Just Like Django: Les Sessions (Gateway) CD/DL/stream >> Reve Boheme: Six & Six Swing to bop (Reve Boheme) CD/DL/stream >> Gypsy Vendetta: Odd Club Copenhagen (Gateway) CD/DL/stream

Indenfor kort tid er der landet tre danske plader på mit anmelderbord, der alle tager udgangspunkt i Django Reinhardt og den stil er kaldes jazz manouche, gypsy jazz eller sigøjnerjazz. Kært barn har mange navne, men du ved nok hvad jeg mener. Fælles for alle tre grupper er at de består af to guitarer og en bas. Herefter skilles vejene. Som fjerdemand har de henholdvis violin, klarinet og mundharmonika med. 

Den første plade er ligefrem med nogen der kalder sig Just like Django - og er ironisk nok dem der minder mindst om Django Reinhardt. Der er nemlig røget en pæn dosis fransk chanson med i sigøjnerjazzen. Det betyder også at de som den eneste af de tre grupper har en sanger med på nogle af deres numre. Franskmanden Claude Chichon serverer med frankofil charme den selvskrevne Paris je t’aime og Jacques Brel klassikeren Ne me quitte pas på formfuldendt fransk. Johan Toftegaards velspillende klarinet stjæler på resten af pladen en god del af opmærksomheden.

Rêve Bohème laver med deres sjette plade den mest sigøjnerjazzede plade. Med undertitlen Swing to Bop går de selv- og stilsikkert ind i landet mellem bop og swing. Stilen er sigøjnerswing og numrene er hentet fra Reinhardts bagkatalog og fra beboppens klassikere. Jens Fuglsang leder med overskud og charme kvartetten gennem Reinhardts Swingtime in Springtime og Crepuscule og bebop klassikere som Cherokee og Donna Lee. Fuglsang er en usvigeligt sikker virtuos på leadguitaren. Sammen med Finn Poulsen på mundharmonika holder han styr på melodien - både i sammenspil og lækre soli. 

Gypsy Vendetta har selv skrevet al musikken på albummet Odd Club Copenhagen. Det er dem der har violin med. Gypsy Vendettas store force er den mere rå og direkte tilgang til sigøjnerjazzen, som de benytter sig af. Her er guitaristerne Anders Nilou og Rasmus Rude sikkert dækket ind i selskab med violinisten Alfkil Thorbjørn Wennermark og bassisten Emil Bruun Madsen. “Garcon! Un cafe s'il vous plait et un avec” Je suis forelsket i sigøjnerjazzen, når Gypsy Vendetta med lethed og virtuositet skaber pariserstemning i Copenhague.

Just Like Django

Reve Boheme

Gypsy Vendetta

Papa Kotji: Macho Drom (Papa Kotji) LP/DL/stream

Det er gypsy- eller sigøjnerjazz uden så mange dikkedarer. Det er frem med spaden og tryllerier med strengene begynder. Det er enkelt og lidt råt. Det er Papa Kotji. En københavnsk sigøjnerjazztrio der består af tre erfarne musikere der har fundet et samlingspunkt om den jazz, som Django Reinhardt næsten har patent på. Papa Kotji er dog ikke en Django tribute trio, de vil noget andet, ud over at de selvfølgelig spiller et par Django numre: Si Tu Savais og Troublant Bolero. 

Andreas Ugorskij og Jacob Kolkur deles om rytme- og lead tjansen på guitaren, mens Jesper Lund Jakobsen spiller på en bas balalajka. Ugorskij og Jakobsen kender hinanden fra Klezmofobia, her spiller Jakobsen også på sin oversize balalajka, der er med til, at give Papa Kotji et unikt og anderledes sigøjnerjazz udtryk. Det er ikke så frankofilt, mere en slags østeuropæisk jødisk sigøjnerjazz. Det er lige fra åbningsnummeret Fru Kristoff til Ugorskijs skønne Ugorskij Swing en skøn og stemningsfuld plade, der er indspillet i Sweet Silence studiet med Flemming Rasmussen ved kapperne og selvfølgelig er udgivet på vinyl. Papa Kotji har sans for detaljerne og bliver aldrig buldrende. Følsomheden får fuldt afløb på afslutningsnummeret Buditje.

Facebook.com/papakotji

The Rascal Swing Band: When you’re smiling (Gateway)

En flink og venlig hyggenygge jazzplade, der endda starter ud med When you’re smiling kan næppe ødelægge humøret. The Rascal Swing Band består af de to guitarister Jens Chr. Kwella (lead) og Jon Noe (rytme), bassisten Torben Bjørnskov og violinisten og vokalisten Lasse Høj Jakobsen. De spiller 14 numre fra jazzens store bagkatalog. Lige fra Puttin’ on the Ritz over On the sunny side of the street til The way you look tonight. Det her er jazz, der skal opleves på de listige steder, der præsenterer levende jazz rundt omkring i landet. Albummet kan bruges som promotion af bandet overfor de mange forskelligartede spillesteder og eventuelt som en hyggelig plade man tager med hjem fra en koncert. 

Det er rar jazz, der på ingen måde bringer nyt til torvs, Når det så er sagt, er det ganske fornøjeligt med swingjazz, der trækker en stor portion inspiration fra sigøjnerjazzen. Leadguitaristen Jens Chr. Kwella er stilsikker, om det så skal være Charlie Christian eller Django Reinhardt. Lasse Høj Jakobsens gode humør stråler ud gennem højttalerne. Han er lidt for meget til den pæne side når han synger, når han så tager fat i violinen går der en swingende Svend Asmussen-sjæl gennem stuen.

therascalswingband.dk

Andreas Varady: Andreas Varady (Verve/Universal)

Andreas Varady er en 16 årig knægt fra Slovakiet, der lige har udgivet sin internationale pladedebut på Verve. Der var udsolgt til releasefesten for en uge siden på Blue Note i New York City og i øvrigt har Quincy Jones taget drengen under sine beskyttende management-arme. På pladen medvirker prominente gæster som Gregory Porter, Roy Hargrove og så den svenske trio Dirty Loops - der ligesom Varady var kendte på Youtube lang tid før deres pladeudgivelser. Det pudsige er at de spiller den sang, der først blev spillet over 1 mia. gange på Youtube, Justin Bieber's Baby. Varady’s version lyder som et sammenstød mellem George Benson, Stevie Wonder og et popband på ecstasy. 

Som søn af ungarske sigøjnere blev Varady som fire-årig sat til, at spille guitar. Allerede her fornemmer man paralellerne til Django Reinhardt og det er ikke de eneste paraleller der er til sigøjnerjazzkongen. Varady spiller Reinhardt’s Swing 42 i en meget tro swingende gypsyjazz-udgave. Nummeret lukker pladen ned og afmærker tydeligt territoriet, hvis man undervejs har tvivlet på drengens talent. Det er der nu ikke nogen grund til. Talentet er stort. 

Men hvad bruges talentet til? Han kan spille som BB King, på den klassiske Quincy Jones-arrangerede blues Let the good times roll, hvor Gregory Porter serverer en suveræn vokalpræstation. Varady kan spille smooth jazz - som i de glatte firsere, hvilket han beviser med Michael Jackson’s Human Nature og Mama’s & Papa’s California Dreamin’. Først og fremmest er han inspireret af George Benson’s guitarspil. Der hvor det lykkes allerbedst, er på Steely Dan-klassikeren Do it Again med gulvbas og el-piano samt på The Beatles’ nedslidte Come Together, der med Hammond og frække breaks får saftigt liv. Andreas Varady er et mega-talent. Det er ikke svært at drage paraleller til en anden Reinhardt-efterligner Bireli Lagrene, der i teenagealderen også debuterede som multitalent indenfor både sigøjnerjazz og fusion. Men var Lagrene andet end et talent? Hvor er han i dag? Prøv alligevel at lytte til Varady’s plade. Om ikke andet så for Dirty Loops, Gregory Porter og den Bensonlydende guitar.

andreasvarady.com

Just Like Django: Jardin botanique (JLD)

Det er ganske imponerende, hvordan sigøjnerjazzbandet Just Like Django spiller en vis legemesdel ud af bukserne. De har med sprudlende overskud et sikkert tag på den teknisk krævende disciplin som guitaristen Django Reinhardt mestrede i helt særlig grad. Så meget at han har lagt navn til bandet, der har suget godt til sig af 30’erne og 40’ernes swingmusik og ikke mindst af Paris. Gruppen består af fem rutinerede herrer fra det århusianske musikmiljø. Guitaristen Peter Uldahl er underviser i musikvidenskab, Johan Toftegaard spiller både på sax, klarinet og fløjte, Jon Noe er rytmeguitaristen med stor erfaring fra gypsyjazzen og bassisten Thomas Løkke Læssøe er musikunderviser.

Just Like Django er i den korte version et drønhyggeligt bekendtskab. De har selv skrevet alle numrene på pladen. Det er musik, der er som snydt ud af en parisisk café. Man ser de blå røgtåger fra Gitanes-cigaretterne i det fjerne. Stemningen emmer af kærlighed. Kærlighed til musikken, Kærlighed til swing. Det er stemningsfyldt og holder et højt niveau hele pladen i gennem. Det er tydeligt at Just Like Django ikke kun har styr på teorierne omkring gypsyjazzen. De har indfanget sjælen.

justlikedjango.dk

Rêve Boheme: Django goes north (Calibrated)

Guitaristen og sangeren Jens Fuglsang står i spidsen for Rêve Bohème, der nu er aktuelle med deres femte CD. Det er stadig Django Reinhardt og gypsyjazz det drejer sig om. Denne gang under overskriften Django goes north. Og ja Django nåede at spille fire koncerter i 1939 i Danmark inden krigen brød ud. På denne plade er der ikke yderligere krydsninger mellem gypsyjazzen og dansk musik. Det her er rent og uforfalsket gypsyjazz i højt tempo. Robert Pilgaard tager sig fortsat af rytmeguitaren mens de to nye medlemmer Jesper Riis på bas og Finn Poulsen på mundharmonika føjer lidt nyt til Rêve Bohème. Det er i høj grad Poulsens mundharmonika, der afløser Kasper Fredholms tenorsax, der giver den nye lyd til kvartetten. Poulsen spiller en sikker Toots Thielemanns-lignende kromatisk mundharmonika, der passer perfekt til Rêve Bohème.

Gypsyjazz er en meget veldefineret genre og derfor er det svært at føje noget nyt til genren. I stedet handler det i høj grad om udtryk og ikke mindst de enkelte musikeres kvaliteter. Det klarer Rêve Bohème særdeles flot. Personligt synes jeg at det er en fornøjelig idé at de har valgt at spille The Clash's Jimmy Jazz fra 1979 rockklassiker-albummet London Calling (der af mange - inklusive mig - kaldes et af de bedste rockalbum  i verdenshistorien). De holder sig fint til forlægget, der også i den oprindelige udgave er ganske jazzet. Men det er jo ikke gypsyjazz for ingenting, så der kommer et par mellemspil i højt tempo, hvor de fleste rockguitarister ville give fortabt. Pladen lukkes ned med Velvet Underground's Sunday Morning, der kommer fra mit andet topyndlingsrockalbum The Velvet Underground & Nico. Her synger Fuglsang næsten som Lou Reed. Imponerende og overraskende (jeg er ultra-Lou Reed fan) godt gået.

Resten af pladens numre er en blanding af jazzklassikere og selvskrevne numre.

reve.dk

Jens Fuglsang & Rêve Bohème: Café Django (Calibrated)

Sigøjner crooner

Gypsyjazz - stilarten hvor Django Reinhardt var kongen - er Rêve Bohème's domæne og har været det i 10 år. Jens Fuglsang spiller leadguitar og Robert Pilgaard spiller rytmeguitar. Herudover er Kasper Fredholm med på saxofon og Morten Ravn på bas. Stilarten er nærmest dogmatisk enøret. Men det har Fuglsang og Rêve Bohème et afslappet forhold til. For det første har giver Fuglsang genren et twist på den ny plade. Han synger nemlig og det er med hørbar inspiration fra specielt Frank Sinatra og Chet Baker.
Vi præsenteres for en blanding af nyskrevne numre fra Fuglsangs hånd og gamle klassikere. Fuglsang kan sagtens skrive en sang med en duft af vellagret fortid og originalitet. Det er klart at kendte numre som Cole Porters I've got you under my skin og Just one of those things går lige ind og fornøjer med det samme. De afleveres selvsikkert og med overskud til at føje en smule nyt til dem.
Karina Kappel synger duet med Fuglsang på tre numre og Knut Haavik supplerer med percussion på en lang række numre.
Bonusinfo:
Rêve Bohème spiller på Jazzcup d. 9. oktober og på Den Franske Café d. 10. 0g 11. oktober.
Rêve Bohème: www.reve.dk
My Space: myspace.com/reveboheme

Fingerkaptajn i Pumpehuset
Den gamle guitarkaptajn Lee Ritenour spiller i Pumpehuset d. 14 . november. Han kan opleves helt tæt på om eftermiddagen, hvor der er clinic/workshop med en af 70'ernes og 80'ernes største fusionsguitarister. Det koster såmænd kun 80 kr. Det er noget dyrere om aftenen, hvor han spiller en perlerække af numre fra det store bagkatalog.
Pumpehuset: www.pumpehuset.dk