De to guitarister Casper Hejlesen og Carlo Dayyani kommer begge fra Danmark. Men det var på Jazz Institute Berlin at de mødtes og lærte hinanden at kende. De deles om komponisttjansen og har samlet et internationalt hold af musikere omkring sig på pladen; Isak Ingvarsson på saxofon og klarinet, Gustav Broman på bas, Veslemøy Narvesen på trommer og Ketija Ringa på tværfløjte.
Hejlesen har allerede lavet tre plader i eget navn, hvoraf de to er soloplader. Dayyani udgav sin debutplade sidste år. Den aktuelle plade er opstået ud fra en gensidig interesse for den brogede og rige lyd, der skabes, når to guitarer spiller i samklang. De bevæger sig mellem det frie improvisatoriske og det mere bundne. Det interessante ved pladen er netop lyden af de to guitarer. Man trækkes ind i et spændende guitarunivers, hvor det ikke handler om at vise sig, nærmere om at undersøges noget sammen og den mission lykkes de fint med

Ingen kommentarer:
Send en kommentar