Det er 7 år siden, at de fik en Danish Music Award som årets nye danske navn indenfor jazzen. Året efter udsendte Orpheus så et endnu et album, Metamorpheusis. Siden har der været stille omkring kvartetten med saxofonisterne Aske Drasbæk og Frederick Menzies, William Larsson på keys og Magnus Hylander Friis på trommer. Nu er de atter sammen på albummet Walk on water. Det bevidste fravalg af bas og tilvalg af bas-synth passer godt ind i deres stil. Det korte album med 5 numre åbner med det rolige nummer Davidas Vals, hvor William Larsson spiller på flygel, mens Aske Drasbæk og Frederick Menzies supplerer saxofonen med fløjte.
Allerede på pladens andet nummer Deadline åbnes der op for mere synth og el-klaver. Magnus Hylander Friis lægger et godt groove der besvares af de to blæsere. Orpheus finder sammen om de melodiske og groovy sager, hvor det især er Drasbæk og Menzies spil der er en af hovedattraktionerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar