Sigøjner crooner
Gypsyjazz - stilarten hvor Django Reinhardt var kongen - er Rêve Bohème's domæne og har været det i 10 år. Jens Fuglsang spiller leadguitar og Robert Pilgaard spiller rytmeguitar. Herudover er Kasper Fredholm med på saxofon og Morten Ravn på bas. Stilarten er nærmest dogmatisk enøret. Men det har Fuglsang og Rêve Bohème et afslappet forhold til. For det første har giver Fuglsang genren et twist på den ny plade. Han synger nemlig og det er med hørbar inspiration fra specielt Frank Sinatra og Chet Baker.
Vi præsenteres for en blanding af nyskrevne numre fra Fuglsangs hånd og gamle klassikere. Fuglsang kan sagtens skrive en sang med en duft af vellagret fortid og originalitet. Det er klart at kendte numre som Cole Porters I've got you under my skin og Just one of those things går lige ind og fornøjer med det samme. De afleveres selvsikkert og med overskud til at føje en smule nyt til dem.
Karina Kappel synger duet med Fuglsang på tre numre og Knut Haavik supplerer med percussion på en lang række numre.
Bonusinfo:
Rêve Bohème spiller på Jazzcup d. 9. oktober og på Den Franske Café d. 10. 0g 11. oktober.
Rêve Bohème: www.reve.dk
My Space: myspace.com/reveboheme
Fingerkaptajn i Pumpehuset
Den gamle guitarkaptajn Lee Ritenour spiller i Pumpehuset d. 14 . november. Han kan opleves helt tæt på om eftermiddagen, hvor der er clinic/workshop med en af 70'ernes og 80'ernes største fusionsguitarister. Det koster såmænd kun 80 kr. Det er noget dyrere om aftenen, hvor han spiller en perlerække af numre fra det store bagkatalog.
Pumpehuset: www.pumpehuset.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar