Med den lidt utraditionelle kvartetbesætning trombone, trompet, bas og trommer er Jens Bang, Scott Westh, Jakob Retz og Daniel Sommer alias Ornithopter aktuelle med deres andet album. Den første kom i 2014. Kvartetten befinder sig i et roligt land mellem New Orleans jazz og freejazzen. Musikken er ikke larmende. Den har mere et fabulerende roligt udtryk, hvor messing skinner om natten.
Der er det vuggende behagelige åbningsnummer Chinatown, hvor Bang og Westh har dialog med messinginstrumenterne, mens Retz og Sommer går ind og understøtter med passende rytme. Det følgende nummer Jeff Town er en mere konfronterende og abrupt bølgende sag, hvor Sommers trommespil flagrer som en stormfuld nat. Det er her hvor Bang og Westh får lov til flippe ud.
Nu er det ikke fordi, at jeg kronologisk vil beskrive alle pladens numre, men jeg bliver nødt til at kommentere 3. nummer på side 1. Den hedder Møgelø og har fået navn efter en ø, der ligger ude midt i Julsø ved foden af Himmelbjerget. Hvis det lyder som noget der er smukt, så er det også ganske sandt. De fleste kender øen for den hytte som FDF har på øen. På den anden side af øen, er der et par sommerhuse. Et af de sommerhuse var rammen om mange sommerferier for mig som barn og et yndet udflugtsmål i weekenderne. Min mormor og morfar havde et sommerhus sammen med min mors faster og onkel. Møgelø sidder dybt i min sjæl og det er med ekstra stor spænding at jeg lytter til nummeret som Ornithopter har lavet. At det er pladens smukkeste og mest lyriske nummer, er næsten ikke til at bære. Det sætter skub i mange gode minder. Om at spille kortspillet 500 med min cerutrygende mormor. Om at sidde i morfars fortøjrede folkebåd og drømme sig ud på de syv verdenshave. Tak til Ornithopter for de billeder og den meget vellykkede musikalske hyldest til min barndoms Shangri-La.
Efter denne lille minde-opbremsning, så vil jeg gå videre i anmeldelsen af LP’en, der prydes af at billede, der kan minde om noget fra Mumi-dalen lavet af Astrid Jaekel. Side 2 åbner med Straigt 8’s, der har et småfunky groove, hver Retz sætter et sejt pace. Bang og Westh svarer igen med et lettere skramlet og primitivt blæserspil, der sender tankerne i retning af jazz, der er tudsegammelt. Herefter ledes vi over i den behagelige Mr. Alexander, der følges op af den dystre kommentar til et af New Orleans jazzens mest kendte numre, On the sunny side of the street, der ikke længere er sunny men shady.
Pladen er indspillet på Fanø i det idylliske Musikkens Hus i Sønderho, hvor lyden af knirkende gulve og lange indspilningsnætter er med som en imaginær stemningsskaber. Tordenkaffe er ikke kun en vellykket bro mellem New Orleans jazz og free jazz. Det er også en plade med en egen og original vibe. Det er fire musikere der har krop og sjæl dybt ned i den gamle jazz.
jaegercommunity.com
jaegercommunity.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar