Det skal ikke være nogen hemmelighed, at 83 årige Nulle indtager en særlig plads i mit hjerte - både på tv og film - og selvfølgelig på klarinet. Endnu en gang står han i spidsen for Verdensorkestret, hvor kærligheden til livet, verden og jazzen er i centrum.
Det særligt sammensatte orkester, hvor den jævnaldrende Fessor på trombone indtager en tung plads sammen med instrumentkollegaen Mads Hyhne i front. Den gyldne duo leverer med lune og elegance et vidunderligt samarbejde. Materialet er valgt med hjertet. Louise Albeck synger på charmerende dansk-inspireret engelsk og svensk, sange som Young at Heart og Så skimrande var aldrig havet. Min helt store favorit er titelsangen Det Gyllene Strau, som Nulle og Louise Albeck har skrevet. Den lyder ellers som noget Aage Stentoft kunne have skrevet.
Verdensorkestret kryber ind under huden med Monks Epistrophy og Chano Pozos Tin Tin Deo, hvor der er et delikat og udsøgt swing i bandet. Nulle kan også smelte hjerter med en ballade, som han gør med Charles Aznavours udødelige She.
Alt er godt og som det plejer. Det eneste der mangler er en koncert ved Vandkunsten, når jazzfestivalen, Nulle og Verdensorkestret smelter sammen med København.
https://www.facebook.com/NulleogVerdensorkestret/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar