Halvcirkel & Anders Lauge Meldgaard: Spirit (År & Dag) LP/digital

 

Strygertrioen Halvcirkel med Bettina Marie Ezaki på violin, Mika Persdotter på viola og Nicole Hogstrand på cello er atter sammen med Anders Lauge Meldgaard, der har skrevet musikken og spiller på det særprægede tangentinstrument Ondomo, en ny japansk udgave af det franske instrument Ondes Martenot samt modular synth. 

Det er moderne kammermusik, der befinder sig i det åbne landskab mellem klassisk og improviseret musik. Det er tre år siden vi sidst hørte fra Halvcirkel og Anders Lauge Meldgaard hvor de lavede Fragment 94 med udgangspunkt i Sapfos oldgræske tekster.

Oprindeligt havde Meldgaard skrevet musikken til Halvcirkel, der egentlig er en kvartet, samtidig med at et medlem gik på barselsorlov. Halvcirkel foreslog så at Meldgaard kom med på Ondomo som barselsvikar. Det var en god beslutning. For ligesom Meldgaard kan kommunikere med Halvcirkel gennem sine kompositioner, så møder han Halvcirkel på en ny måde. Ondomo’en passer godt sammen med strygerne. De lange toner og de korte abrupte veksler mellem hinanden. Kender man Anders Lauge Meldgaards musik fra tidligere, er der noget genkendeligt og samtidig noget helt nyt. Spirit byder på meget for den nysgerrige og eventyrlystne lytter.

Aar & Dag

Camilla Dayyani: Mine miniaturer (Camilla Dayyani) CD/digital

 

Hun har været aktiv på den danske (aarhusianske) jazzscene i mange år. Både som udøvende med flere udgivelser og mange koncerter bag sig, underviser og som arrangør. Sidstnævnte har hun lige fået en pris for. Årets Koncertoplevelse ved DMA Jazz for lidt over en måned siden. Det var for Bazarjazz som hun laver i Aarhus-forstaden Gellerup. 

Det nye album startede hun med i 2020, hvor hun for første gang i mange år atter fik mulighed for at rejse til den iranske hovedstad Teheran. Hendes far er fra Iran og hendes mor er fra Vestjylland. I Teheran skrev hun Mit liv, mit land, der er dedikeret til de unge mennesker i Iran, der er præget af håbløshed. Det er uden tvivl det mest personlige album som Camilla Dayyani har lavet. Hun lader de to kulturer hun er vokset op i, mødes med jazz, iransk musik og klassisk kammermusik. Det betyder bla. at man hører tre forskellige ensembler, en jazztrio med Fredrik Lundin, Artur Tuznik og Thomas Sejthen, en iransk duo med Nazanin Ranjpour og Mohammad Ali Mearti og strygerne Arto String Quartet. 

Teksterne er af persiske poeter, særligt Khayyam og danske af Piet Hein og Karen Blixen. Sproget er både dansk, persisk og lidt engelsk. Det lyder af meget og Camilla Dayyani behersker det uden problemer. Der er et flow og en historie i pladen. Der er stoltheden og respekten over den tusindårige persiske kultur koblet med en nutid, hvor det er svært for mange iranere. Koblingen til den danske kultur effektuerer hun med stor elegance. Tag med på en musikalsk rejse du sent vil glemme. 

Camilla Dayyani

Sidechains: Vands Transparens (Barefoot) LP/digital

Fem saxofonister fra jazzmiljøet i Danmark udgør Sidechains. De spiller musik af Sven Meinild og Maria Dybbroe, der begge medvirker på altsax. Herudover er det SVINs Henrik Pultz Melbye på barytonsax, Girls in Airports’ Martin Stender på sopran og tenorsax og den herboende italiener Francesco Bigoni på tenorsax. 

Musikerne er for de flestes vedkommende kendte for at spille ekspressivt og frit. Her er de i stedet bundet op på kompositionerne. Det bliver til en kammermusikalsk oplevelse, der grænser op til den klassiske musik. Men det er ikke klassisk eller jazz for den sags skyld. Der er plads til jazzens improvisationer og den klassiske musiks stringens. 

Det er fem stærke saxofonister, der mødes omkring et musikalsk materiale, hvor der er plads til udfordring og udfoldelse. Dybbroes musik flyder lige ud og stille afsted. Meinilds musik er af den mere urolige og boblende slags. De har fået en pladeside hver med deres musik og de matcher forbavsende godt sammen. Det er dansk saxofonekvilibrisme.

Bandcamp

 

Halvcirkel & Anders Lauge Meldgaard: Fragment 94 (aar & dag) LP/DL/stream

 

Oldtidens mest kendte kvindelige digter Sappho eller Sapfo, der levede 630 år f.v.t. har skrevet teksten på albummet Fragment 94. Det er digteren Mette Moestrup der fremfører sin egen og filologen Mette Christiansen nyoversættelse. Digtet Fragment 94 - der er ganske kort - breder sig ud over 2 pladesider. Det er historien om Sapfo og en kvinde der er ved at forlade hende. Digtet føres sprogligt op i nutiden, hvor eksempelvis ord som "babylove" dukker op. 

Anders Lauge Meldgaard - der bla. er kendt for Frisk Frugt og som medlem af Aar & Dag - har skrevet musikken der fremføres af strygerkvartetten Halvcirkel - der bla. medvirkede på Laurits Hilding Hyllesteds Darling River og flere af Anders Lauge Meldgaard udgivelser.

Det er et genialt træk at lade de enkelte ord få så meget luft og lade dem omkranse af Anders Lauge Meldgaards musik. To violiner, en bratsch og en cello fremfører den minimalistiske musik, hvor åbne ender og frie slutninger lader de fire musikere vælge deres egne veje eller tolkninger. Det er klassisk kammermusik, der løftes ind i nutiden. 

Aar & Dag

Stundom: Må jeg holde din hånd (Go’ Danish Folk Music) CD/DL/stream

 

Jeg ved ikke om du har lagt mærke til, at der er kommet men ny vært på kanalen med de ni liv, P8jazz. Julian Svejgaard har taget over for Stine Danving på eftermiddagsprogrammet Jazzoom efter at hun er blevet redaktør på P5.

Stort set samtidigt landede der en plade i min postkasse med trioen Stundom. Her spiller Julian Svejgaard på piano. Han er sammen med Emma Kragh-Elmøe på violin og Villads Hoffman på cittern og mandolin. Trioen spiller ny nordisk folkemusik. De lavede deres første album Vandkanten i 2018.

Det er drømmende smukke numre, der kunne være lydspor til en film, som eks. nummeret Gamle ven. Kammermusik som på titelmelodien Må jeg holde din hånd? Sprudlende folkemusik som på Baronen. Stundom - der betyder af og til - veksler mellem stemninger.

De efterlader et stærkt og tydeligt indtryk i omgangen med instrumenterne. Det er så flydende og logisk. Det er musik, der stikker lidt dybere når musikerne har så dyb en forståelse for lyden og klangen i deres instrumenter. Det er en stærk dansk folkemusik plade, der også giver lyst til, at høre dem live.

Stundom

Il Sogno: Graduation (Auand/Gotta Let It Out) >> Wood Organization: Drimpro (Gotta Let It Out) >> Maneri/Kalmanovitch/Jacobson/Osgood: Variations on No Particular Theme - Part 1 (Gotta Let It Out) >> Sun Arraw + Tomo Jacobson: VHW7 (Gotta Let It Out/Sun Ark)

 

På Bandcamp har den polske bassist Tomo Jacobson, der bor i København sat fem nye udgivelser til salg alene i år. I 2017 udgav han 12 soloplader. Han er meget aktiv på den eksperimenterende del af den københavnske jazzscene.

Her sætter jeg fokus på fire af de fem udgivelser. I trioen Il Sogno - drømmen på italiensk - er Jacobson sammen med italienske Emanuele Maniscalco på Würlitzer og synth og danske Oliver Laumann på trommer. Graduation er trioens andet album. Den er så vild, den her plade. De bevæger sig hæmningsløst mellem skæve kakofoniske udladninger og rolige melodier der kan indtages sammen med søndags krydderen. Emanuele Maniscalco er et overflødighedshorn på Würlitzeren. Det understøttes smukt af Laumanns intuitive trommespil og Jacobsons diskrete og sikre basspil.

I Wood Organization er Jacobson sammen med Szymon Pimpon Gasiorek. Her er det drømmende impro - Drimpro - som der arbejdes med. Tomo Jacobson supplerer kontrabassen med midi ribbon, noise generator og stemme. Szymon Gasorek tager sig af trommer, percussion, OP-Z og stemme. Det er småsyret og meditativt. Tilsyneladende tilfældigheder finder sammen i tilfældige ligefremheder. Et soundtrack til en verden hvor man svæver mellem himmel og jord.

Mat Maneri og Tanya Kalmanovitch der begge spiller bratsch, er sammen med Tomo Jacobson og trommeslageren Kresten Osgood om at spille Variations Om Particular Theme. 5 variationer uden tema er fri musik. Mat Maneri har et hav af udgivelser bag sig. Amerikaneren og den jævnaldrende canadier Kalmanovitsch er en overflod i fri improvisation, der svæver mellem kammermusik og jazz. Jacobson og Osgood spiller op til de to strygere. Det er krøllet, rodet, kosmisk, intuitivt og udfordrende på højt niveau.

Sammen med Sun Araw har Tomo Jacobson lavet soundtracket til computerspillet Velocity Holomatrix Warp 7. Det er indspillet i forbindelse med Vinterjazzen 2017, hvor de spillede i Koncertkirken. De har tidligere turneret og indspillet sammen. L.A. musikeren Cameron Stallones aka. Sun Araw spiller på guitar og synth. Han har bla. erfaring fra psykedelisk rock. VHW7 er en sci-fi psykedelisk free improv oplevelse, der tager en lille time, hvor der bevæger sig gennem tid, rum og steder der ikke har et navn.

Gotta Let It Out

Nikolaj Hess: Spacelab & Strings (Sunnyside Records) CD/DL/stream >> Artur Tuznik/Simon Olderskog Albertsen/Flavia Huarachi: The Space Above (Artur Tuznik) stream

 

Albummet åbner med - en for mig  - kær gammel kending. ECM Country var med på bandet Spoiled Childs CD (og nej, den findes ikke på Spotify), der kom i 2007. Her var nummerets komponist, pianisten Nikolaj Hess, en del af bandet. Nu har han fundet den frem igen og præsenterer den som en del af projektet Nikolaj Hess Spacelab & Strings. Spacelab trioen består som vanligt af Nikolaj, broderen Mikkel Hess på trommer og bassisten Anders AC Christensen. De får følgeskab af en strygerkvartet. Nikolaj Hess' kompositioner har taget farve af den klassiske musik, hvilket han heller ikke lægger skjul på i titlerne, Ravel Reflections, Adagio Kontra Punk. Det er strygerkvartettens klang der mødes med jazztrioens rytme og improvisation.

Nikolaj Hess' instrumentkollega, den herboende polak Artur Tuznik har også lavet et album, hvor han også lader jazz og klassisk musik mødes. Han er medlem af trioen The Space Above, hvor han er sammen med den klassisk uddannede herboende Flavia Huarachi fra Bolivia, der også bruger traditioner fra hjemlandet. Sidste mand er norske Simon Albertsen på trommer og slagtøj. De kender hinanden fra Københavns kreative musikscene. De åbner udgivelsen med arien fra Goldberg Variationerne. Det er i sig selv imponerende, hvordan de er tro mod originalen, samtidig med at de udfordrer den så inderligt, bla. med Albertsens nænsomme slagtøj. Det er betegnende for et smukt og sammehængende kammerakustisk album, der viser en anden og mindre forudsigelig side af mødet mellem klassisk og jazz.

Nikolaj Hess Bandcamp

Facebook Artur Tuznik

Eske Nørrelykke: Seqvens (Eske Nørrelykke) 10"vinyl/stream

Jeg har modtaget en vinyl-udgivelse, der en af de mest gennemførte udgivelser jeg har set længe - og niveauet er i forvejen højt, når det gælder danske vinyl-udgivelser. 

Bassisten Eske Nørrelykke, som jazzlyttere kender fra Jan Harbeck kvartet har lavet en 10” vinyl, hvor der kun er musik på den ene side. På den anden side er der en radering med teksten til det digt, som engelske Neil Bennun har skrevet og læser op på side 1. Han ledsages af Nørrelykke på bas, 2 musikere på cello, 2 på violin og 1 på bratsch, suppleret af Mads Emil Nielsens elektronik. Selv fonten som al tekst på cover og vinyl er skrevet med er unik. Eske Nørrelykke har lavet musikken med særlig hjælp fra cellisten Jakob Kullberg, der også medvirker på pladen.

Musikalsk befinder vi os i et område af musikken der står ovenpå elementer fra den klassiske kammermusik. Undervejs i udviklingen af musikken, der har taget adskillige år, har Eske Nørrelykke gennegået en proces med hjælp fra Jakob kullberg, hvor Nørrelykke bl.a. er begyndt at spille radikalt anderledes med buen. Kullberg har kastet Nørrelykke ud på dybt vand og undervejs er Nørrelykke gået fra at være sideman til at stå i front. 

Neil Bennuns ord og stemme fylder meget i starten af det lidt over 7 minutter lange nummer. I løbet af meget kort tid siger han: “Viking time is animated by the current of myth and violence generated voltaically in the cells between its boreal cathode and agricultural anode”. I teksten på Seqvens følger der flere metaforer, der både har grobund i musikken og ordene.

Eske Nørrlykke har skabt et fuldendt værk, der kommer til, at stå som et monument i karrieren, både personligt og musikalsk. Er du til vinyl og musik på kanten, der giver stof til eftertanke og undren, så er der ingen vej udenom. Den skal erhverves i den fysiske udgave. 

Eskenoerrelykke.com

Maniscalco Bigoni Solborg: Foil (ILK) LP/CD/DL/stream

Der er gået 3 år siden de udsendte debutalbummet, som Jazznyt var så begejstret for, at den kom med på listen over de 10 bedste danske jazzudgivelser i 2015. Den danske guitarist Mark Solborg er sammen med italienerne Francesco Bigoni på klarinet og sax og Emanuele Maniscalco på piano, aktuel med albummet Foil. Det er musik af den slags, hvor verden står stille. De bevæger sig utvunget mellem det intenst koncentrerede og kammermusikalske sammenspil, der tager afsæt i nedskrevne kompositioner over til det frie og flydende musikalske sprog, hvor tilstedeværelsen i øjeblikket stiller krav.

Musikken er indspillet i det gamle renæssanceteater Teatro Grande i Brescia, Italien og indeholder originale værker af de medvirkende. Der hersker en meditativ stemning i musikken. En stemning fyldt med en detaljerigdom af krummelurer og andet snurrigt, der giver dybde og fylde til den ellers enkle kammerjazzmusik. Trioen har atter begået et stærkt album, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at de er på en musikalsk ekspedition, hvor der opstår nye muligheder og idéer i dybden, der forfølges og udvides.

Statistisk bonusinfo:

Det er syvende år i streg at Mark Solborg er albumaktuel lige før Copenhagen Jazz Festival. Jeg kan ikke komme på andre kunstnere, der har gjort det samme. Ret mig gerne, hvis jeg tager fejl.

Bonusinfo:

Trioen spiller på 5e i Kødbyen d. 10. juli kl. 23.00 i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival. Her medbringer de Maria Faust som special guest.

Solborg.dk

Quercus: Nightfall (ECM) >> Malija: Instinct (Edition)

Her er et par plader med nogle af de mest fremtrædende engelske jazzmusikere fra de seneste tyve år. På den første er folksangerinden June Tabor sammen med saxofonisten Iain Ballamy og pianisten Huw Warren (fra Wales) i trioen Quercus. De lavede deres første album sammen i 2013. De har lavet et nyt album Nightfall, hvor de i et kammermusikalsk setup lader folk møde jazz. June Tabor's mørke stemme er smeltende smuk. Pladen åbner med Auld Lang Syne i en udgave der er så langt fra en engelsk-sproget nytårsaften, som man overhovedet kan forestille sig. Det højstemte kommer helt ned på jorden. Hvert eneste ord får lov til at svæve langsomt ud i rummet. Sådan er resten af pladen. Iain Ballamy's saxofon som jeg kender bedst fra den eksperimenterende duo Food, er ligeledes nede på jorden og sammen med Huw Warren giver han en lydhør backing til Tabor. Blandt pladens originale kompositioner har Quercus også sneget nogle kendte sager med. Jazzstandarden You don't know what love is og Bob Dylan's Don't think twice It's alright er i særklasse.

Både Warren og Ballamy har spillet sammen med saxofonisten Mark Lockheart (Loose Tubes, Polar Bear). Han er aktuel med det andet album med trioen Malija. Her er han sammen med den danske Phronesis-bassist Jasper Høiby og pianisten Liam Noble. Musikken er også ovre i det kammermusikalske hjørne. Malija er dog en trio med et helt andet temperament end Quercus. Der er mange elementer der kan minde om klassisk musik. Høiby holder et rytmisk pace, som omfavnes af Lockheart's lysende saxofon og Noble's klaver. Trioen har delt komponisttjansen i mellem sig. De er hver især tro overfor trioen og har lavet musik der er fyldt med temperamentsfyldte lag.

Ecmrecords.com

Editionrecords.com

Vela: Wandering (Eclipse Music)

Pianoet og celloen mødes i en omfavnelse, hvor øjeblikket får lov til at stå stille. Der hvirvler fnuglette toner op i himlen. Et bundet stykke musik snor sig omkring de improvisatoriske spændinger - eller er det omvendt?

Duoen Vela med den finske cellist Aino Juutilainen og den danske pianist Esben Højlund, suppleret med trommeslageren Anders Vestergaard har med albummet Wandering lavet et yderst vellykket møde, mellem jazzen og den moderne klassiske musik. Musikken er historiefortællende. Der er mange lag. Der er dybder og sprækker. Stemningen fra celloens mørke og intense blander sig pianoets rolige og flydende spil. Anders Vestergaards diskrete og indfølelige trommespil giver musikken en tekstur og farve, der løfter duoen Vela. 

Albummet er anbefalelsesværdigt til yndere af jazz med kammermusikalsk eller filmisk inspiration.

eclipsemusic.fi

Peter Danstrup: Sacrified (ILK)

Der er langt fra den funky fusionsgruppe Cox Orange, der slog sine folder i 70'erne og 80'erne til free jazz gruppen Strange Brothers, der med bl.a. John Tchicai spillede på kanten af melodien. Begge grupper havde bassisten Peter Danstrup som medlem, der også har slået sine folder som rektor på det rytmiske musikkonservatorium og i sammenhænge med pianisten Jan Kaspersen og selvfølgelig Mikkel Nordsø Band. 

I 2009 startede han bandet Reptiles, der i 2012 fik to Danish Music Awards og siden hen blev til det mindre band Klökkeblömst. Nu har han i en alder af 62 år, atter barslet med et unikt projekt.

Sacrified er en oktet som han startede sidste år. Besætningen består af vokal, fløjte, cello, piano, valdhorn, tuba, trommer og Danstrup på den akustiske basguitar. Musikken og ikke mindst teksterne er lavet omkring en religiøs struktur. Musikken er skrevet specifikt med tanke på den specielle orkestrering, hvor fem af medlemmerne er kvinder. 

Det er tredje gang inden for kort tid, hvor sangerinden Nina Baun er i spidsen på en plade, jeg anmelder her på bloggen. Her må jeg tippe på hatten og hilse beæret på Dantrup. Han formår at udfordre og udfolde Nina Bauns stemme og talent. Han har lavet nogle arragementer, der stiller nogle vilde krav til Nina Bauns formåen og hun opfylder dem.

Stemingen er sakral og kammermusikalsk, hvor ordene betyder meget. Hvor den ledsagende musik understøtter og skaber drama og spænding.

peterdanstrup.com

Jakob Davidsens Kammeratorkester: Og andre dyr (ILK - White Label Series) LP

Det er helt sikkert ikke noget der fylder hos Jakob Davidsen, når han laver musik. Er det jazz? Er der klassisk? Er det noget helt andet? For mig som anmelder/jazzblogger begynder det efterhånden at blive lettere (og fylde mindre) at sætte en etiket på Jakob Davidsens musik. Det er rendyrket "Jakob Davidsen" vil jeg vælge at kalde det. Med Jakob Davidsens Kammerat Orkester har han fundet sig til rette - der er en delvis afklarethed i musikken. Tvivlen er muligvis stadig tilstede. Jeg hører den bare ikke. Det er det tredje album han laver sammen med Peter Fuglsang på klarinet, Jakob Munck på trombone, John Ehde på cello og Lars Andreas Haug på tuba. Det nye album Og andre dyr udkommer som den tredje udgivelse i pladeselskabet ILK's eksklusive white label serie. Her er pladecoverne ens. Den store forskel består i, at kunstneren håndskriver titler og andet på på den nummererede udgivelse. Den udkommer i 100 eksemplarer på vinyl og er i disse digitale tider også tilgængelig som download. 

Kammermusikkens nedskrevne kompositioner mødes med jazzens improvisationer. Sammensmeltningen bliver mere ren og finpudset end tidligere. Den snævre avantgardistiske og svært tilgængelige musik synes, at være forladt til fordel for et mere tilgængeligt og enkelt musikalsk udtryk. Det er musik der fortsat stiller krav til lytteren. På den nye LP er melodierne og klangene afstemte efter hinanden. Jakob Davidsen indtager en unik position i dansk musikliv, hvor han er med til, at udvikle både jazzen og den klassiske musik på en og samme gang. 

På LP’ens A-side er der 6 forskellige kompositioner og numre der ikke umiddelbart hænger sammen og så alligevel. Han sætter fokus på de enkelte instrumenter på numrene. Peter Fuglsangs smukke klarinet kommer i fokus i nummeret En ting ad gangen, mens Lars Andreas Haugs tuba tager teten på titelnummeret Struds (og andre dyr) i havn. Det er hele tiden afvekslende og interessant. På B-siden er det suiten Modsætninger, sammentrækninger og udvidelser der i 6 dele fremviser hvorfor de egentlig er kammerater. Intuitivt opløftende og med spændstig empati giver de Jakob Davidsens musik liv med humor, alvor og fordybelse. Davidsen har før fået ros for sin musik, bl.a. med en Danish Music Award for et par år siden. Denne gang er der også brug for de helt store roser. Det er en vigtig dansk musikudgivelse - genre uanfægtet.

jakobdavidsen.dk

whitelabelseries.dk

Ketil Bjørnstad: A passion for John Donne (ECM) >> Acoustic Sense & Glas: Reaching Out (Gateway)

Her er to meget forskellige eksempler på moderne kormusik. På den første har den norske forfatter - og i denne sammenhæng komponist og pianist Ketil Björnstad sat musik til tekster af den engelske præst og digter John Donne, der levede fra 1572-1631. Han regnes for at være en af de vigtigste barokdigtere. Björnstads musik sættes i scene af saxofonisten Håkon Kornstad og percussionisten Birger Mistereggen. Det 22 mand store Oslo Kammer Kor, med både mænd og kvinder lægger stemmer til musikken. Der er flere solopræstationer undervejs. Det er dog korstykkerne der betager mig. Stemningen veksler mellem Garbarek’sk inspireret saxofonspil, lyrisk flydende klaverspil og et højstemt kor i et sakralt rum.

Det bliver noget helt andet på mødet mellem worldjazz gruppen Acoustic Sense og det 7 kvinder store kor Glas. Guitaristen John Sund har skrevet musikken mens medlemmer af koret har skrevet teksterne. Glas er egentlig et acapellakor, der excellerer i korsang, som den kendes fra de bulgarske kvindekor. Acoustic Sense lægger ikke under for dogmer for bestemte musikalske retninger. John Ehdes cello, Morten Lundsbys bas og Ayi Solomons percussion mødes atter i et behageligt sammenspil. John Sunds akustiske guitar topper det hele meget formfuldendt. Mødet mellem koret og guitaren på Second Impression er intet mindre end magi. Det swinger og bobler af liv og spændinger. Hvad det på papiret lyder fortænkt bliver i virkeligheden omsat til original og spændende musik og korsang. Det er ikke bare et møde mellem et kor og en gruppe. Det er en sammensmeltning, hvor det ikke er tydeligt hvor det begynder og slutter. 

ecmrecords.com

johnsund.dk

Cennet Jönsson: Galiza (Kopasetic)

Cennet Jönsson har i de senere år både lavet big band musik, afroinspireret jazz og eksperimenterende jazz. Denne gang har Jönsson allieret sig med fem klassiske musikere fra Scania Wind Quintet foruden Lisbeth Diers på trommer og percussion og Thommy Andersson som han er vant til at arbejde sammen med. Han har ladet sig inspirere af folkemusik fra Galicien i det nordvestlige Spanien. Der er lagt op til et møde mellem kammermusikken og jazzen. Det er Jönssons sopransax der hele tiden er i det tydelige centrum i musikken.

Den svenske saxofonist Cennet Jönsson minder mig om Dave Liebman. Ikke kun fordi de har sopransaxen som hovedinstrument til fælles. Der er en bestemthed i tonen. En usvigelig sikkerhed. Jönsson er bare ikke en temperamentsfuld amerikaner. Han er fra sydsverige og tager den med ro. Der forceres ikke unødvendigt. Det klæder Galiza-projektet, hvor jeg endnu en gang nyder Lisbeth Diers percussion spil.

kopasetic.se