Med alle gentagelserne, de enkle musikalske figurer, kan det minde om minimalistisk musik, hvor det langsomt ændrer sig. Det fylder dog meget mere end et minimalistisk værk. De er syv musikere. Manden bag projektet, Mark Ibsgaard Gregersen på bas får hjælp af to alt-saxofonister, tre percussionister og en på Prophet 12 synthesizer. De er alle på og bevæger sig rundt i musikken med deres enkle figurer.
Der er 2 numre på LP’en, Kissing og Digital Brains. Her er Kissing den venlige, der flytter sig langsomt og undrende afsted. Mark Ibsgaard Gregersens fyldige kontrabas danner et støttende lag, der giver de andre musikere luft til, at sætte deres præg på musikken.
Det er eksperimenterende og avantgardistisk med et afsæt i jazzen. Gentagelser man også kender fra den elektroniske musik spilles helt analogt og levende.
B-siden Digital Brains er tungere og mere dyster. Den starter i et støjende hjørne, der går over i noget hvor jeg kommer til at tænke på Anders Lauge Meldgaards musik. Det lyder som moderne kompositionsmusik, der ret tidligt er drejet væk fra hovedtrafikåren og er kommet ind på en bumlet marguerit rute. Det er sanseligt opløftende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar