Sammen med sit nuværende band har bassisten Jasper Høiby valgt at genbesøge kompositioner fra tiden med Høiby’s meget populære trio Phronesis. Pladen åbner med Lipwash, der er fra 2012-pladen Walking Dark. En meget velvalgt åbning med masser af energi. Høiby’s band består af Alex Hitchcock på saxofon, Ketija Ringa Karahona på fløjte, Saied Silbak på oud, Xavi Torres på piano og Luca Caruso på trommer.
Det giver indlysende mere fylde i musikken, hvor særligt saxofonisten Alex Hitchcock er med til at løfte pladen et ekstra stykke. Han har også været med til at skrive et par nye kompositioner sammen med Høiby.
Det er europæisk jazz af den fineste slags og det er mere end det. I forbindelse med udgivelsen udtaler Høiby, at pladen handler om at råbe op, at kæmpe for det der betyder noget, hvor vi skal bruge vores frihed til at kæmpe for dem der ikke har den.
Det er ikke uden betydning at palæstinensiske Saied Silbak er med på oud. Det er med til, at give en stemme, et lys i mørket, hvor vi mindes om det gode af at være sammen på tværs af kulturer og nationalitet. Det er One for us fra 2018-albummet We are us og Stillness fra 2016-albummet We are us, forrygende eksempler på.
Jasper Høiby har en endnu en gang lavet et vedkommende og toneangivende album med store kvaliteter.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar