Musikoverload og debat

CJF 2009 *SHOT*

Hannes Alliance i Kunstforeningen Gl. Strand, Kresten Osgood/John Ehlis i Pressen, Paneldebat i Pressen og Martin Fabricius Trio i Litteraturhaus søndag d. 5. juli
Hvad skal man dog vælge? Det er et forfærdeligt problem ;-) Der var så mange guldkorn på søndagens program. Hannes Alliance kl. 13 var dog nem at vælge, ikke kun fordi der ikke var så mange der spillede samtidig, men også fordi de er gode. Der var fyldt godt op i Kunstforeningen Gl. Strands gård. Det er efterhånden nogle år siden at de udsendte deres debut Valentin. Siden har bla. Henriette Groth fra bandet markeret sig sammen med Lotte Anker og August Engkilde. Hun spillede både på bratch og klaver. Det er dog sangerinden Hanne Raffnsøe der betager. Hun er en oplevelse når hun synger klart og tydeligt på dansk. Det gør hun effektfuldt og charmerende.
Nå, men det var den der med at vælge. Pasborgs Odessa 5, Bohuslän Big Band med Steve Swallow, Jakob Dinesen Expanded Orchestra, Magnus Hjorth Trio, Silhouette, Rasmus Ehlers Trio og Hess/Hess/Mommas. Så er det altså ikke let at vælge :-/
Jeg gik i Pressen! Her var der debat med Suzanne Brøgger, Kresten Osgood, Fabian Holt (musikkonsulent), Susi Hyldgaard og DR's chefredaktør for musikken Ole Mølgaard. At han var tilstede satte dagsordenen for en debat, der ellers skulle handle om jazzens vilkår og udvikling gennem tiderne.
Kresten Osgood varmede op til debatten sammen med den amerikanske guitarist John Ehlis, en ven af Osgood fra New York, der bla. har lavet et par plader sammen med John Tchicai. Her viste Osgood at man kan spille frit på mange måder. Mest markant var da han fandt et lille Yamaha keyboard fra firserne frem - et af dem, som kunne få keyboardspilleren frem på scenen som en guitarist. Osgoods var den billige udgave. Han startede præntentiøst oppe på scenen. Arh! Nu tager han sgu pis på os. Men nej, det er jo Osgood. Så han gik ned fra scenen og rundt blandt publikum og spillede frit på keyboardet. En herlig oplevelse der fremkaldte jubel.
Paneldebatten gav flere af fremmødte mulighed for at skyde på Ole Mølgaard og DR's elendige jazzdækning. Ganske fortjent. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at komme med en kommentar om at jazzfestivalens program aldrig har været større. Der er aldrig blevet udgivet så meget dansk jazz på CD. Så jazzens vilkår har det måske ikke så godt på DR. Men den lever og bobler vildere end nogensinde alle mulige andre steder - også der hvor den slet ikke kaldes jazz.
Da debatten var slut kunne jeg snuppe bus nr. 5 ud til Nørrebro og for anden gang i løbet af weekenden tage på Litteraturhaus. Her spillede Martin Fabricius Trio, en favorit siden jeg første gang hørte debutpladen When sharks bite der udkom sidste år. Vibrafonisten Fabricius' mol-dominerede lyriske jazz er et behageligt bekendtskab. Han dyrker roen, tiden og melodien...
Han fik lov til at lukke CJF for mig i denne omgang.