Han er muligvis ikke så kendt udenfor jazzens snævre kredse. Det burde han være. Det her er den ottende plade siden 2013 jeg anmelder her på bloggen med bassisten Morten Haxholm i hovedrollen (han har lavet ni plader, kan jeg se på hans hjemmeside). Han blev nomineret til en DMA Jazz pris for pladen Aether i 2023. Jeg ved ikke om det er det, der har givet ham mod til at lave en fortsættelse. Med samme hold, Nikolaj Hess på piano, Rasmus Oppenhagen Krogh på guitar, Ludos Soukup på sax og klarinet og Jakob Høyer på trommer har han lavet Aether II.
Det er uden tvivl jazz, der er kompliceret at spille. Det er heldigvis ikke specielt kompliceret at lytte til. Det er jazz i den rolige ende, hvor der næsten opstår en meditativ samhørighed med melodierne. Den ro og afklarethed der er i musikken kan mærkes som lytter. Der er Siren Song, hvor Hess spiller på elpiano og Oppenhagen supplerer med en lækker ren guitarlyd og solo. Soukup spiller her klarinet, der er mere temperament i nummeret end eksempelvis den blødere Elegy. Det er et behageligt og vellykket album.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar