10 år gamle glansfulde indspilninger
Når et album udkommer med 10 års forsinkelse og kunstneren bag albummet ikke har brugt de 10 år på at blive videre kendt i jazzkredse, er det med nogen forundring at jeg hører dette tiltalende album. Hvorfor kender jeg ikke Christian Hougaard bedre - jeg har kun en gang tidligere skrevet om bassisten, hvor det var sammen med vibrafonisten Martin Fabricius. Han har tydeligvis brugt sin tid et andet sted end i jazzscenens rampelys. Men inden de 10 år gik indspillede han et album der i dag ikke har mistet glansen.
Christian Hougaard blev uddannet på Rytmisk Konservatorium og medtog et par medstuderende på indspilningerne. Her er det f.eks. overraskende at finde Paolo Russo bag et Fender Rhodes. Han har de seneste år næsten udelukkende koncentreret sig om bandoneonen. Desuden er en anden italiener Fabrizio Mandolini med på sopransaxofon, han spiller med en flot åben tone. Morten Grønvad på vibrafon er en god tilføjelse til de valgte melodier. I 2001 var Jonas Johansen bag trommerne toppen og dengang kendt som en del af NHØP Trio. Det er ikke uden betydning for Hougaard der har ladet sig inspirere af Niels-Henning Ørsted Pedersen og den tradition han skabte. Det er måske her at man aner at der gået 10 år. På dagens unge jazzscene er NHØP ikke længere den hotteste bas i kassen.
Jeg må blankt tilstå at jeg har nydt hvert eneste øjeblik på Christian Hougaards plade. Han behandler ultrastandards som My favourite things og Summertime med nænsomhed og sans for en groovy stemning. Han er helt fremme i lydbilledet, hvilket klæder en bassists plade i eget navn. Hougaard har skrevet flere gode numre på pladen, men Morten Grønvads Montego Bay er en favorit, med sin lette fusionsinspirerede stemning. Sangeren Asger Rosenberg der døde i 2006 medvirker på Lush life. Selv om indspilningerne er 10 år gamle ville det have været en skam, hvis de aldrig var kommet frem i lyset.
Når et album udkommer med 10 års forsinkelse og kunstneren bag albummet ikke har brugt de 10 år på at blive videre kendt i jazzkredse, er det med nogen forundring at jeg hører dette tiltalende album. Hvorfor kender jeg ikke Christian Hougaard bedre - jeg har kun en gang tidligere skrevet om bassisten, hvor det var sammen med vibrafonisten Martin Fabricius. Han har tydeligvis brugt sin tid et andet sted end i jazzscenens rampelys. Men inden de 10 år gik indspillede han et album der i dag ikke har mistet glansen.
Christian Hougaard blev uddannet på Rytmisk Konservatorium og medtog et par medstuderende på indspilningerne. Her er det f.eks. overraskende at finde Paolo Russo bag et Fender Rhodes. Han har de seneste år næsten udelukkende koncentreret sig om bandoneonen. Desuden er en anden italiener Fabrizio Mandolini med på sopransaxofon, han spiller med en flot åben tone. Morten Grønvad på vibrafon er en god tilføjelse til de valgte melodier. I 2001 var Jonas Johansen bag trommerne toppen og dengang kendt som en del af NHØP Trio. Det er ikke uden betydning for Hougaard der har ladet sig inspirere af Niels-Henning Ørsted Pedersen og den tradition han skabte. Det er måske her at man aner at der gået 10 år. På dagens unge jazzscene er NHØP ikke længere den hotteste bas i kassen.
Jeg må blankt tilstå at jeg har nydt hvert eneste øjeblik på Christian Hougaards plade. Han behandler ultrastandards som My favourite things og Summertime med nænsomhed og sans for en groovy stemning. Han er helt fremme i lydbilledet, hvilket klæder en bassists plade i eget navn. Hougaard har skrevet flere gode numre på pladen, men Morten Grønvads Montego Bay er en favorit, med sin lette fusionsinspirerede stemning. Sangeren Asger Rosenberg der døde i 2006 medvirker på Lush life. Selv om indspilningerne er 10 år gamle ville det have været en skam, hvis de aldrig var kommet frem i lyset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar