et album, der med sit forfinede og enkle udtryk var et seriøst bud på vokaljazz med nerve og indlevelse. Nu er der kommet en EP-opfølger, hvor hun i samme gode stemning og stil serverer nogle smukke melodier i et mere enkelt og skrabet udtryk end på Change. På EP’en er hun sammen med den amerikanske guitarist Mike Moreno på 3 af pladens fem numre. Bl.a. på The Peacocks (a timeless place) af Norma Winstone, som også var på Change i en anden udgave.
Mette Juul har et behageligt nærværende tag på sangene. Hendes ro og lidet påtrængende stil er stjernen i musikken. Hun går ind i sangene og tager os i hånden, med på vejen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar