Selv om han bevæger sig i en nichegenre, hvor publikumsinteressen ikke er den største, så afholder det ikke pianisten Christian Rønn fra at have et ganske stort output. Tidligere i år kom der en plade hvor han var sammen med PO Jørgens og senere i år kommer der en plade, hvor han er sammen med Randi Pontoppidan. På den aktuelle, jeg har mellem hænderne, gælder det trioen sammen med bassisten Peter Friis-Nielsen og trommelageren Claus Bøje. Det er deres anden plade. I øvrigt har han også udgivet musik sammen med Peter Peter i år.
Det er fritænkende jazz, der har sluppet strukturens og timingens bindinger. I stedet har de fundet sammen om et ubundet og personligt musikalsk sprog. Peter Friis-Nielsens baslyd og udtryk er både genialt og personligt - der er ingen der lyder som ham. Han burde i det mindste få opkaldt en boulevard eller et torv efter sig. Claus Bøje er lige så meget en legende. Han spillede sammen med Peter Friis Nielsen i Coronarias Dans for 55 år siden. Bøje har et legende og let udtryk på trommerne, hvor intet er overflødigt. Christian Rønn kommer ind med et tydeligt og aldrig tøvende klaverspil, der sine steder kan minde om noget moderne klassisk musik og så alligevel ikke.
Trioen spiller free jazz af den slags man ikke kan få for meget af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar