Det er en helt vild debutplade som trompetisten Anne Andersson alias Anne Efternøler har lavet. Hun er sammen med sin mand, bassisten Richard Andersson i deres kolonihavehus, hvor de bor fast. Her var de sammen med bassisterne, Anders AC Christensen og amerikanske Thomas Morgan - der i øvrigt også begge medvirker på Jakob Bros nye album. Her er det noget helt andet end Bro.
Det er i høj grad Anne Efternølers plade. Hun har en vidunderlig og ærlig tone på trompeten. Hun gemmer sig ikke bag noget. Det er den rene trompetlyd. Hun kan være rå, enkel og direkte. Samtidig er der også en meget nænsom, næsten svævende poetisk fornemmelse i musikken. Når hun lader det smelte sammen med de tre basser på nummeret P for Poet er det som om tiden står stille.
Idéen med at være sammen med tre bassister fungerer forbavsende godt i virkeligheden - det er egentlig kun forbavsende, fordi jeg aldrig har hørt konstellationen trompet og tre kontrabasser før. Thomas Morgans ukonventionelle basspil sammen med AC’s stamina og Richard Anderssons subtile swing er et eventyr i sig selv.
Anne Efternøler formår at bruge den store mulighed. Hun folder sig ud med stor musikalitet, hvor der både er plads til humor (Fluen i flasken), det meditative (Hvis mine fødder kan nå) og overdrevent overskud (Lys Ned). Det er en af årets helt store danske jazzplader. Den er helt sig selv - og kan anbefales meget klart til jazzlytteren, der altid er på eventyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar