The Heart’s Electrical system: We dream in low fidelity (Gateway) LP/digital

 

Det er Jacob Salmon, der står bag gruppen The Heart's Electrical System. Han har skrevet og produceret musikken, ligesom han står for beats, klaver og synth. Derudover får han hjælp af Anton Schrøder Hejlesen på trompet, Asger Kirkegaard Sørensen på guitar og Henrik Windbirk på tenorsaxofon.

Ved første koncentrerede gennemlytning imponerer saxofonen mig ikke. Den har en lidt for pæn fremtoning. Omvendt er der noget dragende ved albummet, som gør, at jeg bliver ved med at vende tilbage til det. Det er også her, jeg begynder at forstå, hvorfor saxofonen lyder, som den gør.

Det er rolige, elektroniske og melodiske klange med et jazzet og improvisatorisk afsæt. Salmon tager sig god tid i produktionen, og den ro forplanter sig til musikerne. Numre som Alpaca Swagger og Diminishing Light med den skønne guitar er perfekte at svømme væk til. Det lyder måske ikke så flatterende, men det er ment som en stor ros.

Albummet We Dream in Low Fidelity er et fremragende soundtrack til hverdagens små gøremål. Det er også her, saxofonen kommer til sin ret. Den fredelige tone passer perfekt ind i albummets univers. Trænger du til en afslappet elektronisk plade med et jazzet fundament, kan den varmt anbefales.

Gateway Musicshop

Cosmos Club: Jovian Moons (One Dot Rec) LP/digital

Duoen Cosmos Club tager os med på en subtil natklubstur. Der fornemmes pumpende beats i det fjerne. Oven over det hele bevæger tangentspilleren Giordano Léon Makholm og trommeslageren Øyvind Andreas Winton sig rundt med synth, elpiano og trommer. Det er et meget betagende og kontrastfyldt univers, der tager elementer fra deep house, krautrock, ambient og jazz og blander dem sammen på en lækker og indtagende måde. Numre som Odeon og Io har været sikre hits hos mig, siden jeg fik pladen.

Titlen refererer til Jupiters måner – himmellegemer i konstant kredsløb om noget massivt, magnetisk og umuligt at ignorere. Denne tyngdekraft er central for albummets identitet: Hvert nummer opleves som et objekt i bane om en kerne af energi – nogle gange svævende og roligt, andre gange trukket ind i turbulens.

På begge sider af pladen er der to interludes, Welcome to Chaos og Welcome to Cosmos, der fint indrammer duoens originale musik. Jeg ved ikke, om jeg vil kalde dem pladens højdepunkt, for dem er der flere af. Dog er titelnummeret Dancing on a Jovian Moon noget helt særligt. Den rolige melodi, der gentages på elpiano, mens synthklangflader sender os ud i rummet, understøttet af trommerne, er særdeles virkningsfuld.

Cosmos Club får en stor anbefaling herfra.

Cosmos Club

 

Smag på dig selv: This is why we lost (Stunt) LP/CD/digital

 

Er Smag på dig selv mere end en kortlivet sjov idé, en gimmick? Øh ja da, det må man godt nok konstatere med den uvorne drønnert af en plade, som de har sendt på gaden. This Is Why We Lost er deres tredje udgivelse siden EP’en Dunkelkraft fra 2020. Det, som var en blanding af EDM, anarki og en lille sjat jazz, har udviklet sig til en højeksplosiv og fysisk energiudladning, der balancerer mellem fest og alvor.

Trioen med Thorbjørn Øllgaard på baryton- og bassaxofon samt vokal, Oliver Lauridsen på tenorsaxofon og Albert Holberg på trommer har hyret TMI Tammi som producer på albummet, hvilket har givet dem en seriøs opstramning, der passer godt ind i den musikalske udvikling. Der er flere numre, der kører på et hårdt klubbeat af forskellig slags. Åbningsnummeret Like a Word I Never Knew kører i 170 BPM med Thorbjørns bassaxofon brummende i bunden. Halvvejs inde i nummeret kommer Oliver ind på tenorsaxen, hvor der mærkes en sårbarhed og et nærvær. Fitness Bro og førstesinglen Hits 4 Kids Vol. 3000 summer også af puls og party. Gashåndtaget trykkes helt i bund på Vik’s Rawcore, hvor Viktoria Søndergaard er gæst på vibrafon.

Vi mærker, at trioen er mere end bare tryk på. LP’ens side 1 lukkes ned med den smukke Ya Tal3een, en palæstinensisk sang, som Ay Say’s Luna Ersahin synger. Hele pladen afsluttes af bandet Pas på dig selv, der består af de tre medlemmers mødre, som spiller på saxofon og trommer ligesom sønnerne. Meget passende – med reference til nummeret på SPDS’s forrige album – har de startet et punkband og har lige lært at spille på instrumenterne. De kommer med gode råd om at huske cykellygten, lade være med at tage stoffer og ringe til deres mor.

Smag på dig selv har lavet et fantastisk album, hvor de viser, at de kan udvikle sig – og det er simpelthen en mindre genialitet, at TMI Tammi har produceret.

https://smagpaadigselv.bandcamp.com/album/this-is-why-we-lost

Cort Lunde: Mythos (Cort Lunde) LP/digital

Det er kun tre år siden, at duoen Cort Lunde – med Thomas Cortes og Erik Lunde – trådte frem på den danske jazzscene med debutpladen Flora Electronica, hvor de lod sig inspirere af blomster fra Flora Danica. Siden kom Hydrophilia, hvor de rykkede under vandet og lod sig inspirere af den verden. Sidste år udgav de en plade med inspiration fra kunstmuseet SKAL Contemporary i Skagen.

Nu er de draget til København og har tjekket ind på Thorvaldsens Museum, hvor de har ladet sig inspirere af Bertel Thorvaldsens skulpturer – og i øvrigt også indspillet musikken.

Hvis du får fingrene i vinylen, begynder oplevelsen allerede dér. Pladen er marmoreret i en skulpturmatchende gråhvid farve. Med titler hentet direkte fra kunstværkerne hjælpes vi ind i Cort Lundes musikalske univers.

Minerva giver sjæl til mennesket skabt af Prometheus (A319) er et værk, hvor Bertel Thorvaldsen portrætterer Minerva i det øjeblik, hun giver sjæl til et menneske, som Prometheus har skabt i ler. På indspilningen får duoen besøg af Laura Toxværd på altsaxofon og Maria Jagd på bratsch. Mødet illustreres musikalsk gennem et repetitivt tema skabt med Prometheus-skalaen – en mystisk klingende hexatonisk skala – samt brugen af fløjte. Ifølge myten er fløjten skabt af Minerva. Rytmen er inspireret af genren lo-fi study beats. For som Cort Lunde skriver i pladens linernotes: Hvad skulle visdommens gudinde ellers lytte til?

Nummeret er betegnende for pladen, der er skabt ud fra en nysgerrig og fantasifuld musikalsk fortolkning af stillestående kunstværker uden lyd. Cort Lunde udvider forståelsen af – og giver stemme til – de gamle marmorskulpturer, der er skabt på baggrund af tusindårige myter fra oldtidens Grækenland. Det er formidling af det tudsegamle gymnasiefag oldtidskundskab på et nyt og vedkommende niveau.

Bandcamp

 

Mikkel B. Grevsen: Gartneriet/Gartneriet Brudstykker og Bevægelser (Blue Blitz Music) LP/digital

 

Først og fremmest beklager jeg at det bliver lidt nørdet til at starte med. Men det har betydning for musikken. Først sendte Mikkel B. Grevsen, der er bedst kendt for sit arbejde med Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter, et link til filerne til Gartneriet, så gik der lidt tid, så sendte han endnu et link, der var til filerne til Gartneriet Brudstykker og Bevægelser, der er en selvstændig udgivelse og som titlen antyder, hænger tæt sammen med den første. Nu kommer det nørdede. Begge udgivelser er ude på vinyl og jeg forventede at der kom to vinyler, da det drejede som 2 x 31 minutters (og vinylhovedreglen er at der kan være maksimalt 20 minutter på en pladeside). Det var ikke et dobbeltalbum. Det hele er på en LP og det kan det være fordi musikkens dynamik ikke er så voldsom - der er ikke trommer og den slags.

Han er en mester i at lave musik der skal ledsage noget, som eksempelvis Søren Ulrik Thomsens digte. Denne gang skal det ikke ledsage noget. I stedet er det Grevsen der folder sig ud på hovedinstrumentet trompet, suppleret af mellofon og en lang række synthesizere, der alle er nævnt på coveret. Det er flydende stemninger med betegnende titler som Rolig og vågen, Lyset kommer, Flimrende himmel og Haven. På Gartneriet - Brudstykker & bevægelser får vi andre stemninger fra de samme numre som på Gartneriet. Det hele foregår i en rolig ånd. Grevsen laver lydlandskaber, der ikke befinder sig i nogen tidsalder. Det er elektronisk musik, hvor trompeten flyver henover landskaberne og skaber et overblik og en stringens. Han har et afsæt i klassisk musik og der er linjer til nogle af den danske elektroniske musiks mestre som Else Marie Pade, Fuzzy eller Jørgen Plaetner. Alligevel er Grevsen helt sin egen og begge udgivelser på det der er en samlet udgivelse er fænomenale.

Hvis du vil købe pladen, skal du bare kontakte Mikkel B. Grevsen på Facebook. 

Mikkel Grevsen på Facebook

Kalaha: Guirca (April Records) LP/CD/digital

 

De har eksisteret i over 12 år og er nu aktuelle med deres 7. album. Jeg har fulgt dem tæt siden starten og oplevet dem live mange gange. Fælles for alle koncerterne er, at de aldrig har skuffet. Emil de Waal på trommer, Niclas Knudsen på guitar, Anders Stig Møller på bas og synth og Rumpistol på div. synths og keys. har en konstant nysgerrighed på musikken. Hvert eneste album har bragt nye elementer ind i deres univers. Hvor de hentede inspiration i Københavnsområdet Nordhavn på det foregående album, er der denne gang rykket inspiration fra afrikansk og latinamerikansk musik ind hos Kalaha. 

Duele med Claudia Mambo Rodriguez Ahlfors på vokalen er en knaldperle, særligt da hun rykker fra det spanske til svensk rap i slutningen af nummeret. Blandingen af elektroniske klange, Knudsens altid veloplagte guitar og de Waals eventyrlystne trommespil er en fornøjelse. Som feks. på den lidt dovne Out in the Woods. Kalaha er ikke faldet af på den efter 7 albums. De bevarer positionen som et af Danmarks fedeste bands, hvor genrer ikke er så vigtigt. Her handler det primært om at hænge på den gode stemning som de skaber.

Bandcamp

Occam: Components (New Vehicle) digital

 

Bag navnet Occam finder man fynske Hans Mydtskov, der er kendt for sit saxofonspil i bla. Soul Station. På denne plade er han helt alene og supplerer saxofonen med basklarinet, EWI og looping. Desuden har han selv produceret og skrevet musikken. Alle lydene er frembragt af blæserinstrumenterne. Med loops og effekter er der vokset et originalt musikalsk univers frem fra en musiker, der bekender sig til 70’ernes fusionsjazz og progrock men også psych, moderne klassisk musik og folkemusik.

Det jeg hører er elektronisk musik med soundscapes som basen, hvorpå der lægges et kvalificeret lag af en nysgerrig musikalsk opdagelsesrejse. Der er den folkagtige Was eller den dystre Gravel, hvor lyden af det vi kender som saxofon træder tydeligt frem. Der er også Sight, der har udviklet sig til, at være min favorit. Basklarinetten giver bunden, mens der flyver sfæriske toner ind i det minimalistiske stykke musik, der passer godt til kl. 3 om natten, hvor der er mennesketomt i gaderne. 

Trænger du til filmisk musik, der ikke ligner noget andet, så er Hans Mydtskovs Occam et godt sted at besøge.

Streaming

Zeki Jindyl: STRETCH//RELATIONS (Pink Cotton Candy) digital

 

Da jeg hørte den første single, Wounded, fra Zeki Jindyl’s album STRETCH//RELATIONS blev jeg både overrasket og imponeret. Her var et møde mellem nutidig r’n’b, ambient, jazz, vilde synths og en sårbarhed, der kunne mærkes. Da resten af albummet kom, var der mere af den slags. Zeki Jindyl har spillet med Narcosatanicos, Caktus, Klokke og flere andre som saxofonist. På albummet i eget navn har fundet sin egen vej. Han synger og spiller på saxofon, EWI, guitar, messinginstrumenter, fløjter percussion, trommer, synths og piano. Han får lidt supplerende hjælp af andre musikere undervejs. 

Der er flere ting som gør at det her er en helt særlig udgivelse. Jindyl har skabt sit eget unikke musikalske rum, hvor eksperimenterende elektronisk musik, sarte klangflader og dybe brutale drøn mødes med Jindyls stemme og tekster. Numrene veksler undervejs og skifter pludselig stemning. Det er som at lytte til musikalske historier med følelser og spænding. Jindyls saxofon og EWI er gennemgående. Det kan anbefales at høre albummet fra start til slut, hvor numre som Lake of Hurt og Arms stretched gør dybe indtryk, ligesom hele albummet. STRETCH//RELATIONS er en af årets store udgivelser i det, der kan betegnes som udkanten af dansk jazz.

Bandcamp

Rumpistol: Nebula (The Rust Music) LP/digital

 

Det er over 20 år siden, at Jens Berents Christensen aka. Rumpistol udsendte sit første album. Læsere af denne blog kender ham også fra Kalaha. I 2020 udsendte han den første plade, After the flood, i det der blev en ambient klaver trilogi. Man kunne godt tale om en Rumpistol version 2. Alle tre plader blev anmeldt her på bloggen - der var rigtigt meget at komme efter for jazzorienterede lyttere. 

Nu er han gået i gang med Rumpistol version 3. Her tager han elementerne fra hele karrieren og blander sammen. Han går endda længere tilbage. Før der var noget der hed karriere.

Han er draget ud i rummet og har opkaldt pladen efter Nebula, betegnelsen for den sky af støv og gas, hvor solsystemet blev dannet. Han har samlet et stærkt hold af musikere, som han også spiller med live. Emil de Waal på trommer, Sven Meinild på blæserinstrumenter, Maria Jagd på violin og bratsch , Anders Stig Møller på bas, Anna Roemer på guitar etc. Rumpistol tager sig af klaver, Würlitzer og diverse synthesizers.

Musikalsk er det en blanding af elektronisk, jazz, neoklassisk, space rock og ambient. Der er elementer der bringer mig tilbage til den elektroniske musik, hvor Tangerine Dream, Klaus Schulze og såmænd også Jean-Michel Jarre herskede. Musikken har et levende og organisk udtryk, hvor Rumpistol har trukket på de mange erfaringer han har gjort gennem liveoptrædender. Det er her, hvor Rumpistol meget tydeligt er i nutiden. Det er ikke et retro projekt. Det er her og nu. Nebula udkommer på det amerikanske selskab The Rust Music - og selv om jeg ikke er ekspert indenfor elektronisk musik, så spår jeg pladen gode chancer i udlandet. Trænger du til at blive overbevist, så lyt til Pale Blue Dot eller Stargazer.

Bandcamp

Henrik Lindstrand: Space between (Lime Tree Beach Recordings) LP/DL

 

Det er hans femte fuldlængde album. Efter at have lavet rene klaverplader og den seneste med klaver og strygere, er hans nyeste udspil en udvidelse af det musikalske sprog. Klaveret indtager fortsat en central plads i Lindstrands univers, der suppleres det med synthesizere, orgel og lidt gæstemusikere.

Det væsentlige på pladen Space Between er at han har valgt at udforske rummet mellem tonerne og lydene. Det japanske begreb Ma, rummet mellem øjeblikke der skaber mening. Fra et solidt musikalsk ståsted, hvor den nordiske folketone, 80’ernes elektroniske soundtracks og jazzen er udgangspunkt, har han lavet en plade, der lander blødt og trækker dig ud af hverdagens uro. 

Det er musik, hvor man falder i staver, sidder lige så langsomt og kigger ud i rummet foran sig. Der sker ikke noget andet end musikken, der skubber en stemning af uproduktivt nærvær frem. Henrik Lindstrand skaber roen uden at skabe ligegyldigheder. Klangflader skabt af synthesizeren og klaverets enkle toner finder sammen i et naturligt udtryk. På nummeret Gordo kigger Anders Banke forbi med tenorsaxofonen - og det trækker den rene og fine melodi i en retning, hvor jeg helt og aldeles overgiver mig. 

Space Between og Henrik Lindstrand er noget helt særligt og det er meget let at anbefale det meditative og vellykkede album.

Bandcamp

Andreas Tilliander & Goran Kajfes: In Cmin (Kontra-Musik) LP/digital

 

Her er et møde mellem electronica musikeren Andreas Tilliander og jazztrompetisten Goran Kajfes, der hver især har sat varige spor i svensk musik siden slutningen af 90’erne. De er er gået sammen på albummet In Cmin. 

Genremæssigt er det electronic dub og jazz. Selve pladens titel er en hyldest til minimalisten Terry Rileys komposition In C og det faktum, at de har forsøgt at holde musikken i C-mol (C minor på engelsk). I det hele taget er rammerne omkring musikken tydelige og gennemtænkte. Begge pladesider åbner med en hyldest til en måne. På side A er det månens bjergkæde Montes Caucasus, hvor Tilliander spiller bassen på den klassiske Roland TB-303 og Kajfes for første gang spiller på fløjte på plade.

De to musikere mødtes første gang i 2005 til den svenske Grammis Gala, hvor de begge havde vundet førsteprisen. Tilliander i Klubb/Dans for albummet World Industries og Kajfes med Headspin i Jazz. Her bliver jeg nødt til at indskyde en personlig bemærkning om, at lige præcis det album var et af dem jeg lyttede allermest til for 20 år siden.

På pladens side 2 fortsætter de i deres klangflade belagte univers, hvor dybe toner pibler frem som det kendes fra dub-musikken. Goran Kajfes’ trompet svæver med en ro gennem månelandskaber og andre steder. Musikken er opstået gennem improvisation, hvor de på grund af deres stærke baggrunde og gode overblik mødes så sikkert i musikken. Pladen afsluttes med en hyldest til dengang de mødtes første gang, Twozerozerofive, hvor de til Grammis Gala efterfesten besluttede af de en dag ville lave musik sammen. De holdt ord og de får et svensk tack for det.

https://andreastilliandergorankajfes.bandcamp.com/album/in-cmin

Visti’s Vinyl Collective: Vol. 1 (Music for Dreams) LP/digital

 

P8jazz værten og DJ’en Jonas Visti er en vaskeægte musikalsk globetrotter. Noget man gennem flere år har kunnet høre i hans radioprogram Vistis Vinyler på P8jazz. Brasilien, Japan, Ghana, Guadeloupe og mange andre lande har været udgangspunkt for Vistis musikalske opdagelsesrejser. Hans musikalske nysgerrighed er afgrundsdyb og inspirerende. Nu tager han det hele et skridt videre og har lavet et personligt album med solbeskinnet musik.

Han er en ægte DJ (der også spiller bas, ligesom hans læremester Master Fatman) med gyldne ører og det store overblik. Han har gennem en mesterlig kuratering lavet albummet til sommeren. Her er afro, balaeric, tropicalia, jazz og beats i en skønsom blanding.

Han har allieret sig med et hårdt hold af musikere, der blandt andet slår deres folder i Tabloid, Svaneborg/Kardyb og Emma Sehested Høegs band. Sidstnævnte er også gæstestjerne på pladens “hit” Sunshine In Atalaya og pladens sidste nummer, den boblende Fly Away, der sejler rundt i Middelhavet et sted mellem balaeric og italo. 

En anden meget vigtig gæst på pladen er kora-spilleren og sangeren, gambianske Dawda Jobarteh, der er med på de afro inspirerede og vidunderlige numre Atlantic Fever, Under the mango tree og Hotel Sicilia. Den herboende brasilianske sanger Vanja Santos er med på Brazil club bangeren Ogum, der i tilpas tilbagelænet stil og med dyb bas er et sikkert hit på en sommeraften, hvor solen er på vej ned.

Jonas Visti har lavet musikken i tæt samarbejde med William “Wille” Winding, der både har været inde over som sangskriver og producer. Så er der også Oilly Wallace der excellerer på fløjte på flere numre og har lavet to lækre instrumentale interludes. Der er helt sikkert mere jeg kunne have nævnt om pladen. Men jeg stopper her, rejser mig op og lader kroppen blive forført af pladens lækre grooves. Pladen får en stor og varm anbefaling herfra.

Bandcamp

Blood Sweat Drum + Bass: Shiva’s Dance (Jaeger Community) LP/digital

 

Det er en to-delt udgivelse som big bandet Blood Sweat Drum + Bass er aktuel med. Der er hentet musikalsk inspration i Indien - og musikalsk hjælp udefra. Wayne Siegel har komponeret studiesiden, hvor pladens gennemgående musikalske gæst, den indiske fløjtenist Shashank Subramanyam er med. Wayne Siegel bruger sit selvopfundne Motion Tracking System, der benytter sig af et webcam til at opfange Siegels bevægelser, der ud fra et mønster omsættes til lyde. Det lyder og fungerer godt som et møde mellem indiske traditioner og moderne kompositionsmusik- dog med den lidt spøjse tilstedeværelse af nogle elektroniske udbrud, der muligvis utilsigtet, lyder som om der bliver trukket ud i toilettet.

Livesiden er indspillet i Musikhuset forbindelse med Aarhus Jazz Festival i 2023. Det er Blood Sweat Drum + Bass i en stærk opstilling og fuld af energi. Big bandets leder Chappe har skrevet tre numre sammen med Subramanyam. Undervejs er der soli med folk som Lars Fiil, Peter Dahlgren, René Damsbak og Johan Toftegaard Knudsen. Det flyder forrygende let og sammenhængende afsted. Subramanyam leverer nogle autentiske fløjtesoli undervejs. Live-siden åbner i klassisk BSD+B land med et vokal nummer, hvor Turid Guldin synger nummeret Mærker efter nu. En god start og fin status fra det gode big band.

Jaeger Community

Lars Fiil: New Ground (Fiil Free Records) digital

 

Jeg fik musikken i god tid før udgivelsen og nu er der gået præcis en måned siden den udkom. Endelig har jeg fået tid til at sætte ord på en af de smukkeste danske jazzudgivelser der er kommet i år. Det er Lars Fiils New Ground. 

Lars Fiil har bevæget sig rundt i dansk jazz i mange år uden, at få en opmærksomhed der er proportional med talentet. I egne projekter som Fiil Free og Frit Fald, hvor det har været den frie improvisatoriske jazz der har været i centrum eller som sideman i I Think You’re Awesome.

Nu føjer han et nyt kapitel til karrieren, der bør få fleres ører i retning af manden. 

Han er sammen med bassisten Nicolai Kaas Claesson og trommeslageren Matt Carroll aka. SloGlo. De har lavet et moderne nordisk jazzalbum med akustiske klangflader og ambient elektroniske teksturer. Helt grundlæggende står det på nogle gode melodier, der sammen med måden det præsenteres på, går direkte i hjertet.

Klarinettisten Carolyn Goodwyn er gæst på A question of time, ligesom trompetisten Jakob Sørensen er det på et par numre. De tilføjer lidt ekstra til det i forvejen fuldendte univers. Lars Fiils musik bør få samme opmærksomhed som Bremer/McCoy, Svaneborg/Kardyb og Hvalfugl. Den har, ligesom de andre sin egen originale karakter, oven i den umiddelbart lette tilgængelighed, der kommer af det genkendelige melankolske nordiske jazzsprog.

Hvis du ikke forstår hvad jeg skriver, så tjek lige nummeret It is what it is ud.

Lars Fiil får en kæmpe anbefaling herfra.

Bandcamp

Bear Garden: Up (Bolero) LP/digital

 

Martin “Bear Garden” Wirén spiller saxofon og hele line uppet af musikere på pladen indikerer, at det lugter af jazz - og det gør det også på albummet Up. Det lugter også af meget andet lækkert - særligt fra clubscenen.

Det er en knaldperle med god stemning, der ikke lefler. Pladen åbner med titelnummeret, der skylder sin del til Mobys sen-halvfemser downtempo electronica. 

Martin Wirén balancerer elegant mellem soul, pop og jazz. Det er ovevejende i et roligt tempo med masser bund. Han har inviteret en masse forskellige musikere ind over. Det er dog Martin Wiréns saxofon, klarinet og fløjte der shiner sammen med lidt vokal. 

Pladen byder på flere gode numre. Jeg har en svaghed for dance-nummeret Got to let it go, hvor Bear Gardens blanding af det elektroniske og fløjten på toppen er original. Ellers kan du snuse til hittet fra pladen, Hey ye ye yeah, hvis du trænger til et godt jazzet popnummer anno 2024. Jeg vil vove at påstå at den slags er en sjældenhed.

Bear Garden

Entangled Grounds - The Sound of XJAZZ Berlin (XJAZZ!) LP/digital

 

XJAZZ festivalen i Berlin har har siden starten for 10 år haft ambitioner om at flytte lyden af jazzen. Sammen med Analogue Foundation har de lavet en plade der hylder lyden af Berlins jazzscene lige nu. 

Al musikken er indspillet over fem dage mellem november 2023 og februar 2024. Den er et forrygende dokument og en fed compilation for den der er nysgerrig på lyden af Berlins jazz. 

Den svenske bassist Petter Eldh er et etableret navn i Berlin. Herhjemme kender vi ham tidligere fra de faste tjanser hos Magnus Hjorth og Marius Neset. Han er med på åbningsnummeret Follow me sammen med Group 26.11 og på nummeret Ohm Eleven sammen med Àbáse. Her er det mødet mellem akustisk og elektronisk jazz med et twist af nutidig hip hop. Jeg er blevet fan og bliver nødt til at tjekke Àbáses kommende album ud. Det er ungareren Szabolcs Bognar der er Àbáse. Ohm Eleven er et lækkert uptempo nummer med analog elektronik og akustisk jazz. Her medvirker saxofonisten Ori Jacobsen (kendt fra Esperanza Spalding og Terri Lyne Carrington). 

Szabolcs Bognar er også med i gruppen Zeitgeist Freedom Enenrgy Exchange, der med det nutidige fusionsnummer Lady in Scarlet slår benene helt væk under mig. Vokalisten Douniah har med In The middle of The Night et af de mere straighte indslag. Pladen er en smeltedigel af nationaliteter og stilarter indenfor jazz - på trods af den store forskellighed fremstår pladen overraskende helstøbt.

Pladen lukker med en suite The Brewery Suite skrevet af Moses Yofee, Zacharias S. Falkenberg, Petter Eldh og Szabolcs Bognar. Her er strygere, blæsere og synthesizere og andet godt. En storslået afslutning, der kommer vidt omkring. 

Entagled Sounds er en fed status på lyden af Berlins jazz - og kan særligt anbefales til lyttere med hang til kombinationen af akustisk jazz og analog elektronik.

XJAZZ

Turist: Erobotica (Glorious Records) LP/digital

 

Rasmus Kjær lavede pladen Turist i 2019, nu bruger han den pladetitel som kunstnernavn på det nye album, Erobotica. Han har tidligere bla. været med i Under Byen, lavet jazz og ikke mindst en orgelimprovisationsplade.

På det nye album får han hjælp på noget af pladen fra Anders Bach på trommer og Jacob Haubjerg på bas. Desuden medvirker Marcela Lucatelli på vokal og Jeppe Højgaard på enkelte numre. 

Pladen kan vel grundlæggende kategoriseres som en elektronisk plade, Rasmus Kjær bidrager med synth, trommemaskine, vokal og samples på pladen. Det handler om det erotiske forhold til maskinerne i en parallel tid, hvor AI ikke hersker. Rasmus Kjær bruger den analoge håndspillede elektroniske musik, der på mange måder kan pege tilbage på 80’ernes mere uskyldige og nysgerrige elektroniske musik. Her er elementer af blød funk, ambient, kraut, new age, r’n’b og pop. 

Det kan på mange måder godt minde om Hess is More, der også er lavet af en eksiljazzmusiker. Turist er både med humor og alvor og ikke uden charme. 

Bandcamp

Cort Lunde: Hydrophilia (Sounds for Earthly Survival) LP/digital

 

Denne gang dykker vi ned i vandet sammen med duoen Cort Lunde på det nye album Hydrophilia. På den forrige var det planternes verden de befandt sig i.

Hele side 1 er helliget makroalgen Blæretang, med en suite i tre dele. Thomas Cortes på diverse elektronik og Erik Lunde på trompet og elektronik, har været en tur omkring Blokhus, hvor de har lavet feltoptagelser og lyde af østersskaller der frembringer beatet. Charlotte Fich har indtalt en tekst om Blæretangen. Desuden medvirker der en træblæsertrio med klarinet, obo og fagot. Det er ikke udflydende musik. Der er eksempelvis en tydelig og dyb bas der binder det sammen. Klangfladerne væves sammen med beats, blæsertrio og Erik Lundes trompet. 

Cort Lunde undersøger menneskets kulturelle og teknologiske sammensmeltning med naturen, inspireret af bl.a. Donna Harraways idéer og Musique Concrete med digitale manipulationer af feltoptagelser og hydrofoniske optagelser. 

Det fortsætter på side 2 med værket Faun & Nymfe der med lyd beskriver Edward Weies postimpressionistiske maleri fra 1941. Det er indehaveren af maleriet, Statens Museum for kunst der har bestilt musikken.

Hydrophilia er en helt særlig plade, der kombinerer reallyde, elektronik og instrumenter  i et meget smukt og organisk hele. Pladen får en stor anbefaling herfra.

Cort Lunde på Facebook

Anna Mose: Variations of love (Midnight Confessions) LP/digital

 

Hun er både med i det eksperimenterende vokalensemble IKI og synger kor for Andreas Odbjerg. Derimellem har der også været noget med børnekor. Nu er hun aktuel med en plade i eget navn, hvor ambitionerne er store og selv om hun vil meget, så indfries de også. Hun har skrevet det hele, synger, spiller klarinet, synth og piano. Hun får vigtig hjælp af producer Caspar Hesselager, Johannes Buhl Andreassen på piano og synth og strygerensemblet Crush String Collective.

Stilistisk er hun i et moderne pop univers, hvor rødderne er i jazzen og den eksperimenterende musik. Det er et album, der er skrevet med udgangspunkt i at blive mor. Et helt centralt nummer på pladen er titelnummeret Variations of love, hvor den elektroniske musik blander sig med flygel og strygere. Hun har skrevet om moderskabet der kan komme med så meget lykke, men også med et afgrundsdybt mørke. Et andet centralt nummer er Homemade Miracles, der handler er en kærlig hyldest til de ønskede graviditeter, og den måde man vil måle, udtænke og planlægge noget, man ikke kan kontrollere. 

Pladen er en moden personlig debut med masser af hjerteblod.

Facebook

Jiyu: Totem of quiet mystic (Dubsoul Records) LP/digital

 

Lækker tilbagelænet mellow jazz med hip hop, soul og bossa toner er den korte beskrivelse af Emil Jonathan Søgaards projekt Jiyu, der er aktuel med et nyt album. Den forrige som jeg var meget begejstret for kom i 2021. Han fortsætter i samme gode stil. Det er musik til de sene aftentimer. Musik hvor der spredes magisk lækker stemning. Bo Rande på flugelhorn og trompet, Lukas Rande på tenorsax og fløjte og Gustav Rasmussen på trombone og flugabone laver de lækre hornstykker, der binder numrene sammen. 

Selv er Emil Jonathan lidt over det hele i musikken, hvor han både spiller guitar, keyboard, melodica og bas. Det er den analoge lyd er der er i centrum. Det kan både være spirituel jazz som på Seven faces of Naima og blå natstemning som på Quiet Mystic Places, der kommer lige efter den førnævnte. Det vidner om pladens spændvidde. Der løber en rød tråd gennem musikken. Jiyu er til dig der har brug for en rolig plade til en sen aften, hvor der godt må skrues op for anlægget - da det er der, hvor pladen i sandhed kommer til sin ret. Prøv bare med åbningsnummeret Black Coffee, hvis du tør blive overbevist.

Bandcamp