Der er en medrivende fart over Benjamin Koppels debut-roman. Mange personer bringes i spil - og jeg får følelsen af, at være med i den jødiske skrædderfamilie i 30’ernes København, hvor mor Bruche forsøger at holde fast i traditionerne. Jeg sidder og sprutter af grin, når jeg læser om de dramatiske optrin i familien, når den fjerde søn, ligesom de tre foregående, annoncerer at han skal giftes med en dansk pige. Stemningen ændres til det mere alvorlige undervejs. Krigen kommer og familien må flygte fra nazisterne til Sverige. Traumer og et arrangeret ægteskab kommer efter krigen.
Det er Benjamin Koppels historie om grandtanten Anna, der flyttede til Paris efter krigen og som den eneste af de fem søskende levede i et arrangeret jødisk ægteskab. Han fortæller om jødiske traditioner, kulturer og mad med sans for detaljen, så man som læser næsten kan smage og lugte maden. Det er en sand - fiktionaliseret - historie. En familiesaga, der er så levende fortalt at den virker som en film.
Benjamin Koppel er fortælleren der skriver med en glødende passion. En passion han bla. er blevet smittet af fra grandtanten. Musikken var en væsentlig del af Anna’s liv. Hun var pianist og havde drøm om at blive koncertpianist. Der er flere indsigtsfulde og sanselige beskrivelser af den musik der betyder mest for Anna undervejs i bogen.
Allerede inden Koppel var gået i gang med bogen, havde han lavet musik til kvinden, der var Benjamins farfar, Herman D. Koppels lillesøster. Det er den musik som kan høres på albummet Anna’s Dollhouse. Her har Cæcilie Norby skrevet tekster ud fra Benjamins fortællinger om Anna. Det er selvfølgelig også Cæcilie der synger teksterne, der i en passende stemning ledsager den vilde historie om Anna.
Musikerne er, udover den danske percussionist Jacob Andersen, hentet i udlandet; Kenny Werner på piano, Peter Erskine på trommer og Johannes Weidenmueller på bas - Benjamin Koppel spiller på altsax. Desuden suppleres der med strygere.
Det er en dramatisk fortælling, hvor livet ikke altid er let og samtidig leves med en stædig vedholdenhed. Det besvares og bevares i musikken. Benjamin Koppel har ikke begået et mesterværk - han har begået to. Hør musikken, læs bogen, hør musikken igen.
Benjamin Koppel skrev bogen under coronanedlukningen, hvor koncerter blev aflyst og der pludselig var en masse tid til at skrive. Den tid brugte han godt. Jeg er sikker på, at den Anna jeg har lært, at kende og elske gennem Benjamins fortælling og musik ville være stolt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar