I de snart 13 år jeg har skrevet om og fulgt den danske jazzscene særdeles tæt, har jeg ikke oplevet en ung musiker få så megen opmærksomhed, som det er tilfældet med Mathias Heise. Han tog røven på os ved P8 Jazz Live koncerten, hvor han gav den max fusionsgas med en fed synthintro til Herbie Hancock klassikeren Chameleon. Det er ellers den kromatiske mundharmonika, der har udløst den megen opmærksomhed og alle priserne. Han har medvirket på adskillige plader som gæsteartist og gjort det godt. Den bedste af alle disse gæsteoptrædender er kommet nu.
Heise er kommet i kløerne på Jørgen Emborg, der om nogen kan komponere en velskåret jazzmelodi. Det er lige præcis det der sker på What’s Left? Emborgs gode kompositioner giver Mathias Heise mulighed for, at vise det som han er så forrygende til. Med en ukrukket lethed går han ind i melodien og omfavner den. Han kredser om fløden som en anden kat, slikker sig om munden og går i gang med Emborgs kompositioner. Emborg sidder ved pianoet, der også er elektrisk på nogle numre og er sammen med Peter Hansen på bas og Karsten Bagge på trommer. Heise er en grønskolling i den sammenhæng. Det betyder ingenting. De har alle jazzen i hjertet på en plade, der selvfølgelig lukkes ned med en hyldest til Toots Thielemanns.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar