torsdag, august 31, 2006

Fredrik Lundin fylder 25
Den 28. og 29. september fejres Fredrik Lundins 25 års jubilæum på Jazzhouse. Begge aftener vil først det store jubilæumsorkester spille nyskreven musik, og dernæst spiller Overdrive med Per Vers som gæst. Det hele vil blive belyst af lysdesigner Ulrik Gad, og før, efter og i pauserne vil DJ Wunderbaum spille musik med udgangspunkt i Lundins inspirationer, fra Hans Henrik Ley til Gil Evans.
Fredrik Lundin: www.fredriklundin.com

Fra Herbert over Boutté og nu til Danmark
Pianisten Phil Parnell er en alsidig herre. Hans musikalske udgangspunkt er barndomsbyen New Orleans, når han laver sine egne projekter, men han er nok mest kendt for sit samarbejde med Matthew Herbert og Lillian Boutté. Med Herbert er han både med i Herberts Big Band, og det band som har turneret med Matthew Herberts seneste mere poppede Scale plade. Parnell og Herbert har samarbejdet siden 1998, hvor Herbert gerne ville vide mere om jazz, og Parnell på den anden side, noget mere om elektronisk musik. Med Boutté var han i Danmark i januar på gospelturné.
Nu har han lavet trioen Phil Parnell3, sammen med de danske musikere Espen Laub von Lilienskjold (trommer) og Torben Bjørnskov (bas). Ganske vist er det en klavertrio, men alle tre musikere bidrager hver især med elektroniske indslag, der krydrer musikken. I midten af oktober kan trioen opleves i Danmark, hvor de bla. spiller i Tversted (Jazzy Days) og Viborg (Paletten). Lyt til musikken på Phil Parnells site.
Phil Parnell: www.philparnell.com

Pasborg til New York
På tirsdag d. 5. sept. spiller trommeslageren Stefan Pasborg i Herning sammen med Ibrahim Electric, på Fermatens nye midlertidige scene på Studentercaféen. Senere i september er det i en anden og lidt større metropol Pasborg skal spille.
Han tager til New York, hvor han skal indspille to sessions med giganterne Ray Anderson og Ellery Eskelin, på henholdsvis basun og tenorsaxofon. Anderson var også med på Ibrahim Electrics seneste CD fra 2004. Pasborg medbringer Jakob Munck fra Danmark, der spiller Sousaphon. Der bliver også tid til en koncert sammen med Ray Anderson på danske jazzmusikeres favoritsted i New York; Cornelia Street Café. I den forbindelse kan nævnes at NYNDK, med pianisten Søren Møller spiller der d. 5. september.
Stefan Paborg: www.pasborg.dk

Tim Berne og de unge
Tim Berne spillede senest i Danmark i forbindelse med jazzfestivallerne i København og Århus, hvor han delte scene med saxofonisten Lotte Anker. Berne var sammen med sin saxofon med i det stilskabende band Bloodcount, sammen med Jim Black, Michael Formanek og Chris Speed.
Nu kommer han til Danmark igen. I dagene 24. til 28. okt. kan han opleves i Århus, Odense, Ålborg og København, sammen med Kasper Bjerg (tangenter) og Søren Mehlsen (trommer). De to århusmusikere spiller bla. i Operation Zero og Saft, der blev nr. 2 i Dansk Jazz Forbunds Ung Jazz 2006.

Fra Men in black til Manteca
Hun havde en karriere i 70'erne, som studiemusiker for folk som Lee Ritenour, Sonny Rollins, Eddie Henderson, Sadao Watanabe etc. hvor keyboardet var efterspurgt. I starten af 80'erne tog det en drejning, og hun slog i gennem, big time, med sangen Forget me nots. Patrice Rushen fik et hit på de amerikanske R'n'B hitlister. I 1996 tog den endnu en drejning. Titelsangen til Men in Black med Will Smith brugte et sample med det kendte riff fra Forget me nots, og hun var økonomisk sikret resten af sine dage. I dag spiller hun stadig med Lee Ritenour, men nu har hun også lavet en helt almindelig klassisk trioindspilning, kaldet Standards. Her er hun sammen med Stanley Clarke på bas og Ndugu Chan på trommer og har indspillet en række kendte standards, som Manteca, Loverman, Perdiddo etc. Pladen udgives af det østrigske selskab Kind of Blue Records.

Pladenyheder
Når sommeren er overstået er der som regel garanti for at pladekøberne skal til lommen, og det skal de også i år. Flere af de tunge navne fra både dansk og international jazz er ude med nye plader. Her er et overblik over nogle af dem. Flere af dem, vil blive omtalt dybere, her på siden i den kommende tid.

Esbjörn Svensson: Tuesday wonderland (ACT)
Pillow: A pillows tale (Gateway)
Jesper Løvdal & Coung Vu (ILK)
Caroline Henderson: Love or nothin' (Stunt)
Viktoria Tolstoy: Pictures of me (ACT)
Marsmobil: Minx (Compost)
Patricia Barber: Mythologies (Blue Note)
Diana Krall: From this moment on (Verve)
Pat Metheny/Brad Mehldau: Metheny Mehldau (Nonesuch)
Bill Frisell: Frisell Carter Motian (ECM)
Lars Danielsson: Melange bleu (ACT)
Madeleine Peyroux: Half the perfect world (Verve)
Sissel Vera Pettersen/Nikolaj Hess: By this river (Music for Dreams)
Koppel/Goldings/Stewart: Hammond street (Cowbell)
Tortoise: A lazarus taxon (vme)
Mari Boine: In the hands of the night (Universal)
Branford Marsalis: Braggtown (Universal)
Chris Minh Doky: Nomads diary (EMI)
Tony Bennett: Duets (Sony)
Rebekka Bakken: I keep my cool (Universal)
Brazilian Girls: Talk to la bomb (verve)
Jens Lysdal: It's almost love (Cope)
Jason Moran: Artist in residence (Blue Note)
Ornette Coleman: Sound grammar (Sound Grammar)
Keith Jarrett: The Carnegie Hall Concert (ECM)

fredag, august 18, 2006

Montmartre tribute fra Tomas Franck
Tomas Franck var med i Niels Lan Doky's Danish All Star Band, der spillede sammen med Pat Metheny i Tivoli ved en forrygende koncert, under Copenhagen Jazz Festival. For 4 måneder siden spillede Franck også med Niels Lan Doky. Men dengang var det Focus Recording Studio, der dannede rammen om deres musikalske møde. Allerede nu kan vi høre det friske resultat, på pladen The Copenhagen Connection, hvor Mads Vinding på bas og Albert "Tootie" Heath på trommer også er med. Den kvikke har nok allerede lugtet lunten. Tomas Franck har simpelthen rytmegruppen fra Montmartre filmen Between a smile and a tear med sig. Pladen udgives også med undertitlen Montmartre revisited, og en tilføjelse til den kunne være "Tribute to the sax legends". Tomas Franck hylder en lang række sax legender, hvor både Ben Webster og Dexter Gordon selvfølgelig er iblandt. Men også Bent Jædig, Johnny Griffin og Sonny Rollins er der blevet plads til på en hyldest til jazzen og en tid der var engang, men som lyder som det den er, en spritny plade med en super veloplagt gruppe.

Ikke 1 eller 2, men hele 3
Brad Mehldau som spillede i Glassalen i Tivoli, under Copenhagen Jazz Festival er aktuel med hele 3 plader. Sommeren bragte to nye plader til verden med Mehldau. Den første er House on hill, som er en trioindspilning med hans gamle trio, Larry Grenadier på bas og Jorge Rossy på trommer. Rossy er siden blevet afløst på trommerne af Jeff Ballard. Pladen er en makker til standard albummet Anything goes der kom i 2004. Men House on hill er med original materiale.
Den anden plade er Love sublime, som er et samarbejde med sopranen Renee Fleming. Det er et bestillingsarbejde fra Carnegie Hall i New York, der fik premiere i maj 2005. Mehldau har valgt tekster af digterne Rilke, Louise Bogan og den hollandske sanger og sangskriver Fleurine.
Den tredje plade skal vi vente lidt på endnu. Det er et samarbejde med Pat Metheny. De mødtes i december 2005, og medbragte hver materiale til pladen. Det er så blevet til duopladen Metheny Mehldau. Noget tyder på, at de er blevet meget glade for samarbejdet, for de drager på turné i marts og april 2007 i USA. Hmm, lige tids nok til, at de kunne komme til Europa i jazzfestival sæsonen?
www.bradmehldau.com

Rolling Stones Project i Brande
Saxofonisten Tim Ries, som er på turné med Rolling Stones, har også tid til, at spille andre steder end i Horsens. Den 2. september spiller han i Brandes nye kulturhus Remisen, hvor han i selskab med to musikere fra Rolling Stones turen, Bernard Fowles på vokal og basunisten Mike Davis spiller Rolling Stones numre. Sidste år udsendte Tim Ries den anbefalelsesværdige plade The Rolling Stones Project, hvor han jazzede Rolling Stones' musik op, med hjælp fra bla. Norah Jones og Rolling Stones minus Mick Jagger.
På scenen i Brande får Tim Ries hjælp fra Mads Bærentzen på piano, som har spillet med Tim Ries de seneste 5 år, Uffe Steen på guitar, Lennart Ginman på bas og Kristian Leth på trommer.
www.remisenbrande.dk

New Note Festival i Hillerød
Hillerød danner rammen om en ny festival, der sætter fokus på ny dansk musik -specielt med jazzduft. Et stjernespækket program, med Carsten Dahl, Hans Ulrik, Mikkel Ploug, Malene Mortensen, Claus Waidtløw, Ibrahim Electric, Mais Uma, Jonas Johansen MOVE, Rosendal-Earle-Templeton, Schantz Segment og mange andre, er hvad man kan opleve i Hillerød i dagene 23. til 27. august.
www.newnotefestival.dk

fredag, august 11, 2006

Danske Jazz Divaer
På søndag d. 13. aug. kl. 19 sender DR2 det første program i serien Danske Jazz Divaer. Katrine Madsen, der fødte sit andet barn, tre dage efter Copenhagen Jazz Festival sluttede, er den første på programmet. Vi får mulighed for, at opleve hende på Jazzhus Dexter i Odense, hvor hun er på scenen sammen med Jesper Bodilsen, Jonas Johansen og Henrik Gunde.
I de kommende programmer skal vi møde Silvana Malta, Malene Mortensen, Julie Maria og Susi Hyldgaard.
Katrine Madsen:
www.katrine-madsen.dk

Ny jazzklub i Ålborg
I september åbner en helt ny jazzklub i Aalborg, JazzKlub Limbo. Klubben er født i et samarbejde mellem Studenterhuset i Aalborg og et par lokale ildsjæle, og vil fremover byde på koncerter i topklasse, både med internationale navne, lokale kunstnere og musikere fra resten af landet. JazzKlub Limbo er en form for pionerarbejde i Nordjylland, dels fordi jazzklubben ikke er styret af en forening, men er en rigtig klub, og fordi det sjældent at et stort regionalt spillested vil involveres i en klub som JazzKlub Limbo. Studenterhuset i Aalborg er ansvarlig for booking og økonomi, og efterårsprogrammet 2006 byder bl.a på navne som Hilmar Jensson's TYFT med bl.a Jim Black, Tim Berne i et nyt dansk projekt. Trio Chroch med besøg af den amerikanske poet Richard Rizzi, MOSKUS feat. Lotte Anker og Simon Toldam, Triometrik fra Sverige med bl.a Terje Sundby, Big Bombastic Collective i topform og Wolfgang Muthspiel i dansk supergruppe. Ligeledes bliver det fra klubbens fødsel en tradition, at der er live DJ's med jazzvinyl før og efter alle koncerterne.
Studenterhuset:
www.studenterhuset.dk

Punkt Festival
I den norske by Kristianssand afholdes i dagene 24. til 26. aug. den nyskabende festival Punkt. Hovedmændene bag er Jan Bang og Erik Honoré som har skabt en festival centreret omkring to scener og scene/studie hybridden Alfarommet, hvor man mellem de almindelige koncerter kan opleve liveremixes af de lige overståede koncerter.
Musikerne som optræder på festivallen skaber ligeledes nye netværk og optræder i sammenhænge, som de ikke normalt indgår i. Blandt kunstnerne finder vi nogle af de mest toneangivende kunstnere på norske jazzscene gennem de senere år, bla. Bugge Wesseltoft, Nils Petter Molvær, Food, Wibutee, Eivind Aarset og Audun Kleive. Desuden uropføres WARP (Wagner Reloaded Project) hvor ny musik af Brian Eno, Bugge Wesseltoft, Lars Danielsson etc. opføres af Kristianssand Symfoniorkester sammen med bla. Jan Bang, DJ Strangefruit og Peter Schwalm. Festivallen slutter med en koncert med Tys Tys.
Punkt er også navnet på et musikalsk samarbejde mellem Jan Bang og Erik Honoré, der udgives i forbindelse med festivallen en plade med duoen.
Punkt:
www.punktfestival.no
www.myspace.com/punktsongs

En for de hurtige!!!
Destination Out er en ny blog som fokuserer på freejazz. Men ikke nok med det, musikken som de skriver om, lægges også ud på sitet. Lige nu er der mulighed for at hente en koncert med Ornette Coleman fra d. 16. juni 2006 i Carnegie Hall.
De beskriver selv sitet sådan: "En mp-free blog der fokuserer på sjælden og out-of-print musik. Sangene vil være tilgængelige i et par uger, og er kun til evaluering. Gå til koncerter. Køb musik."
Lige nu er der feks. musik med Jan Garbarek (fra '69), Julius Hemphill og Joe Harriott.
Tak til www.jazzpasvenska.se for linket
www.destination-out.com

fredag, juli 14, 2006


Pladenyheder
Nikolaj Hess er en af de mest travle jazzmusikere lige nu. Under CJF 2006 optrådte han et utal af steder, og nu udsender han to meget forskellige albums. Den ene, By this river er sammen med den norske sangerinde Sissel Vera Pettersen. Den udgives af Kenneth Bagers pladeselskab Music for dreams, der mest beskæftiger sig med mere elektronisk farvet musik. Bla. har de udgivet Hess is More's to plader. Hess is More er som bekendt Mikkel Hess, bror til Nikolaj Hess.Den anden udgivelse er er sammen med bassisten Jens Skou, hvor de med deres Hess/Skou Quartet har lavet pladen Coral, der udover at dele titel med en Keith Jarrett komposition, også er inspireret af Jarretts pladecovers. Men så hører lighederne også op. Saxofonisten Chris Cheek, som vi efterhånden kender godt herhjemme fra hans samarbejder med Jakob Bro og Trioscope, er med på flere numre. Derudover er trommeslageren Gregory Hutchinson med. Hutchinson nåede at være fast mand i Ray Brown Trio inden baslegenden døde. Musikken på Coral er en blanding af Nikolaj Hess' og Jens Skou Olesens kompositioner, med afstikkere til så forskellige numre som Pink Floyds Us and them og Tizols Caravan. Både Skou og Hess er undevisere på Rytmisk Konservatorium og deres fornemmelse for musikalske virkemidler er god. Musikken er ikke overlæsset, men alligevel fyldig og smager mere af New York end af nordisk lethed.
www.hessskou.dk
www.myspace.com/nikolajhess

Esbjörn Svensson Trio eller e.s.t. som de kaldes blandt venner, udsender d. 22. september Tuesday wonderland på ACT Records, udgivelsen følges op af en Tyskland turné.
www.est-music.com

Koop, som lige har optrådt på Roskilde Festivalen, udsender til oktober Koop Islands på Compost Records.
www.myspace.com/musicbykoop

Stefano Bollani, som var i København for at spille sammen med Ben Webster prisvinderen Morten Lund, kan også finde ud af, at spille alene. Bollani's første udgivelse for ECM, bliver pladen Solo piano, hvor han giver sig i kast med melodier, som Louis Armstrong, Nat King Cole og Scott Joplin har indspillet. Der bliver også plads til Beach Boys' Don't talk.
www.stefanobollani.com

Tomasz Stanko Quartet har deres tredje album på vej. Lontano, som ECM udsender, er indspillet i Sydfrankrig, i stedet for i Oslo, som de to første. Stanko arbejder iøvrigt på et projekt, som ifølge rygterne inkluderer trommeslageren Stefan Pasborg. Pasborg spillede for nylig sammen med Stanko i Warszawa.
www.tomaszstanko.pl

Joe Lovano Ensemble er navnet på Lovanos store orkester. 1. aug. udsender de Streams of expression, hvor blandt andet Birth of the cool bliver behandlet med respekt. Allerede nu er der rig mulghed for at høre noget af musikken og møde musikerne, som bla. tæller George Garzone og Tim Hagans. På www.streamsofexpression.com er der en masse videoer om tilblivelsen af pladen.
www.joelovano.com

Blue Note har indlemmet Tania Maria i sin stald, og 1. aug. er der så mulighed for, at høre hvad der kan komme ud af det. Pladen Intimidade indeholder kendinge som Besame mucho og Agua de beber.
www.taniamaria.net

I 2003 fik Patricia Barber en pose penge fra Guggenheim Fellowship, som skabte så meget frihed/overskud til, at hun kunne lave værket Mythologies, som er baseret på et af den græske mytologis hovedværker, nemlig Ovids Metamorfoser. Pladen udkommer 15. august.
www.patriciabarber.com

Da Madeleine Peyroux udsendte Careless love var der gået 8 år, siden debuten Dreamland. Denne gang er der kun gået 2 år, når hun d. 12. sept. udsender pladen Half the perfect world. Pladen spås selvfølgelig store salgstal.
www.madeleinepeyroux.com

Cæcilie Nordby's svenske mand, bassisten Lars Danielsson har efterhånden begået 12 plader i eget navn. Nu kommer den 13, Melange bleu, der som den foregående Libera me udsendes af ACT Records.
www.larsdanielsson.com

Caroline Henderson udsender d. 4. sept. sit tredje jazzalbum, endnu engang bakkes hun op af Kresten Osgood, Jesper Nordenström og Anders Christensen. Love or nothin' er allerede ude i Japan, hvor Columbia udsendte den i maj. Herhjemme er det Stunt som står for udgivelsen.
www.carolinehenderson.dk

Guitaristen Jakob Bro er lige blevet færdig med indspilningen af et album, som forventes ude d. 15. okt. på Loveland Records. Ben Street, Paul Motian, Chris Cheek og Mark Turner har været i studiet med Jakob Bro. Et stærkere hold end dette finder man, vist ikke idag på den internationale jazzscene.
www.jakobbro.com

Jeppe Kjellberg og Flemming Agerskov's duo album Discoveries in slow motion er netop udgivet på Yebba Music.
www.yebba.dk

torsdag, juli 06, 2006

Guide til Copenhagen Jazz Festival 2006
Der er så mange koncerter og så mange stilarter, at alle kan få stillet sine lyster. Copenhagen Jazz Festival har endnu en gang sat en tyk streg under, at det er verdens bedste jazzfestival! I denne uge får du en stribe top 3 lister, hvor du kan blive inspireret, inden du bevæger dig ud i den pulserende jazzby.
www.jazzfestival.dk

De hårdest arbejdende musikere
-danske jazzmusikeres absolutte højsæson er CJF og der er flere, der spiller så meget, at man godt kunne have dem mistænkt for at være delt i to.
1. Nikolaj Hess
-han kan opleves sammen med Søren Christensen, Debbie Cameron, Red River Summit, Helle Henning, Pete Robbins, Ulla Henningsen, Hans Ulrik, Chris Cheek, Greg Hutchinson, Sissel Vera Pettersen og selvfølgelig på Jazzhouse med sin orgel trio kl. 1 om natten fra søndag d. 9. juli. Ialt spiller Nikolaj Hess 27 koncerter.
2. Kresten Osgood
-han kan opleves sammen med Chris Cheek, Henry Grimes, Hugo Rasmussen, Stærkodder, Havl, TS Høeg, Pete Robbins, Hvad er klokken? og Tys Tys. Ialt spiller Kresten Osgood 19 koncerter.
3. Benjamin Koppel
-han spiller mest på Kruts Karport og Café Cire. Adskillige gange med sin kvartet. Ialt spiller Benjamin Koppel 18 koncerter
3. Jakob Dinesen
-han kan opleves sammen med Kasper Tranberg, Criss Cross, Once Around The Park, Beautiful Day, Hugo Rasmussen, Wakilo, Paul Banks, Blanco Y Negro, Jan Kaspersen og Alain Apaloo. Ialt spiller Jakob Dinesen 18 koncerter

Danske legender
-selvfølgelig har vi legender i Danmark, endda nogle i international topklasse.
1. Svend Asmussen
-med sine over 70 års tilstedeværelse på den danske jazzscene, er der vist ingen der nogensinde kommer i nærheden af hr. Asmussen, der spiller i Glassalen d. 15. juli.
2. John Tchicai
-der bliver rig mulighed for at opleve saxofonisten, der netop har rundet de 70 år. Manden der har spillet med de to John'er Coltrane og Lennon, kan feks. opleves på Nytorv d. 8. juli i en Open Mind session sammen med bla. Benjamin Koppel og Erling Kroner
3. Alex Riel
-er med i Niels Lan Dokys The Danish All Star Band der sammen med Pat Metheny indtager Tivoli d. 7. juli. Oplev ham også med Santa Cruz, der spiller fusion, som ingen andre herhjemme, d. 11. juli på Nytorv.

Kun en gang.
-CJF har altid budt på spændende eksperimenter. Man skal være der, for det kan kun opleves denne ene gang, ever!
1. Niels Lan Doky & The Danish All Star Band feat. Pat Metheny d. 7. juli i Tivoli.
-det er uden tvivl et drømmehold der går på scenen. Pat Metheny sammen med danske musikere, og hvilke musikere. Marliyn Mazur, Palle Mikkelborg, Alex Riel, Jesper Lundgaard og enkelt svensker Tomas Franck.
2. Jørgen Emborgs Surrounding Moods på Frederiksberg d. 8. juli.
-lyden kommer fra 32 højttalere der er bygget ned i Solbjerg Plads. Man vil kunne høre body percussion i surround, en fantastisk sydamerikansk fugl, "the Musician Wren" - men på kvart hastighed, afrikanske kvinder der spiller 12/8 på og med en flod, en del sprogforbistring, en politisk leder der ikke kan tale rent, en kookaburra, en masse latter og mere drømmeagtige lydlandskaber. Musikken fremføres af Iain Ballamy, Kenneth Agerholm, Søren Lee, Klavs Hovman, Ayi Solomon, Niclas campagnol og Jørgen Emborg.
3. Great BeBop Day mk. II hos det Kgl. Danske Haveselskab d. 14. juli.
-beboppen hyldes af en sand stjerneparade, en slags best of CJF 2006. Bob Rockwell, Sigurdur Flossason, Chris Cheek, Claus Waidtløw, Christina von Bülow, Jesper Løvdal, Doug Raney, Lennart Ginman er blandt dem som kan opleves på scenen, hvor Kjeld Frandsen står i spidsen som MC.

Afrikanske stjerner
-fra Afrika til Amerika og tilbage igen, jazzen har altid været på langfart.
1. Richard Bona på Jazzhouse d. 12. juli
-bassisten og sangeren fra Cameroun der kan fange de fleste med hans swingende afrofusion.
2. Tony Allen i Politikens Hus d. 14. juli.
-Fela Kutis gamle trommeslager, der skabte genren og rytmen afrobeat, der er helt sikkert lagt op til fest i Politikens gamle trykkehal.
3. Salif Keita i Operaen d. 15. juli
-Keita er vel nok den største lige nu fra det afrikanske kontinent. Mesteren fra Mali på Operaens scene!?? Fedt initiativ.

Japanske sole
-Japansk jazz er med til at sætte dagsordenen på det gode skib M/S Stubnitz.
1. Emergency på M/S Stubnitz d. 12. og 13. juli
-japansk kvartet, hvor kodeordet er hård distortionjazz, iblandet klassiske jazz- og soulmelodier.
2. Otomo Yoshihide på M/S Stubnitz d. 14. juli
-Otomo fra Emergency slutter sit DK ophold af med en koncert sammen med danske og japanske musikere, de opfører bla. Core Anode med tre trommeslagere og 4 feedback guitarister.
3. Makiko Hirabayashi Trio på Borups Højskole d. 9. juli
-den dansk bosatte Makiko Hirabayashi har siden 2001 haft trioen med Marilyn Mazur og Klava Hovman, hvor elementer af klassisk musik og østlig indflydelse blandes med det nordiske.

Nattejam
-for dem som lige skal have den sidste solo med hjem i seng.
1. La Fontaines nattejam. Hver midnat med forskellige musikere som grundstamme
2. Huset 1. sal Night Jam. Med Claus Waidtløw, Trioscope, Daniel Franck, Søren Møller Trio og flere andre
3. Alternajam i Litteraturhaus, under ledelse af John Tchicai, Simon Toldam og TS Høeg.

Ujazzede spillesteder
-et pund hakket saxsolo, tak!
1. Fields Copenhagen
1. Fisketorvet
-her er alle kommentarer vist overflødige, men Niels Løkkegaard skal spille ude i Fields, og han bør få et par kommentarer af den pæne slags.

Chick Corea er her, næsten
-han var her sidste år, men han er ikke glemt.
1. Return To Forever Tribute feat. Thomas Clausen og Afonso Correa i Prøvehallen d. 11. juli.
-Thomas Clausen som Chick Corea!
2. Schantz Segment i Husets Musikcafé d. 11. juli
-Morten Schantz giver den hele armen med fusion og Return To Forever inspireret musik.
3. Silvana Malta Group feat. Airto Moreira d. 10. juli i Kongens Have
-Airto er mesteren, med sit stilskabende percussionspil, hos blandt andet Miles og Chick.

mandag, juli 03, 2006

Søren Møller: Playlist (Music Mecca)

En playlist kan være en sangliste man har lavet til sin MP3 afspiller, hvor nogle af ens favoritter er på, som feks. passer til en togtur. En playlist med både Brahms, Cole Porter, Miles Davis, Rachmaninov og Sting er nok af den mere obskure slags. Medmindre at det er Søren Møller Trio der spiller alle numrene, og det er lige det de gør på pianisten Søren Møllers anden plade i eget navn, som hedder Playlist. Der er også blevet plads til to af Søren Møllers egne kompositioner, og det er ikke for, at lægge pres på Søren Møller, men de giver altså appetit på flere kompositioner fra hans hånd.
Mr. Moller er bosiddende i New York, og det farver hans musik. Klaverspillet er klassisk jazz, med smag af både Oscar Peterson og Brad Mehldau. Umiddelbart placerer musikken sig vest for Atlanten, men med hans gamle medspillere Karsten Bagge på trommer og Morten Ramsbøl på bas er vi kommet østpå.
Søren Møller Trio har eksisteret i 6 år, og har tidligere udsendt livepladen Let there be love live. Søren Møller Trio kan selvfølgelig opleves under Copenhagen Jazz Festival, hvor de spiller på Thorvaldsens Museum.
Lyt til nummeret The Journey pt. 1 på Møllers Myspace.
Søren Møller: http://www.sorenmoller.com/
Myspace: www.myspace.com/sorenmoller

Diana Krall tilbage i standardland
Da sangerinden og pianisten Diana Krall i 2004 udsendte The girl in the other room, med egne og andres sange, var det overvejende med udgangspunkt i popfarvet materiale. Nu vender hun tilbage til læsten -som jo er jazzstandards. 12. september udsender Verve pladen From this moment on, hvor hun bla. fortolker It could happen to you, Willow weep for me og Come dance with me. På 8 af pladens 11 numre bakkes hun op af The Clayton/Hamilton Orchestra, som hun senest arbejdede sammen med, på julepladen fra 2005.
På billedet ses hun sammen med Elvis Costello, som hun venter barn sammen med. Fødslen er sat til december.

mandag, juni 26, 2006

In The Country -den næste Tord Gustavsen Trio?
Norske In The Country har vakt berettiget opsigt med deres debutalbum This was the pace of my heartbeat, som udkom marts 2005. Bla. er det konservative amerikanske jazzmagasin Downbeat faldet på halen for In The Country's lyriske musik, og det er på ingen måde er dagligdags kost, at Downbeat overhovedet lytter til andet end amerikansk jazz. In The Country er en pianotrio, som består af Pål Hausken (trommer), Roger Arntzen (bas) og Morten Qvenild (piano). Qvenild er også med i duoen Susanna & The Magical Orchestra, som har en ny plade på vej, hvor de primært har kastet sig over coverversions af bla. AC/DC,
Scott Walker, Leonard Cohen
og Joy Division.

In The Country har allerede indspillet opfølgeren til debutpladen. Den udkommer til november på Rune Grammofon, hvor In The Country skal spille på London Jazz Festival. Indtil da kan du på In The Country's site downloade tre numre fra deres første plade, og selv bedømme om de, er den næste Tord Gustavsen Trio.
In The Country: www.inthecountry.no
My Space: www.myspace.com/inthecountrytrio
Susanna & The Magical Orchestra: www.susannamagical.com
My Space: www.myspace.com/susannamagical

Jazzpolitiet er ikke inviteret
På den anden opera/Zoo Bar kan man under CJF 2006 opleve en lang række navne fra jazzens randområder. Musikken vil bevæge sig i krydsfeltet inden for elektronica, cross-over og ”musikalsk hybridkunst”. Mange koncerter vil involvere flere kunstarter som fx lydkunst, scenekunst, billed-kunst, lyrik, støjæstetik og videokunst. I løbet af festivallens første weekend er der to minifestivaller på den anden opera/Zoo Bar. Den ene Sweat Box Session
foregår om eftermiddagen fra kl. 16 til kl. 20, her kan man opleve navne med en overvejende elektronisk tilgang til musikken. Arrangementet foregår i samarbejde med
www.mymusic.dk.
Torsdag aften tyvstarter kollektivet Yoyo oyoy, med deres minifestival hvor bla. deres egne Kirsten Ketcher og Fjernsyn Fjernsyn er på scenen. Men også gamle undergrundshelte som Global Guaranty Orchestra og TS Høeg træder op på scenen, i løbet af den fire dage lang fest.
Mymusic: www.mymusic.dk
den anden opera: www.denandenopera.dk
Yoyo oyoy: www.yoyooyoy.dk

Svensk Hammond på Jazzhouse
Den amerikanske hammondbasker Joey DeFrancesco har uden tvivl bragt Jazzhouse's kunstneriske leder Lars Thorborg op i det røde felt, da DeFrancesco pga. for dyre flybilletter ikke kunne få råd til, at fragte sit band til København og efterfølgende afslog at optræde med Ulf Wakenius og Morten Lund, som erstatning for sit eget band. Heldigvis har guitaristen Ulf Wakenius et hammond projekt. Ulf Wakenius' Hammond Jazz Project indtager Jazzhouse tirs d. 11. juli. Pierre Swärd er manden bag det store instrument. Swärd har spillet på Hammond siden slutningen af 60'erne, og har udover rene jazzsammenhænge, også arbejdet med pop, hvor bla. Lisa Nilsson og Blacknuss Allstars er blevet serviceret.
Pierre Swärd: www.pierresward.se

Niels Lan Doky back to the roots
Vong Nguyet-Wishing Upon The Moon er navnet på et nyt band som kan opleves på Roskilde Festivallen i år. Bandet er med Niels Lan Doky og 11 andre musikere, hvoriblandt man finder de to vietnamesere Nguyen Quoc Trung og Thanh Lam, som begge var med Doky's Asian Session fra 1999. Stilen tager udgangspunkt i traditionel vietnamesisk musik, blandet op med moderne pop. Udover Doky, er den eneste ikke vietnameser franskmanden Xavier Desandre-Navarre på percussion, som vi ofte før er stødt på i Doky sammenhænge. Niels Lan Doky har siden slutningen af 90'erne skrevet flere sange til Thanh Lam, som i Vietnam, betragtes som en af de helt store sangdivaer. Vong Nguyet har endnu ikke udgivet noget.
Vong Nguyet spiller d. 30. juni på Roskilde og dagen efter i Pumpehuset, hvor Dansk Vietnamesisk forening står bag en støttekoncert for indsamling af hospitalsudstyr til Vietnam.

Musik i efteråret
I denne uge kigges der lidt på den anden side af sommeren og festivallerne, og hvad man kan opleve af udenlandske kunstnere på de danske jazzscener.
Fly, trioen med saxonisten Mark Turner, bassisten Larry Grenadier og trommeslageren Jeff Ballard er på en lille DK turné fra d. 1 nov. hvor de kan opleves i Esbjerg, Århus og København.
Curtis Stigers er i Danmark fra d. 18. oktober til d. 26. oktober, hvor han når at besøge Århus, Esbjerg, Odense og København.
Trompetisten Cuong Vu er i Danmark i slutningen af september, hvor han er på turné sammen med Jesper Løvdals Lovedale.
Saxofonisten Seamus Blake er på en miniturné med Trioscope fra d. 22. til d. 25 nov. hvor de bla kommer forbi Holbæk Jazzklub og Sun Ship i Århus
Curtis Stigers:
www.curtisstigers.com
Cuong Vu: www.cuongvu.com
Trioscope: www.trioscope.com

fredag, juni 16, 2006

Jazzpris byge
Kort før Copenhagen Jazz Festival starter prisregnen -en lettere byge, over de danske jazzmusikere. Den 29 år gamle Ben Webster pris bliver uddelt d. 5. juli på Husets jazzscene. Sidste år fik saxofonisten Jan zum Vohrde prisen. Det er hemmelighed hvem der får den i år, men ikke nogen hemmelighed hvem der skal optræde i løbet af aftenen. Der blive mulighed for at høre Stefano Bollani trio, Etta Cameron sammen med Ole Koch Hansen og The Ben Webster Surprise Orchestra, som bla. har de tre Jespere: Løvdal, Thilo og Bodilsen som medlemmer.
På Jazz Festivallens første dag overrækkes Palæ's jazzpris, og her er det ingen hemmelighed at Kasper Villaume er årets prismodtager. Sidste år var det en pianist fra en anden generation der modtog prisen, nemlig Niels Jørgen Steen.
Ben Webster fonden: www.benwebster.dk
Kasper Villaume: www.villaume.dk

Motians 75 år fejres
Det tyske pladeselskab Winter & Winter har lige udsendt Paul Motian On Broadway vol. 4 or the paradox of continuity. Den er med til at markere trommeslagerens 75 års fødselsdag, d. 25. marts. Motians store gennembrud kom med medlemsskabet at Bill Evans trio fra 1959-1964. Sidenhen arbejdede han med pianisterne Keith Jarrett og Paul Bley. Fra 1981 og frem har han lavet en lang række plader sammen med Bill Frisell og Joe Lovano. I 1992 startede han Electric Bebop Band, som guitaristen Jakob Bro idag er medlem af. Den nye plade består af en stribe standards, som f.eks I love you Porgy og Born to be blue. Chris Potter (sax) og Larry Grenadier (bas) bakker ham op, og Rebecca Martin (vokal) og Masabumi Kikuchi (piano) er gæster.

Debut fra guitarist
Guitaristen Christian Frank er nok ukendt for de fleste. Han spillede sammen med den svenske pianist Lars Jansson for 6 år siden, siden har han primært beskæftiget sig med blues og Cornelis Vreeswijk fortolkninger, men nu har han taget springet og debuterer med sin første plade i eget navn. Det er en afdæmpet jazzplade, med Franks egne kompositioner. Christian Frank får hjælp fra Søren Bebe (piano), Chano Olskær (trommer) og Thomas Ovesen (bas) på pladen. Du kan lytte til musikken på Franks site.
Christian Frank: www.christianfrank.dk

Interview med Costello og Toussaint
Elvis Costello og Allen Toussaint har lige udsendt The river in reverse på Verve. Toussaint er indbegrebet af en New Orleans musiker. Han har skrevet en lang række klassikere, hvor Working in a coalmine og Everything I do gonna be funky, er blandt de mest kendte. Han har samarbejdet med bla. Neville brødrene og Dr. John. Pladen er indspillet i New Orleans, som nok den første efter Katrina. Musikken er en hyldest til håbet og New Orleans. Amerikansk National Public Radio har for tiden en streamet udsendelse tilgængelig, med interview og en stribe numre med de to musikere.
NPR: www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=5461779

DR laver musikleksikon

DR.dk har redesignet deres musikdel og har i den forbindelse lavet et musikleksikon. Der er indtil videre kun lagt 150 navne på. Men der kommer indenfor kort tid, over 1000 nye navne på. Leksikonnet skelner ikke mellem genrer, så under A finder man både Afrika Bambataa (hip hop) og John Adams (klassisk). Ray Anderson, Cannonball Adderley og Albert Ayler er jazznavnene man kan finde under A. Der er enkelte danske navne repræsenteret, som feks. Niels Lan Doky og Lennart Ginman. DR's leksikon er skrevet af DR's egne højtkvalificerede medarbejdere.
Gaffa har også startet sit eget musikleksion. Den er lavet udfra Wikipedia modellen, hvor det er brugerne selv, der skal lave leksikonnet, dog med en vis form for redaktionel styring. Leksikonnet er fjollet udformet, da man skal søge på et navn. En søgning på 10 forskellige danske jazznavne, giver samme besked: "Ingen artikeltitler opfyldte forespørgslen". Det kunne være rart med en alfabetisk søgning, så man f.eks. kunne se hvilke kunstnere der gemmer sig under A. Istedtfor for at man skal søge i blinde. Gaffas leksikon bliver selvfølgelig spændende at følge, men kræver at der er mange brugere som vil skrive artikler, og er der ikke det, så bliver anvendeligheden meget begrænset.
DR's musikleksikon: www.dr.dk/musik/leksikon
Gaffa Pedia: www.gaffa.dk/pedia

Europæisk Real book
The real book nodebøgerne har eksisteret i mange år, og præsenteret musikere for noderne til alverdens udødelige klassikere fra den store amerikanske sangbog. For nylig blev der udsendt en europæisk pendant, af et amerikansk forlag vel at mærke. Den er interessant for både jazzmusikere og -lyttere. Nodebogen præsenterer et bredt udvalg af europæiske komponister, lige fra kendinge som Django Reinhardt og Niels Lan Doky til nye folk som italienske Antonio Farao og polske Michel Tokaj. Den indeholder værker fra over 100 komponister. På linket nedenfor -nu kommer det fede for jazzlytteren, kan du lytte til en ordentlig bunke af melodierne i en streamet udgave. Kom Europa rundt med jazzen!
Sher Music: www.shermusic.com/eurojazz_mp3.htm

fredag, juni 09, 2006

Guide til VM i Jazzfodbold
VM i fodbold er startet, her er nogle tips til opvarmningsmusik til kampene.

Tyskland
Tok Tok Tok: I Wish (ZYX 2005)
-intim jazzpop med vokal, sax og bas.

Polen
Anna Maria Jopek: Upojenie (Universal 2002)
-hun spiller til Aarhus International Jazz Festival.

England
Polar Bear: Held on the tips of fingers (Babel Label 2005)
-noget af det bedste der er sket for engelsk jazz i mange år.

Sverige
EST: Viaticum (ACT 2005)
-Esbjörn og drengene kom på forsiden af Downbeat i maj.

Holland
Metropole Orkest & Elvis Costello: My flame burns blue (Deutsche Grammophon 2006)
-big bandet der er rigtigt stort, med strygere og hele pivetøjet.

Serbien
Bojan Z: Transpacifik (Label Bleu 2003)
-ny plade Xenophobia er på vej, mere rocket siger rygtet.

Italien
Bollani/Bollani/Lund: Gleda (Stunt 2005)
-2/3 dansk trio, med den italienske superpianist Stefano i spidsen.

Tjekkiet
Miroslav Vitous: Universal syncopations (ECM 2003)
-tjekkisk bas legende.

USA
Andy Bey: Tuesdays in Chinatown (Warlock 2001)
-han kommer til Operaen under CJF, lækkert lækkert lækkert.

Australien
Blake Wilner: The bookshop (Ant Jazz 2002)
-guitaristen der har skiftet den australske bush ud med Londons busser.

Brasilien
Bossacucanova & Roberto Menescal: Brasildade (Six degrees 2001)
-bossa i opdateret udgave, med brasiliansk guitar legende.

Frankrig
Laurent de Wilde: Stories (Warner 2002)
-elektro jazz pioner, vildt og melodisk.

Spanien
Speak Low: I'm gonna groove ya (Acid Jazz 2006)
-spansk orgel trio, der har funken godt inde under huden.

Ukraine
Misha Mengelberg: Senne sing song (Tzadik 2005)
-okay, han er godt nok fra Holland, det europæiske svar på Monk, men han er født i Ukraine.

Klagesange bliver nu udsendt

Tidligere i år skulle Jomi Massage's og DR Big Band's fælles udgivelse Klagesange have været udsendt. Men den blev udsat, da udgivelsen kolliderede med protesterne mod Muhammed tegningerne ude i verden. Problemet var at Jomi Massage aka Signe Høirup Wille Jørgensen havde iklædt sig en dannebrogsburka, hvor der kun var hul til munden. Nu er det vurderet, at stormen har lagt sig nok til at pladen kan blive udgivet. Den udgives d. 19. juni af århusianske Morningside Records.
Jomi Massage og DR Big Band optræder sammmen under Copenhagen Jazz Festival 2006.
Jomi Massage: www.jomimassage.dk
Morningside: www.morningsiderecords.dk

Stigers til Kolding

Curtis Stigers spiller den 4. juli kl. 20 på Kolding Teater. Han tager sin trio bestående af Matthew Fries (piano), Phil Palombi (bas) og Keith Hall (trommer) med.
Curtis Stigers: www.curtisstigers.com

Møster hædret endnu en gang
Den norske saxofonist Kjetil Møster fik prisen "Verdt å vente på" ved Nattjazzfestivalen i Bergen. Kjetil Møster blev tidligere i år kåret som årets jazztalent af International jazz festival organisation og International association for jazz education. Kjetil Møster spiller bla. i Zanussi 5, MZN3, The Core og King Midas. Kjetil Møster spiller på de store jazz festivaller i Canada i den kommenede tid.
Kjetil Møster: www.moster.no
My Space: www.myspace.com/kjetilmoester

Susi Hyldgaard til Canada
På de canadiske festivaller i Edmonton, Vancouver og Ottawa i juni og juli spiller Susi Hyldgaard. I år er der ekstra fokus på nordisk jazz. Udover Susi bliver der mulighed for canadierne for, at høre EST, Mats Gustafsson, Jeanette Lindström, Nils Petter Molvær, Wibutee, Torbjörn Zetterberg mfl.

Jazzkamikaze i konkurrence igen
I dagene 1. til 6. juli er der jazzfestival i den spanske by Getxo. Under festivallen afholdes der en konkurrence for unge jazzbands. Til forskel fra VM i fodbold stiller Danmark op her. De konkurrencevante vindere af Young Jazz 2005, Jazzkamikaze skal spille op mod bands fra Tyskland og Rusland.
Jazzkamikaze: www.jazzkamikaze.com

Ben Webster bog ud i Danmark
Frank Büchmann Møllers biografi på engelsk om Ben Webster, Someone to watch over me, som jeg har skrevet om tidligere, bliver også udsendt i Danmark af Syddansk Universitsforlag.

tirsdag, juni 06, 2006

Helle Hansen og monstrene
En dansk big band plade med sang og original musik er ikke hverdagskost. Helle Hansen har i 20 år sunget med big bands, og er nu aktuel med sin anden plade sammen fynske Tip Toe Big Band. Here there be monsters indeholder Helle Hansens kompositioner i arrangementer af bla. Jesper Riis, Niels-Jørgen Steen, Erling Kroner og Peter Jensen. Musikken er udadvendt og melodisk, med sange på engelsk og lidt dansk. Pladen indeholder sangen Halloween of the heart, dedikeret til Hans Brockstedt, jazztrommeslageren der døde i 2002. Pladen er ude nu på Music Mecca.
Helle Hansen: www.hellehansen.dk

Featuring eller med
Copenhagen Jazz Festival 2006 programmet er nu offentliggjort, og inkluderer så mange koncerter, at det kan være svært at få et overblik over. I denne uge sættes der fokus på koncerter med gæster. Der er en tradition for at man under CJF kan opleve musikere i nye sammenhænge, som når Pat Metheney spiller med Niels Lan Doky i Tivoli, men også ude på de mere ydmyge scener er der spændende overraskelser.

Emil Hess Quartet feat. Søren Lee
Fredag d. 7, juli og lør. d. 8. juli kl. 0.00
Huset, Salon K
-Guitaristen Søren Lee har desværre ikke slidt for meget på scenegulvene i de senere år, men kan nu opleves med en gammel kumpan, saxofonisten Emil Hess.

Fritz Fontana Ensemble with Tys Tys and Pamela Kurstin
Man d. d. 10 juli kl. 22.30
Hofteatret/Teatermuseet
Maria Laurette Friis har skrevet ny musik til denne koncert, hvor Tys Tys får besøg af theremenisten Pamela Kurstin. Thereminen blev opfundet allerede i 1919, og man spiller på den, ved hjælp af håndbevægelser i luften, uden at røre instrumentet.

Rasmus Ehlers Trio feat. George Garzone
ons. d. 12. juli kl. 14.30
Jazzcup
-Den amerikanske saxofonist George Garzone vender atter tilbage til CJF og samarbejdet med pianisten Rasmus Ehlers. De lavede i 2002 pladen Brooklyn days sammen.

Pierre Dørges New Jungle Orchestra feat. Aida Nadeem
Ons d. 12. juli kl. 20.00
Havnescenen, Kulturhuset Islands Brygge
-Jungle orkestret har i år den irakiske sangerinde Aida Nadeem med på scenen. Nadeem har spillet i det irakiske symfoniorkester på fagot, men flygtede i 1991 til Danmark, hvor hun siden har bevæget sig over i sang og arabisk inspireret elektronica.

Rosendal, Earle & Templeton feat. Sinne Eeg
Fre d. 14. juli kl. 18.00
Bartof Café
Et spændende hold! Peter Rosendal har fået etableeret sin nye trio godt, med pladen Rosendal/Earle/Templeton. Sangerinden Sinne Eeg kan også opleves sammen med Butch Lacy under festivalen.

Mikkel Ploug Group feat. Mark Turner
Lør d. 15. juli kl. 21.00
Loco-M/S Stubnitz
Guitaristen Mikkel Plougs debutplade er på vej, hvor den amerikanske supersaxofonist Mark Turner ligeledes er med som gæst.
CJF 2006: www.jazzfestival.dk

lørdag, maj 27, 2006

Jazz på Spot
Århus jazzklubben Sun Ship præsenterer igen i år en stribe navne på Spot Festivalen i samarbejde med Dansk Jazz Forbund. I år er det Once Around The Park -der har eksisteret så længe at man næsten vil kalde dem veteraner, Slaraffenland -som for nylig indgik kontrakt med et amerikansk pladeselskab, Emil de Waal Plus -der udsender ny plade til efteråret, Bandapart -med Søren Kjærgaard, der får topanmeldelser i Frankrig for sin seneste soloplade og Sekten -der vandt vokalkategorien ved Danish Music Awards.
Spot Festival: www.spotfestival.dk

Piano festival
På Mogens Dahl Instituttet på Snorresgade ved Islands Brygge, kan man under Copenhagen Jazz Festival opleve nogle af Danmarks og Sveriges bedste pianister. Under intime former vil Jacob Anderskov, Kasper Villaume, Jan Lundgren, Thomas Clausen, Olivier Antunes, Mads Bærentzen og Lars Jansson spille solokoncerter på instituttet. Butch Lacy kan opleves sammen med Sinne Eeg og Ægteparret Carsten og Christina Dahl er ligeledes på programmet.
Mogens Dahl Instituttet: www.mogensdahl.dk

Nyt ambitiøst pladeselskab
Roy Tarrant har startet det schweizisk baserede pladeselskab Kind of blue, som allerede i 2006 vil udgive 14 plader. Blandt de første udgivelser finder vi The Classical Jazz Quartet, som består af Kenny Barron (piano), Ron Carter (bas), Stefon Harris (vibrafon) og Lewis Nash (trommer), hvis første plade består af Rachmaninov's Klaver koncert #2 i c-mol. Derudover er der udgivelser med Phil Woods Quintet, Eddie Henderson Project, Stanley Clarke og flere andre på vej.
Kind Of Blue: www.kindofbluerecords.com

Asmussen fejres på Oslo Jazz Festival
I dagene 14. til 20. august er Oslo Jazz Festival igang for 20. gang. Karin Krog åbner festivalen, hvor hun efter sit eget store ønske optræder sammen med Toots Thielemans. Svend Asmussen blev 90 år tidligere i år, og i den forbindelse fejres han på festivalen, hvor han optræder med sin vanlige gruppe som bliver suppleret med den amerikanske pianist Dick Hyman. Festivalen byder også på Bodilsen/Bollani/Lund i en genforening med Enrico Rava.
Oslo Jazz Festival: www.oslojazz.no

Finsk 70'er kultjazz
Det finske pladeselskab Sähkö Recordings, der bla. Jimi Tenor og Juri Hulkkonen på samvittigheden, er nået til nr. 9 i deres Jazzpuu serie. Serien består af finsk jazz primært fra 70'erne, som de genudgiver. Den nyeste er en 12" med Finnish Big Band Jazz, hvor nummeret Ufology igen kommer frem i dagens lys. Stilen er i den dansable ende af den fusionsmusikken. Du kan høre musikken på linket forneden, hvor du også kan høre de foregående udgivelser, hvor man bla. finder Olli Ahvenlahti, Eero Koivistoinen og Jukka Tolonen.
Sähkö/Jazzpuu: www.sahkorecordings.com/jazzpuu.php

fredag, maj 19, 2006

Dansk jazz i Thailand
Ben Besiakow, Ibrahim Electric, Malene Mortensen og Mikkel Nordsø spiller allesammen på Hua Hin Jazz Festival 2006 i Thailand i starten af juni. Festivalen holdes under temaet Jazz by the beach. Der er vist ingen undskyldninger for ikke at tage til Thailand, eller...?
Hua Hin Jazzfestival: www.huahinafterdark.com/hua-hin-jazz-festival.htm

Sort og hvidt med Jonas
Trommeslageren Jonas Johansen har startet et nyt band, Blanco Y Negro. Jonas var i Cuba i januar i år, hvor han indspillede bandets første plade sammen med de to cubanere Yasser Morejón Pino på bas og vokal og Eliel Lazo på div. percussion. Desuden er Carsten Kær på piano og Jakob Dinesen på sax med. For den nordamerikanske og europæiske lytter lyder det meget cubansk og for den cubanske lytter, lyder det mest som jazz. Blanco Y Negro kan opleves på Nytorv d. 15. juli under Copenhagen Jazz Festival.
Jonas Johansen har ellers sat sommeren i kvindernes tegn, hvor han bla. optræder med Katrine Madsen, Silvana Malta, Malene Mortensen og Helle Henning ved div. jobs i ind- og udland
Jonas Johansen: www.jonasjohansen.dk

Dansk jazz i top i USA
Den californiske jazzradiovært Bob Parlocha har to danske plader på sin top 40 over jazzplader lige nu. Den ene er Kasper Villaumes Hands som ligger nr. 1! og den anden er Christian Winthers The only plan som liger på en 14. plads.
Listen rummer ellers ærkeamerikanske kunstnere som Karryn Allison, Vanguard Jazz Orchestra, Pat Martino og Vincent Herring.
Bob Parlocha: www.jazzwithbobparlocha.com

Værk fra Yak
Jeppe Kjellberg, Christoffer Møller og Chano Olskær har startet bandet Yak, som lige har udgivet Værk på Yebba Music/Loco.
Inspirationskilderne er yakoksen, Tibet, punk, jazz og rock. Musikken er ihvertfald ikke kedelig. Der er lagt op til spas, når trioen er i nærheden. Men det allervigtigste er at musikken svinger som bare... Prøv selv at besøge deres Myspace forum og lyt til Ya krumba eller Yak Party. Yak spiller både i Huset og Pumpehuset under CJF 2006.
Yak: www.myspace.com/yaksite

Montmartre film på DR2
Niels Lan Dokys film om det hedengangne Montmartre, Between a tear and a smile bliver vist på tirsdag d. 23. maj kl. 20.50 på DR2. Henrik Wolsgaard-Iversen lader op med en intro allerede kl. 20.30.

De fem hjørner til jazzfestival
Det finske band Five Corners Quintet kommer til Copenhagen Jazz Festival d. 8. og 9. juli. Desuden udsendes deres plade Chasin' the jazz gone by fra 2005 nu af Sony. Den har tidligere kun været tilgængelig fra det lille finske selskab Ricky Tick Records. I spidsen for live udgaven af FCQ finder vi trompetisten Jukka Eskola, som sidste år udsendte solopladen Buttercup.
Five Corners Quintet: www.thefivecornersquintet.com

torsdag, maj 04, 2006

Alt med Leo
Little Beat Records har lige udsendt den første af syv CD'er, som dækker alt jazzrelateret med Leo Mathisen -dog eksklusiv det han indspillede under Erik Tuxen, da det allerede er tilgængeligt på CD. Den første plade dækker årene 1927-1938 og hedder Song of souvenirs. Første nummer er en vaskeægte sjældenhed, som man troede var gået tabt, men entusiast pladeselskabet fra Svendborg har alligevel formået at finde 78'eren fra 1927 med sangeren Victor Cornelius, hvor han synger The more we are together, og Leo Mathisen for første gang på plade, akkompagnerer på piano. Herefter følger indspilninger med Otto Lington og Kaj Julian -med en rendyrket jazzversion af Sweet Georgia Brown. Blandt perlerne på pladen funkler numrene med Kai Ewans Orkester mest. I 1936 besøgte Benny Carter Danmark, og Kai Ewans samlede Danmarks bedste jazzmusikere, og fik indspillet et par numre med verdenssaxonisten.
Idag 70 år senere, kan vi jo så glæde os over at det var starten på en lang tradition for dansk jazz, hvor man spillede med nogle af USA's dygtigste jazzmusikere. Se feks. længere nede blandt ugens øvrige nyheder.

Little Beat Records: www.littlebeatrecords.dk

Supernaturlige Katrine
Katrine Madsen der nu har været nomineret til en Danish Music Award for bedste jazz vokal udgivelse 2 år i træk, er klar med en ny plade, Supernatural love på Stunt Records - hvor hun udover at synge en duet med Cæcilie Norby har samlet et stjernehold med bla. trompetisten Peter Asplund og Oscar Petersons guitarist Ulf Wakenius. Derudover er det hendes faste trio der er bag hende m. Henrik Gunde - piano, Jesper Bodilsen - el og kontrabas og Jonas Johansen - trommer. Efter udgivelsen drager hun ud på en lang international turne der bringer hende til Australien og Asien og ender i USA, hvor hun bla. skal optræde på den internationale Rochester Jazz festival. For hendes danske fans er der mulighed for at høre hende d. 19/5 på
Godset i Kolding. Men kan man ikke det må man vente til Copenhagen Jazz festival hvor hun har samlet hele pladeholdet og giver en koncert på Borups Højskole d. 15. Juli.
Katrine Madsen: www.katrine-madsen.dk

Bodilsen/Bollani/Lund succes i udlandet

Jesper Bodilsen og Morten Lunds samarbejde med Stefano Bollani er nu ved at få udlandet til at vågne op. De har lige spillet på Birdland i New York i forbindelse med et fremstød for italiensk jazz -hvor også Pieranunzi og Rava var på plakaten i løbet af den italienske uge. Men det mest opsigtsvækkende er, at de er nomineret til en australsk jazzaward for pladen Gleda, i konkurrence med Wayne Shorter og Tord Gustavsen Trio. Vinderen offentliggøres d. 25. maj ved begivenheden The Bells, som The Australian Jazz Awards også kaldes.
The Bells: www.melbournejazz.com

Mikkel Ploug plade klar til sommer
Mikkel Ploug som i februar indspillede med saxofonisten Mark Turner, har lavet en aftale med det spanske pladeselskab Fresh Sound New Talent om udgivelsen af pladen Mikkel Ploug Group featuring Mark Turner. Det er første gang at en dansker udgiver en plade på selskabet som bla. opdagede The Bad Plus, og i det hele taget har en hel del store kunstnere på samvittigheden. I flæng kan nævnes Kurt Rosenwinkel, Chris Cheek og Eivind Opsvik.
Mikkel Ploug: www.mikkelploug.com
Fresh Sound: www.freshsoundrecords.com

Ihærdige Ryde igen albumaktuel
Niels Ryde udgav sidste år det fantastiske album Everything I love, hvor han havde selskab af den østrigske guitarist Wolfgang Muthspiel. Kort efter var han på turné med trompetisten Lew Soloff, som i 70'erne bla. huserede i Blood, Sweat and Tears, Thad Jones/ Mel Lewis Big Band og Clark Terrys Big Band. Der blev efter turnéen også tid til en tur i Karma Studiet i København. Udover Soloff var Niels Vincentz (sax), Jacob Anderskov (piano) og Anders Mogensen (trommer) med i studiet. Pladen hedder Pocket Music og udgives af Music Mecca.
Du kan høre musikken på Niels' site.
Niels Ryde: www.nielsryde.dk

Torben Waldorff på Artistshare
Guitaristen Torben Waldorff spillede i juni 05 på 55 Bar i New York sammen med tenorsaxofonisten Donny McCaslin. Denne koncert udgives nu på det kunstnerejede Artistshare, som bla. har stået for den Grammyvindende plade Concert in the garden med Maria Schneider.
Torben Waldorff: www.waldorff.com
Artistshare: www.artistshare.com

onsdag, april 26, 2006

Pasborg på farten
Stefan Pasborg, trommeslageren som nok er mest kendt fra Ibrahim Electric, skal d. 14. maj spille i Warszawa sammen med Tomasz Stanko. Den polske trompetist har inviteret Pasborg til at spille med i sit Litania Project. I 1997 udgav Stanko pladen Litania, som er en hyldest til komponisten og pianisten Krzysztof Komeda. Udover Pasborg består orkestret af Palle Danielsson på bas, Joakim Milder på sax og Leszek Mozder på piano.
Inden afrejsen til Polen kan Pasborg lige nå pladereceptionen med Fra De Varme Lande. Bandet der spiller en blanding af balkanmusik, klezmer, surfpunk -og sør'me også en smule jazz består udover Pasborg af Niclas Knudsen på guitar, Anders Vesterdahl på accordion og Jakob Munck på sousaphone.
I den kommende tid når Stefan Pasborg også spille med Ibrahim Electric, Il Bastardo, Unit og Delirium i Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge, Thailand og Danmark.
Go' rejse, Stefan!
Stefan Pasborg: www.pasborg.dk

Sonny Rollins som ringetone
I forbindelse med lancering af nye pophits, er det blevet en vigtig del af markedsføringen at melodien er tilgængelig som ringetone. Nu er Sonny Rollins ingen popmelodisnedker, men i forbindelse med udgivelsen af Rollins' nye album Sonny Please! kan man -desværre kun i USA, nu hente fire små melodistumper som kan anvendes som ringetone på mobilen.
Hvornår mon vi ser en Anderskov Accident ringetone?
Sonny Rollins:
www.sonnyrollins.com

Copenhagen Jazz Festival i Berlin
Sidste år var CJF på gæstevisit i Berlin, det sker igen i år, hvor de i dagene 3. til 7. maj præsenterer dansk jazz på spillesteder i Berlin. Der bliver mulighed for at opleve Marilyn Mazur & Percussion Paradise, Ibrahim Electric, Bo Stief One Song III, Yoyooyoy, Kasper Villaume Trio og flere andre.

Kommende jazzudgivelser
Svend Asmussen: Et liv i musik DVD (Universal)
-en lang karriere, der her fortælles om på den første danske jazzdokumentar DVD

Roy Hargrove & RH Factor: Distractions (Verve)
-Hargrove i hans funky forklædning, med sang og gang i den.

Roy Hargrove: Nothing serious (Verve)
-Hargrove i jazzhjørnet, med basunisten Slide Hampton som gæsteartist

Herbert: Scale (K7)
-Matthew Herberts seneste plade Plat du jour var meget politisk, nu er han tilbage hvor gamle Herbert kendere igen kan vippe lidt med foden.

Kresten Osgood & Hvad er klokken?: Frimærkealbum (ILK)
-I august '05 afholdte Kresten Osgood en to dages musketerfestival på teatret Plan B. Nu kommer der en plade med noget af musikken.

Senor Coconut: Yellow fever (Essay)
-den tyske galning Atom Heart, der tidligere har givet Kraftwerk en ordentlig omgang maracas, har endnu en gang kastet sig ud i et vanvittigt projekt. Denne gang er det de japanske electronica pionerer Yellow Magic Orchestra der får en omgang.

Kieran Hebden & Steve Reid: The exchange session vol. 2 (Domino)
-Stor opmærksomhed fulgte i halen på den første The exchange session, nu kommer nr. 2, før de bla. optræder på Roskilde Festivalen.

Karrin Allyson: Footprints (Universal)
-"I don't feel like I'm avant garde by any means, but conceptually I try to reach beyond," har sangeriden sagt i forbindelse med udsendelsen af sit nye album, hvor hun lægger vokal på nogle jazzklassikere, bla. Shorters Footprints og Gillespies Con Alma.

Dhafer Yuossef: Divine shadows (Jazzland) -den tunesiske oudspiller (oudist?) og sanger har udsendt sit første album for det norske selskab Jazzland. På albummet medvirker nogle af de mest profilerede norske jazzmusikere fra de senere år, Arve Henriksen, Eivnd Aarset og Jan Bang. Desuden er Marilyn Mazur med på percussion.
www.dhaferyoussef.com