Nærmest naiv i sin enkelhedDet er måske voldsomt at kalde det en tendens, men for 5-6 år siden dukkede der flere bands frem med en forkærlighed for elektroniske instrumenter af ældre dato, blandet sammen med akustiske instrumenter. Blandt dem var feks. Autofant og Jogujo Circuit, der begge havde rødder på det rytmiske musikkonservatorium i København. Nu har Jogujo Circuit lavet en opfølger til debuten. Siden dengang er de to norske medlemmer Gunnar Halle og Joakim Fröystein rejst hjem til Oslo. Tilbage i Danmark er blevet Jon Meinild. Pladen er blevet til ved disciplineret planlægning, telefonsamtaler og filudvekslinger.
Jon Meinilds vibrafon og Gunnar Halles utilslørede trompet er en væsentlig del af lyden. Blander man det op med de mange elektronisk fremkaldte lyde, loops, melodistumper, improvisationer og rytmer er man kommet et langt stykke. Når Joakim Frøysteins vokal så ovenikøbet tilføjes begynder man ane omridset til noget pop. Meen...det ville være for enkelt. Selvom enkelheden er en faktor, svæver der en lethed med tyngde over den musikalske stemning, der næsten fremstår naiv i sin enkelhed.
Når man taler elektronik og trompet kan der være en tendens til at tænke i retning af noget ambient, sfærisk og ECM-agtigt som hos Halles to norske trompetkolleger Nils Petter Molvær og Arve Henriksen. Det får man ikke hos Jogujo Circuit. Rytmeboksen giver pulsen, uden en dansegulvstung stortromme, men mere som en laptop der danser improviseret i takt. Har man en svaghed for skæv pop med vokal der ikke vil holde en meter på formiddagsfladen på P3, så er Jogujo Circuit et godt bud.
Bonusinfo
Jogujo Circuit spiller på Copenhagen Jazzfestival d. 5. juli og på lørdag d. 6. juni på Blå i Oslo
Jogujo Circuit: www.jugujo.com
My Space: www.myspace.com/jogujo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar