Giv mig en slåbrok af den blødeste silke
og nogle tøfler i matchende farve med frotté der smyger sig om fødderne.
Giv en lænestol der er lige så dyb som Marianergraven
Og giv mig en pibe med…nå ja tobak!
Så går du over til pladespilleren
og sætter Emil de Waals ny plade på.
Jeg læner mig tilbage i dybe lænestol
og slapper helt af.
Jeg vidste ikke at jeg havde ventet på Vente som albummet hedder
og Nulles klarinet.
Den er både skarp, smuk og skrøbelig
og let at lytte til - ligefrem og melodisk.
Jeg er tilstede
og Emil de Waal folder et mønstret tæppe ud.
Dan Hemmers orgel kommer ind
Og Gustaf Ljunggren gør mere end det meste.
Jeg lytter igen og igen og igen
og har hørt en af årets fede danske jazzplader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar