Den største svenske popsucces nogensinde, Abba har for længst sagt at de aldrig bliver gendannet. Det ændrer dog ikke på det faktum, at deres betydning for mange mennesker stadig er meget stor. Hvad gør man så? Så laver man en musical, selvfølgelig med de oprindelige kunstnere involveret.
Hvad gør man så, når den allerstørste succes i svensk jazz ikke kan optræde mere, da hovedpersonen er død og borte. Ja så laver man da en symfoni. Voila! E.S.T. Symphony er en realitet. Hovedpersonen, pianisten Esbjörn Svensson kom tragisk af dage ved en drukneulykke i den stockholmske skærgård for over 8 år siden.
Bassisten Dan Berglund og trommeslageren Magnus Öström fra E.S.T. indtager begge deres oprindelige pladser, nu bare udvidet med Royal Stockholm Philharmonic Orchestra og nogle rimeligt seje gæstesolister, finske Verneri Pohjola på trompet og norske Marius Neset på saxofon. Musikken er indspillet i Konserthuset i Stockholm. Symfoniudgaven af trioen ind i mellem tendenser til at blive noget svulstig. Det er muligvis uundgåeligt. Det lugter bare for meget af, at skulle være musik til det helt store lærred. Det er lidt synd, for det var nemlig i de små detaljer, at E.S.T. blev store.
Jeg ville gerne have været tilstede og oplevet det i koncertsalen. E.S.T.’s musik var det jeg lyttede allermest til i nullerne. Så jeg har et nært forhold til kompostionerne. På plade bliver det dog for meget. Flere instrumentale indsatser skal alligevel fremhæves. Finske Iiro Rantala indtager den svære position ved pianoet og gør det godt. Det samme kan man sige om Neset, der stik mod nummerets sjæl formår at levere en særdeles habil saxofonsolo på From Gagarin’s Point of View.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar