For seks år siden afsluttede jeg min anmeldelse af Mikkel Nordsø Bands Diving in Space for 3 decades med, at det var en blandet landhandel. Denne gang skriver jeg det allerede nu. "Det er en blandet landhandel". Så behøver du ikke at tænke mere over det.
Pladen åbner med den fuldstændigt forrygende jazzrock koger, Bass Thing. Percussion, rockspade, dyb groovy bas, strygersynth, klaver og fuld fart. Så er stemningen helt i top. Den følges op af et nummer der lyder som et kedeligt outtake fra Alannah Myles' 1989-album Black Velvet. Av av av av.
Mikkel Nordsø Band er bedst når de sætter den store gryde over med jazzrock, latin og grooves. Det er let at høre at bandet kan spille det så meget bedre end de fleste. Ben Besiakov på keys, Peter Danstrup på bas og Ole Theill på trommer sætter en ramme om Mikkel Nordsøs guitarspil. Den helt store gevinst på pladen og for bandet er uden tvivl percussionspillet. Cubanske Eliel Lazo og for nyligt afdøde Jacob Andersen, leverer et sprudlende og overskudsfyldt percussionspil. Det er med til, at give Mikkel Nordsø Band deres særpræg og styrke. En fornøjelse af de sjældne og så meget desto mere trist, at Jacob Andersen ikke er blandt os længere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar